Anmedelse: Dirty Dancing, Operaen (The One and Only Company)

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Næsten alle har set succesfilmen ”Dirty Dancing” fra 1987 med Patrick Swayze og Jennifer Grey i hovedrollerne som henholdsvis Johnny Castle og Frances ”Baby” Houseman eller i hvert fald hørt afslutningssangen ”(I’ve Had) The Time Of My Life”. The One and Only Company har nu forvandlet filmen til en musical på dansk. Sidste år spillede forestillingen i Tivoli, mens den denne sommer er rykket ud i Operaen på Holmen.

Handlingen er den gammelkendte, og The One and Only Company har ladet sin forestilling være tro mod filmforlægget. Som publikum vil man kunne nikke genkendende til historien og en række af scenerne. Historien er ganske enkel: Frances ”Baby” Houseman og familien tager til Kellerman’s ferieressort for at holde sommerferie. Ferien forløber ikke helt som planlagt, og det er dømt til at gå galt, da Frances forelsker sig i stedets noget ældre og lettere rebelske danselærer Johnny Castle. Den sidste aften på Kellerman’s er der en stor afslutningsfest og dansekonkurrence, og hele kærlighedshistorien ender (naturligvis) godt denne aften. Normerne brydes, og Frances bliver voksen. Der er tale om dén sommer – den sommer, hvor forandringen sker.

 

Mathilde_Norholt_og_Silas_Holst,_foto_af_Miklos_Szabo_532_500

 

Selvom handlingen langt hen ad vejen er både enkel og velkendt, rummer forestillingen også en række mere alvorlige temaer som kærlighed, venskab, familien, ansvar, hemmeligheder, abort og sammenhold. Og heldigvis for det, så der også er en vis tyngde i forestillingen.

Forestillingens store charme og styrke er dansen, musikken under ledelse af kapelmester Joakim Pedersen, og sangene. Disse ting er kittet, som holder sammen på forestillingen. Alle tre ting passer perfekt sammen, og det giver den rette stemning. Det hele er en fryd for både øje og øre! Wauw!

 

13__Karina_Frimodt_og_Silas_Holst,_foto_af_Miklos_Szabo_rez_850_500

 

Scenografien består mest af bagvæggens store videotæppe og nogle enkelte rekvisitter. Med videotæppen kan man let og hurtigt skifte scene, og selvom det kan virke en smule letkøbt og billigt til tider, så fungerer det faktisk ret godt, hvor man går all in på de store skærme. Eneste lille anke er, at der bruges flere skærme, for at lette ind- og udgang til og fra scenen, hvorfor billedet ved disse skift er en kende brudte.

Silas Holst og Mathilde Norholt spiller igen hovedrollerne som henholdsvis Johnny Castle og ”Baby” – og de gør det fantastisk. Silas Holst er elegant som Johnny, og han markerer sig flot som en mand med mange talenter, da han viser flotte evner som både danser, sanger og skuespiller. Endvidere fyldes salen af skrig og piften fra salens kvindelige publikum, da han smider t-shirten. Heroverfor har Mathilde Norholts ”Baby” den rette mængde uskyldighed, charme, sødme og troværdighed. Et nyt univers åbnes for hende i løbet af forestillingen. Kemien og dansen mellem disse to hovedpersoner fungerer perfekt.

 

16__Silas_Holst_og_Mathilde_Norholt,_foto_af_Miklos_Szabo_rez_823_500

 

Siden den oprindelige opsætning i Tivoli i 2015 er sket mindre udskiftninger på rollelisten, men generelt fungerer hele holdet rigtig godt også i år. Værd at fremhæve er også Dick Kaysø som henholdsvis den varme hotelejer Max Kellermann og bedstefar og ikke mindst Robert Hansen som den på en og samme tid charmerende, lettere kiksede og til tider overgearede Niel Kellermann – barnebarn til Max Kellermann og ham, der skal forsøge at iscenesætte alle aktiviteterne på ferien. Som mor – både i virkeligheden og i rollen som Marjorie Houseman – ses Kirsten Norholt med den rette skarphed. Alle disse bifiguerer binder handlingen sammen, og det fungerer fremragende godt. Karina Frimodt som Penny Johnson gør også en god figur, men der er ingen tvivl om, at det er dansen, som er hendes store force.

 

18__Laura_Drasbæk,_Christian_Mosbæk,_Dick_Kaysø,_Kirsten_Norholt,_Mathilde_Norholt,_Robert_Hansen,_foto_af_Miklos_Szabo_rez_750_500

 

Den eneste større anke, som min ledsager og jeg har til forestillingen, er længden. Enkelte steder kunne den trænge til en opstramning, da enkelte scener føltes lidt vel lang. Det havde ikke gjort noget, hvis man havde strammet lidt op og skåret et kvarter af forestillingen.

Det ødelægger dog ikke helhedsindtrykket. The One and Only Companys ’Dirty Dancing’ er en forrygende dansefest, og publikum er fantastisk underholdt hele vejen igennem! Den fantastiske dans og musik lever videre. Så skynd dig at komme afsted – der er tæt på udsolgt!

”Nobody puts Baby in a corner!”

 

 

 

The One and Only Company

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene

Spiller indtil: 14. august 2016

Spilledato: 13. juli 2016

Fotos: Miklos Szabo

Har du lyst til at se forestillingen? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.dirtydancingmusical2016.dk/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Erhard mod monopolet, Mungo Park (i Gladsaxe)

Af Daniel Lassen ”Det har jeg aldrig sagt!” er sandsynligvis den afdøde politiker Erhard ...

Anmeldelse: West Side Story, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Aalborg Teater)

Af Lise Barslev   Kærlighed, længsel, sorg, intensitet, respekt og passion er store følelser ...

Anmeldelse: Lucia di Lammermoor, Opera Hedeland

Af Henriette Devantier   Lørdag aften var der premiere i Opera Hedeland, som i ...

Anmeldelse: Habibi, Aarhus Teater, Opgang2 Turnéteater

Af Caroline Schrøder   ’Habibi’ beskæftiger sig med et af tidens mest diskuterede emner: ...