Anmeldelse: Alice i Eventyrland, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier

 

””Alice” er et festfyrværkeri af et balletshow med hundredevis af kostumer, parykker og special effects. Det er både underholdning og ballet i verdensklasse, så hvis du tror – men ikke er helt sikker på – at ballet er noget for dig, er det et godt sted at starte.” Sådan fortæller balletmester Nikolaj Hübbe, ved en introduktion til Ungt Teaterblod, om Det Kongelige Teaters juleballet anno 2018 – og jeg skal lige love for, at det holder stik.

Balletten er baseret på Lewis Carrolls udødelige klassiker af samme navn. Vi møder Alice en eftermiddag om sommeren. Der skal være havefest hos Alices familie, og gæster fra nær og fjern er inviteret – også Lewis Carroll, som gerne vil fotografere Alice. Han forsvinder ind bag kameraets mørke klæde, og til Alices store overraskelse kommer han ud derfra som hvid kanin. Den hvide kanin hopper derefter ned i sin kamerataske og forsvinder – Alice følger med ham.

Hun falder og falder og falder og lander med et bump i en mystisk, magisk eventyrland. Her møder hun Hjerterknægt, der ligner gartnerdrengen, hun kender hjemmefra, og som hun er forelsket i, den vanvittige Cheshire-kat, som fortæller hende at “fantasi er det eneste våben i krigen mod virkeligheden”, den gale hattemager, kålormen, vårharen, syvsovermusen og ikke mindst den magtsyge og ondskabsfulde Hjerterdronning. Alle sammen er de personer, som Alice kender hjemmefra.

Hun møder alle disse skæve, magiske og sjove skikkelser, og skal meget igennem, før hun igen vender tilbage til den virkelige verden i nutiden. Var det virkelighed? Var det en drøm? Slutningen er åben for fortolkning.

Denne opsætning er koreograferet af The Royal Ballets Christopher Wheeldon, der har omsat Carrolls fantastiske fortælling til et brag af en ballet. Med Joby Talbots sjove musik og Bob Crowleys vilde og vanvittige scenografi rammer de lige ind i hjertet af et eventyrland. Wheeldons trinsprog er så originalt, gennemtænkt og gennemført, at jeg ikke kan få armene ned. Ja faktisk, er hele opsætningen præget af denne originalitet og gennemførthed. Det er sjældent, at man oplever noget lignende blandt dansk scenekunst.

Musikken af Joby Talbot er skæv, morderne, sjov, men også melodisk. Den passer perfekt ind i disse skæve rammer for denne til tider absurde forestilling.

Forestillingen formår virkelig at fremvise alt det, teater formår og kan. Der er gimmicks og special effects, så det batter. Som publikum bliver du forkælet med den ene overraskelse oven på den anden. Til sidst sad jeg og tænkte, nu kan de da ikke finde på mere… Men jo, det kunne de!

Rollen som Alice blev danset af solodanser Ida Praetorius til denne repremiere. Dette er bestemt hendes forestilling! Hun var på scenen stort set hele balletten igennem alle tre akter. Hun leverede en troværdig og charmerende Alice, med et professionelt overskud og ikke mindst med sikker teknik.

Rollefordelingen var spot on. Astrid Elbo, i den krævende rolle som Hjerterdronning, var sublim. Hun fik den egocentriske karakter helt ud over scenekanten, mens hun havde publikum i sin hule hånd. Man grinede af og med hende, samtidig med man også sad med en lille smule afsky og frygt for hende. Derudover var Charles Anderson i rollen som den gale hattemager, Jonathan Chmelensky som kålormen, Marcin Kupiñski som den hvide kanin og Andreas Kaas som hjerterknægt også fuldstændig fantastiske. Præstationerne var helt i top!

Alice i Eventyrland er en forestilling for alle. Det er en forestilling, der kan opleves på tværs af generationer. Ved denne repremiere, som jeg overværede, var alle generationer bestemt også repræsenteret blandt publikum – store som små og balletnybegyndere som balletnørder. Det var også en dejlig oplevelse at sidde og høre folks hvisken og tisken i krogende, og høre alle de forskellige opfattelser af, hvad der skete på scenen lige netop nu.

Alice i Eventyrland er en enorm, imponerende og kompleks forestilling med uendeligt mange lag, der kan opleves, forstås og tolkes på vidt forskellige måder.

Jeg kan ikke andet end at bøje mig i støvet! Hop med Alice ned i kaninhullet, og oplev balletten, der er en klassiker for alle aldre.

 

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv, København K

Spilleperiode: 2.-22. december 2018

Set den 2. december 2018 (kl. 12.00)

Fotos: Costin Radu

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/ballet/alice-i-eventyrland/

Medvirkende: Ida Praetorius, Andreas Kaas, Marcin Kupiñski, Astrid Elbo, Charles Anderson m.fl. samt Corps de ballet og børn fra Det Kongelige Teaters Balletskole

Koreograf: Christopher Wheeldon

Musik: Joby Talbot

Scenografi og kostumer: Bob Crowley

Efter Lewis Carrolls bog ”Alice i Eventyrland”

Iscenesættelse: Jacquelin Barret, Jason Fowler og Anna Trevien

Scenarium: Nicholas Wright

Lysdesign: Natasha Katz

Videodesign: Jon Driscoll og Gemma Carrington

Lyddesign: Jakob Bo Nystrup

Dirigent: David Briskin

Orkester: Det Kongelige Kapel

Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. 2 pauser

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Vredens druer, Betty Nansen Teatret

Af Rose Himmelstrup Hansen og Christian Skovgaard Hansen   John Steinbeck er proletarernes forfatter ...

Anmeldelse: TØRST, Teater Får302 (Abelone Koppel)

Af Jacobe Orry   ’TØRST’ er for det voksne publikum. Ikke nødvendigvis til publikummet, ...

Anmeldelse: Den Indbildt Syge, Teatret Slotsgården

Af Carina Blangsbøll Hvis du er nær Odense denne sommer, skal du unde dig ...

Anmeldelse: Pjerrot som troldmand, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Af Henriette Devantier   Mange, mange mennesker går igennem Tivolis indgange denne sommer for ...

Anmeldelse: Underskoven, Naturcenter Amager (GLiMT)

Af Amalie Sloth de Fine Licht ‘Underskoven’ er et stemningsfuldt eventyr om en pige, ...