Anmeldelse: Askepot, Mastodonterne

Anmeldelse: Askepot, Mastodonterne

Af Sofie Riis Endahl

 

Midt i Dyrehaven ligger verdens ældste forlystelsespark Bakken. Og midt mellem lykkehjul, popcornboder og rutsjebaner ligger Cirkusrevyen, i hvis telt Mastodonterne spiller Askepot. En musical for hele familien. Eller?

Askepot følger den klassiske historie om Askepot til punkt og prikke: Askepot er tjenestepige for sin stride stedmor og dumme stedsøstre. På slottet vil kongeparret have deres søn gift, så han kan føre slægten videre, men prinsen vil ikke bare giftes væk – han vil forelske sig. Alligevel indvilliger han i at deltage i et bal på slottet for alle giftemodne kvinder. Askepot er vild af begejstring, men kan ikke komme med, da hendes stedmor forbyder hende det og desuden ødelægger hendes kjole. Heldigvis kommer Askepots fegudmor og hjælper hende på vej.

Fegudmoren, spillet af den dygtige Cathrine Bagger Zaluzsky, er den eneste karakter, der skiller sig ud fra den oprindelige Disney-fortælling. Hun er, som hun selv påpeger, ikke en gammel kone og synger ikke ”bibedi-babedi-bu”. I stedet mener hun, at ønsker er noget vrøvl, og hun lærer Askepot at tage ansvar for sin egen skæbne. Netop dette nye element af forestillingen er jeg helt vild med, da det giver historien en anden dybde, at Askepot også udvikler sig som karakter. Der bliver dog desværre ikke gravet dybere i dette tema, og det forbliver ufuldendt.

En gennemgående ting i musicalen er de karikerede figurer, som bliver super godt leveret af de dygtige skuespillere – særligt af Stephanie Ravn og Tatianna Sofie Gloerfelt-Tarp som de to stedsøstre. De karikerede figurer gør desværre historien noget flad. Prinsens karakter, spillet af Simon Dyreby, har en smule fylde, idet han ikke bare følger handlingen, men har sin egen agenda, om ikke bare at blive gift med en tilfældig.

At bipersonerne er karikerede, ville egentligt også være helt i orden, for de er sjove og bidrager med god energi til forestillingen, hvis Askepot ikke var enormt kedelig. Karakteren har ingen dybde, og selvom Louise Gade, som spiller rollen, i programmet udtaler: ”Jeg får en stor udfordring i at gøre hende (Askepot) spændende og ikke bare sød”, så er det på ingen måde lykkedes. Louise Gade viste sig ellers at være en fremragende musicalskuespiller, da hun spillede Fiona i ”Shrek the Musical” i 2016, men selvom hun har en stærk vokal og spiller Askepot præcis så fladt, som karakteren er skrevet, savner jeg noget mere – noget udvikling. Askepot ender ikke engang med at være sød, men bare irriterende naiv og uselvstændig, da hun bare bliver fejet rundt i handlingen. Dette er selvfølgelig manuskriptets skyld, men skuespilleren kunne stadig godt have ændret lidt på det.

Scenografien lavet af Katrine Aaberg Iversen og kostumerne af Charlotte Iversen var fuldkommen overdådige. Der var massevis af store, flotte balkjoler og ikke sparet på noget i forbindelse med kareten, der bliver til et græskar. Det giver næsten associationer til de store musicalteatre.

Musicalen er skrevet af duoen Rodgers og Hammerstein, der også står bag ”The Sound of Music”. Mens mange forguder dem, siger musikken til Askepot mig ikke noget. Den er kedelig, melodierne er banale og forudsigelige, og teksterne er uden dybde. Det er virkelig ærgerligt, for nogle knaldgode sange havde helt sikkert løftet karaktererne. Det er ikke, fordi alle sangene er dårlige, men når selve forestillingen i forvejen ikke har meget dybde, ligger der et stort pres på dem.

En ting, der slog mig, da jeg så forestillingen, var, at det ikke er en decideret familiemusical. Det er hovedsageligt en børnemusical. Og børnene elskede den helt forståeligt! Men modsat rigtige familiemusicals som ”Shrek the Musical”, som Mastodonterne spillede for to år siden, var der ikke rigtig noget at komme efter for de voksne andet end en visuel flot forestilling og et par sjove momenter.

Udover, at der ikke var så meget at komme efter i musikken eller historien, skal der slås et slag for Mastodonterne. For hvor er de dygtige! Man mærker slet ikke, at de er amatører – og de er klart det dygtigste amatørteater, som jeg har set på Sjælland.

Jeg vil anbefale Askepot til familier med små børn, der er klar på et fortryllende eventyr til at spice efterårsferien op med!

 

Mastodonterne

Cirkusrevyen, Dyrehavsbakken, Klampenborg

Spilleperiode: 12. august-21. oktober 2018

Set den 13. oktober 2018

Fotos: Mastodonterne

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://mastodont.dk/askepot-2018/ 

Medvirkende: Louise Gade, Simon Dyreby, Cahtrine Bagger Zaluzsky, Stephanie Ravn, Tatianna Sofie Gloerfelt-Tarp m.fl.

Scenografi og instruktør: Katrine Aaberg Iversen

Kostumedesign: Charlotte Iversen

Lyddesign: Casper Nyland Kaa

Oversættelse: Steen Lünell, Tanja Jensen, Camilla Alber

Musik: Richard Rodgers

Manuskript og sangtekster: Oscar Hammerstein

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *