Anmeldelse: Alcina, Det Kongelige Teater (Operaakademiet)

Af Jonathan Stahlschmidt

 

Takkelloftet er en hyggelig lille scene, hvor man for tiden kan få glæde af Operaakademiets elever, der lystigt folder sig ud i Händels Alcina. Det er smukke unge mennesker fra Operaakademiets tre-årige uddannelse med smukke velsmurte stemmer, der opfører sig med en charmerende kejtethed, og en vis frækhed, der gør denne opera værd at se. Ydermere er der skåret betydeligt i librettoen, så hele herligheden kan nås på to og en halv time, pausen inklusiv.

Eleverne her er snart færdige med akademiet og klar til at flyve fra reden – nærmere bestemt fra undervisningslokaler både i Operaen og på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Sidstnævnte er, hvor de fleste af eleverne oprindeligt stammer og har overbygget fra. Og det mærkes glædeligt, at spilleglæde og ferm rutine går hånd i hånd. Eleverne er blevet undervist på Konservatoriet i det vokale og grundmusikalske, og på Operaen i det musikdramatiske.

Alcina-IMG_21 [1600x1200]

Alcina er troldkvinde. Og som troldkvinder nogle gange kan finde på, har hun bosat sig på en ø, hvor hun løbende tager sig mandlige elskere for derefter at forvandle dem til dyr, efterhånden som hun bliver træt af dem. Vi møder soldaten Ruggiero, der er forlist på Alcinas ø, og allerede er blevet hendes elsker. Imidlertid er hans gamle læremester og ven Melisso taget ud for at finde Ruggiero for at få ham hjem til hans trolovede, Bradamante, der også er med på færden – forklædt som mand.

Alt i historien kan forvikles og ligeledes løses med en sang, og det bliver det en masse gange, før det hele kan ende, omend lidt brat, så dog lykkeligt. Det er bestemt ikke en dårlig opera at se, hvis man er blevet lidt rusten i genren, og det sidste man så var en fem timer lang ”Tristan og Isolde” i Næstved Bio sammen med sine bedsteforældre.

Jeg vil enormt gerne se ”Barberen i Sevilla”. Især efter at Martin Lyngbo delte en publikummers (an)klage om, at man ødelagde opera ved at tilføre ”…vind i tøjet, ben i vejret, oversættelse lige i smasken…” For det, synes jeg, egentlig lyder som en klædelig krydring af operagenren. Noget man kan blive i godt humør af. Blive bevæget. For det var vel operaens oprindelige formål. Dette gør Alcina til en velegnet operadebut for unge og andre publikummer, der måske endnu har genren til gode.

Når man ser Alcina bliver man i godt humør. Og man bevæges. Det er selvsagt, at operasangere – selv dem der endnu ikke er færdiguddannede – skal og kan synge godt. En behagelig overraskelse er, når de også spiller fedt.

Alcina-IMG_01 [1600x1200]

Clara Cecilie Thomsen i titelrollen er både dragende og levende i sin sensuelle balancegang på vildskabens og lidenskabens vippe. Joakim Larssons ligblege gummiansigt, når helt til bageste række fuldt af hans mægtige bas-baryton.

Flere kan nævnes, men i sidste ende er det selveste ensemblet, der holder liv i forestillingen. Der foregår små finurligheder ude i hjørnerne. Man kan tydeligt se, at der er lavet karakterarbejde med alle medvirkende. Og mens arierne synges dybfølt og med noget på spil, blandes der op med pornografisk skyggespil og kæmpe komiske dyrehoveder. Der er med andre ord givet plads til at tage lidt pis på genren. Det er skønt at se talentfulde mennesker i store barokkjoler, der vælter lidt klodset rundt, når der er en kausalitet i, at de gør det. Herligt afvæbnende og let at nyde.

Alcina-IMG_04 [1600x1200]

Og selvom historien sluttede på en lidt forvirrende måde, og første akt var en smule bedre end andet, var det en lystig og bevægende oplevelse. Jeg håber at se flere af de medvirkende i fremtidens store og større opsætninger.

 

 

Operaakademiet

Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftet

Spilleperiode: 19.-25. marts 2018

Opføres semi-koncertant desuden den 4. april på Teatret Masken i Nykøbing Falster

Set den 19. marts 2018

Foto: Tine Sletting

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/opera/alcina/

Medvirkende: Julia Ojansivu, Clara Cecilie Thomsen/Lydia Hoen Tjore, Fanny Kempe/Miriam Alexandra Hoff, Joakim Larsson, Johan Olsson, Mia Bergström/Kari Dahl Nielsen og Cassandra Lemoine

Dramatiker/komponist: Georg Friedrich Händel

Musik: Ensemble Storstrøm

Iscenesætter: Ebbe Knudsen

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

 

 

lg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

lg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmedelse: Dirty Dancing, Operaen (The One and Only Company)

Af Christian Skovgaard Hansen   Næsten alle har set succesfilmen ”Dirty Dancing” fra 1987 ...

Anmeldelse: I sidste øjeblik, Folketeatret

Af Christian Skovgaard Hansen   Marianne er i sit livs efterår og enke. Hun ...

Anmeldelse: Romeo & Julie 8.0, Betty Nansen Teatret

Af Maria Lisberg, gæsteanmelder ”Hvad får man ud af at blande mere end hundrede ...

Anmeldelse: Mio, min mio, Odense Teater

Af Anne Lottrup Sørensen Astrid Lindgren var god til at fortælle historier, og Odense ...

Anmeldelse: Human afvikling, Det Kongelige Teater

Af Laura Munk Christensen   Vi har tidligere talt med med-manuskriptforfatter Thomas Corneliussen i ...