Anmeldelse: 35 x me and some actresses, Blaue Frau

Af Ea Melissa Christiansen

Forestil dig en verden uden diskrimination. En verden uden ageism, sexism, fat shaming, class hate, funkophobia, homophobia, transphobia etc. Hvordan vil den være? Og er det muligt? Vil der stadigvæk være plads til alle, eller vil dette blot danne grundlag for atter at udelukke folk på baggrund af nye ting?

Blaue Frau er en finsk/svensk kvindegruppe, som har slået hovederne sammen i dette feministiske forsøg, en site specific performance, hvor der bliver stillet samfundsrelevante spørgsmål ud til publikum, da vi lever i en tid hvor SoMe-generationen vokser. Lige nu turnérer de Danmark rundt med forestillingen 35 x me and some actresses, som lige har spillet på Teaterøen i København og snart kan opleves på Teater Momentum i Odense.

Inden vi ankommer til huset, hvor forestillingen foregår i, får vi tilsendt en forespørgsel på en simpel dresscode. Allerede her kører tankerne rundt; ”Hvorfor dresscode?”

Ved ankomst til teaterøen indlogeres publikum i et venterum med gamle møbler, som hurtigt bliver til et spøjst rum, da en af væggene oplyses af en projektor, hvor der scrolles selfies i stribevis, mens vi sidder og skal udfylde et spørgeskema med spørgsmål så som: ”Hvilken verdensleder vil du stemme på?”

Koncentrationen afbrydes. Vi ser en flok kvinder i spraglet tøj og glitter i ansigtet, som larmende indtager rummet. De minder om en flok skolebørn til et projektarbejde, der improviserende fremlægger et produkt, afbrudt af deres gæsteskuespiller, som remser sit skuespils cv op. Det hele virker en kende rodet, hvad er skuespil, hvad er fiktion, hvad er virkeligt? En gejst, der overtages af overlegen nervøsitet, båret af uhørte halve sætninger på forskellige sprog, musik og input, der blandes i en forvirret pærevælling. Hvad mon idéen bag er? Jeg burde have spurgt.

Kort efter inddeles vi i grupper á fire med et individuelt nummer, mens alle påføres en ”harness” i forskelligt farvet stof. Nu starter rejsen, som for hvert individ bliver forskellig, da ikke alle kommer ind i de samme rum, eller får de samme guider.

Mit første rum handler om ASMR, hvilket skaber en ro som modpol til introen. Vores guide viser en introduktionsvideo til dette, mens hun snakker om, hvordan det lader folk i alle aldre og køn dele videoer for nydelsens skyld. Om hvordan de produceres med nydelse, for at blive nydt af tilskueren (formoder vi). Nu er det vores tur til at nyde, til at udforske lydene. Jeg placerer mig ved det her bord, hvor jeg bl.a. leger med lydene fra slim og en ”bread face”, altså hvor du maser dit ansigt ned i en croissant! Der er heldigvis papir til at tørre ansigtet af med. Bagefter bevæger jeg mig hen til en mystisk kasse, hvor vi kan tilslutte høretelefoner til og stikke armene ind. Lydene forstørres mens vi løbende bliver flere der udforsker kassens indhold. Vi lytter og sluger tiden i os. Lige indtil vi skal videre. Videre mod næste rum med vores guide, nogle gående med deres fladmaste croissant i hånden.

Andet rum er en meditation i et loftsrum, hvor vi ligger med tæpper, der indeholder u-kogte makaronier. Forventningen er tryghed, men denne ændres hurtigt til en ambivalent kvalme, mens jeg forundres over, hvor hurtigt en stemning kan ændres. Overraskende nok forvandles denne til en forløsning, da vi senere ender i en ceremoni foran ”The alter of trash”, en slags losseplads, hvor vi bedes aflæsse negative tanker.

Min sidste station er ”Safe Space Eng”. En samtalecirkel, hvor vi får leveret en doktrin for, hvordan man bør/ikke bør kommunikere. Her er der plads til alle, men er du uenig, er du fri til at gå. Går du, kan du bare ikke komme tilbage. Dette gentages undervejs, hvorpå idéen med et utopisk samfund uden diskrimination er super fin, men også en kende dobbeltmoralsk. Jeg bider mærket i ordvalget ”forbud”, som ofte nævnes. Hvad er frihed, hvis det opbygges på forbud? Og hvad hvis man går, men fortryder? Er der så no mercy, eller åbne arme og fuld tilgivelse?

Hele ”samfundet” er desuden bygget op om ”Trustmoney”. I starten får vi udleveret 35 trustmoney, som undervejs kan bruges til workshops eller deres frie buffet med drikke/madvarer, hvilket var en sjov idé. Der var generelt et frirum til at spise, tisse, tage billeder (med forespørgsel), som VAR vi i et samfund og ikke et forsøg. Min gruppe var ret vaks og spurgte generelt meget ind, hvilket f.eks. ledte til svaret om, at ”Trustmoney” handler om tillid til fællesskabet. En idé om et fællesskab, som kommunismen, men med ligestilling (feminismen) i fokus. I den gruppe jeg endte i, fik vi spurgt ind til bunds i nogle ting, som i vores verden vil virke som abnorme forespørgsler, men for skuespillerne som noget essentielt i deres virkelighedsopfattelse. Andre endte ud i mere aggressive diskussioner omkring kompliments forbud osv.

Din oplevelse afhænger altså af dig. Er du knapt så aktivt deltagende, kan det hurtigt virke, som om der er mange brister i konceptet bag, som skiftevis danner ramme for ro og orden. For der følger ingen manuel med. Du får altså ingen svar, hvis du ikke spørger, så spørg endelig løs! Skuespillernes udtalelser viste sig at bunde i nogle dybsindige tanker, hvilket sat op mod den verden vi lever i ad tempus, kan perspektiveres til såre mange ting, at det formentligt vil husere lidt endnu før alle tanker er på plads.

”Men hvad så nu? Var det sådan ligesom bare det?” Det kommer selvfølgelig helt an på, om du vælger at tage deres budskaber med ud i verden, eller om du stadigvæk mangler at blive overbevist og holder dig langt væk, mens du langsomt daffer tilbage til din hverdag. Strømmen. Så… Hvad vælger du?

Blaue Frau

Teaterøen, William Wains Gade 11, 1432 København K

Spilleperiode: 8.-9. april 2019

Herefter fortsat turné: Odense (Teater Momentum) 11. -12. april

Set den 8. april 2019

Fotos: Liina Aalto-Setälä 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.teateroen.com/35-x-me-and-some-actresses

og

http://www.teatermomentum.dk/event/35-x-me-and-some-actresses/

Medvirkende: Sonja Ahlfors, Lidia Bäck, Bergdis Júlía Jóhannsdóttir, Sepideh Khodarahmi, Nina Matthis, Klara Wenner Tångring, Joanna Wingren, Stefan Åkesson og Bodil Lassen

Af: Blaue Frau & Stefan Åkesson/Poste Restante

Producent: Elina Tervonen og Ilse Ybarra

Lysdesigner: Meri Ekola

Kostumedesigner: Malin Nyqvist

Scenograf: Kristina Sedlerov

Tekniker: Jesper Karlsson

Videodesigner: Anna Sofia Nylund

Musikproducer: Stefan Johansson

Varighed: 2 timer uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads