Anmeldelse: Askepot, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier

Mine forventninger var høje til aftenens premiere på balletten Askepot, da jeg satte mig i teatersædet på Gamle Scene. Forestillingen var koreograferet af Det Kongelige Teaters egen solodanser Gregory Dean, som med denne ballet har skabt sin første helaftensballet. Da forestillingen var slut, var der ingen tvivl om hans koreografiske talent, kunstneriske overskud og overblik.

Vi er alle vokset op med fortællingen om Askepot – om det er Brødrene Grimms version fra 1800-tallet eller Disneys udødelig tegnefilm fra 1950. ””Bliv ved med at være from og god, min lille pige, så vil den gode Gud nok hjælpe dig,” siger Askepots mor til sin datter på dødslejet, men så let går det ikke for Askepot. Historien om pigen med den rene sjæl og det gode hjerte har alt, hvad et eventyr skal rumme: En ond stedmor og lede stedsøstre, men heldigvis også en magisk gudmor, en skare af blide feer og en yderst charmerende prins,” skriver Det Kongelige Teater om balletten på deres hjemmeside.

Gregory Deans nykoreograferede Askepot lægger sig tæt op af Disneys version – den eneste undtagelse er musene, som er blevet til årstidsfeer, for ingen prinsesseballet uden feer! Det er et klogt valg at bruge elementer fra den kendte version af Disney. Dean åbner op for et bredere publikum og formår at gøre balletten mere tilgængelig og forståelig.

Balletten er koreograferet til den originale Askepot-musik af den russiske komponist Sergej Prokofjev. Det er utrolig smuk musik, som jeg kan forestille mig, har inspireret Gregory Dean. Hans koreografi smeltede sammen med musikken.

Dette er en genial nybegynderballet, samtidig med den leverer den ene smukke og teknisk udfordrende scene efter den anden for balletentusiasten. Jeg er vild med Deans koreografiske sprog. Han tager balletten for, hvad den er, og han formår at lægge et lag af tryllestøv over trinnene. Koreografien er båret af historien og følelserne og leveres med bløde, eventyrlige bevægelser. Hans trinsprog er organisk, homogent og harmonisk, og der er et flow i hans koreografi, som jeg har svært ved at få armene ned over. Dette er en smuk og eventyrlig handlingsballet, der formår at vise Den Kongelige Ballets evner til at fortælle en historie.

På denne premiereaften var det solodanserinde Ida Praetorius, der dansede titelrollen som Askepot. Et klogt og sikkert valg. Hun leverede en inderlig og smuk Askepot, med en stensikker teknik og et kæmpe overskud. Overfor hende i rollen som den smukke prins var solist Alexander Bozinoff, der var en charmerende, stil- og tekniksikker prins til Askepot.

Jeg må også fremhæve de to onde stedsøstre, der blev danset af solodanser Kizzy Matiakis og solist Wilma Giglio. De tilførte forestillingen et ekstra niveau med deres utrolige komiske timing og talent. Især Kizzy Matiakis mestrede rollen som en af de to overdramatiske søstre. De to stjal nærmest showet, og publikum elskede dem!

Forestillingens scenograf og kostumedesigner Jon Morrell, der også arbejdede på balletten ”Spar Dame”, havde også virkelig tryllet. Kostumerne var ligeså magiske som resten af balletten, og der er ingen tvivl om at Jon Morrell har øje for detaljen både i sine kostumer og i scenografien. Der var mange elegante løsninger – glaskoen, græskarkareten og et helt kongeligt bal er løst på fineste vis.

Jeg er stadig helt høj efter aftenens Askepot. Dens organiske, homogene og dansante koreografi rammer mig lige i maven. Gregory Dean har i den grad formået af skabe en perle af en ballet, som jeg håber, Den Kongelige Ballet vil tage til sig i deres repertoire. Jeg glæder mig bestemt til at se, hvad Gregory Deans koreografiske talent byder på i fremtiden.

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K

Spilleperiode: 9. marts-5. april 2019

Set den 9. marts 2019

Fotos: Henrik Stenberg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/ballet/askepot/?section=top

Medvirkende: Ida Praetorius, Alexander Bozinoff, Astrid Elbo, Kizzy Matiakis, Wilma Giglio m.fl. samt Corps de ballet og børn fra Det Kongelige Teaters Balletskole

Koreografi: Gregory Dean

Scenografi og kostumer: Jon Morrell

Lysdesign: Thomas Bek Jensen

Iscenesættelse: Gregory Dean assisteret af Claire Still, Amy Watson, Jean-Lucien Massot og Ann Kolvig (børn)

Videodesign: Jakob Bo Nystrup

Dirigent: Geoffrey Paterson

Orkester: Det Kongelige Kapel

Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. 2 pauser

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Hjælp! Jeg er liderlig, Quonga-festival

Af Signe Birk Bachs, gæsteanmelder   ”Sku’ det være noget pik?” Sådan er jeg ...

Anmeldelse: Nilens Stjerne, Eventyrteatret

Af Julie Vad B. Madsen   Eventyrteatret har overgået sig selv i deres 25 ...

Anmeldelse: Next Day, Folketeatret (Campo)

Af Christian Skovgaard Hansen   CPH STAGE indleder i år festivalen med en åbningsforestilling: ...

Anmeldelse: Shadowland, Tivoli (Pilobolus)

Af Jonas Gudmand   ’Like a storm’ bliver der sunget ud af højtalerne i ...