Anmeldelse: Babettes gæstebud, Østerbro Teater, Teater Republique

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Efter sidste års succes, hvor Teater Republique satte Thomas Vinterbergs ”Festen” op som madteater, følger de nu op med Babettes gæstebud efter samme koncept.

Et ”gæstebud” er en ældre betegnelse for et større, højtideligt gilde eller en festlig sammenkomst med fælles måltid som hovedpunktet. Og det er netop fællesskabet om festmåltidet, som er centrum i Babettes gæstebud.

Forestillingen bygger på Karen Blixens (1885-1962) lille fortælling af samme navn. Den udkom første gang i det amerikanske magasin ”Ladies’ Home Journal” (under pseudonymet Isak Dinesen). I 1952 udkom den første gang på dansk, inden den i 1958 indgik i samlingen ”Skæbne-anekdoter”. Fortællingen blev også filmatiseret i 1987 af Gabriel Axel, og filmen vandt en Oscar.

Babette er flygtet fra den blodige franske opstand under Pariserkommunen i 1870-71. Hun ender hos to gamle provstedøtre, søstrene Martine og Philippa, som bor i en lille norsk fjordby. Provstedøtrene forsøger at holde liv i den lille menighed, som deres far stiftede. Babette er egentlig en berømt køkkenchef i Paris, men i de næste mange år i Norge går hverdagen med øllebrød og klipfisk.

Den eneste forbindelse til Frankrig, som Babette har, er en lotteriseddel, som en veninde tilbage i Frankrig trofast fornyr hvert år. Miraklet indtræffer, og Babette vinder i lotteriet. Hun beder de to søstre om lov til at lave en rigtig fransk middag til 100 års-dagen for provstens fødsel, hvilke det to søstre tøvende accepterer. Middagen går dog over al forventning, og søstrene tror, at Babette nu vil rejse tilbage til Frankrig – men nej; hun har brugt hele gevinsten på gæstebuddet, så hun bliver hos søstrene.

Babettes gæstebud passer perfekt ind i en samling skæbnefortællinger. Det er en fortælling om livet, og om hvordan det udvikler sig – og ikke mindst ikke udvikler sig. Livet former sig nogen gange uden, at man selv har indflydelse på det, hvilket man – også – må affinde sig med. Ikke alt ender, som man forventer. Skæbnen er dog heller ikke altid til det dårlige. I Babettes gæstebud følger vi en række forskellige skæbner i Blixens skarpe portrætter.

Rolf Heim og Simon Boberg har i deres iscenesættelse skåret til og tilføjet til historien, så fortællingen også følges op til nutiden, hvor vores levevis, madvaner og verdens forandring omtales. Modigt, men den del passer egentligt fint til historien som et godt supplement, og uden at Blixens oprindelige fortælling ødelægges.

Historien om Babette står stærkt, og hendes skæbne trænger ind under huden på os. Men de omkringværende karakterers historier står dog ikke altid helt så skarpe, hvilket gør, at den samlede dramatik aldrig helt indfinder sig. Samtidig er der enkelte elementer, der ikke fungerer helt godt. Valget af videomediet, hvor vi følger handlingen på en skærm i salen, bryder med fortællingens stemning, så det bliver underligt malplaceret i sammenhængen, og opdelingen i anden akt, hvor hver historie og skuespiller farer mellem de fire borde, er mere afbrydende end nærværende.

Ellen Hillingsø leverer en flot Babette, som både er skarp, charmerende og stædig. Hun starter på fransk, som udfases efterhånden, som Babette har været i Norge i længere og længere tid. Benedikte Hansen er fortælleren, som med myndig, klar og tydelig stemme guider os igennem fortællingen. Det giver os nogle rolige mellemstykker, hvor tankerne kan få lov at samle sig om Babettes skæbne. De to leverer aftenens bedste skuespilpræstationer.

De tre øvrige skuespillere, Marie Tourell Søderberg, Jens Frederik Sætter-Lassen og Klaus T. Søndergaard, lægger krop og stemme til de resterende figurer i fortællingen. De gør det alle fint, men man savner visse steder den helt rigtige nerve. Marie Tourell Søderberg er fin som de yngre søstre, men hun bliver desværre lidt for fersk og piget, efterhånden som søstrene bliver ældre.

Torden og Lynilds scenografi er imponerende. Hele Teater Republiques store scene er omdannet til ét stort scenerum med fire femkantede borde, der indrammer et podie i midten. Herudover har vi i den ene ende af salen provstens prædikestol, mens vi i den anden ende har køkkenet, hvor Babette huserer. Ligesom til Babettes middag ender er vi derfor samlet omkring bordene til gæstebuddet, hvor stemningen til at starte med er lidt forsagt, mens den undervejs i middagen stiger humøret, og stemningen bliver mere åben.

Konceptet med madteater er en totaloplevelse, hvor skuespillet, omgivelserne og maden skal gå op i en større enhed. Mette Martinussens gastronomiske iscenesættelse løfter forestillingen det sidste stykke op. Hun har nænsomt tilpasset og delvist omrokeret menuen til gæstebuddet. Menuen serveres lettere forskudt af handlingen i fortællingen for at få forestillingens afvikling til at gå op.

Serveringerne starter med blinis med bl.a. kaviar. Det er Babettes minder om maden i Paris, inden hun må forlade Frankrig. Herefter følger revolutionen i form af vagtel med rødbede, oliven, brombær og hjerte. Vi får maden serveret i røde plastikposer, og den tilhørende vin serveres i øseskeen, som går rundt. Tilsat mørket, det røde lys og dramatikken passer den godt til revolutionen, hvor det hele er lidt råt og primitivt.

Af etiske årsager serveres ikke skildpaddesuppe eller foie gras. Skildpaddesuppen er derfor blevet tilpasset som en ”forloren” skildpadde. De enkelte komponenter serveres æstetisk i hver sin dåse. Smagsmæssigt er det aftenens mest helstøbte servering, hvor de enkelte elementer i mad og drikke giver en harmonisk oplevelse både for øjet og i smag og konsistens.

Den øllebrød og klipfisk, som Babette nu må nøjes med at lave i Norge står på menukortet, men vi får den aldrig serveret til at spise. Det i sig selv kan tilgives. Men til gengæld bliver ”fremstillingen” af retten ved podierne ved bordene noget for pjanket i et nærmest tv-køkken-format.

Det eneste, som ikke helt passer ind i den gastronomiske sammenhæng, er gadekøkkenet i pausen. Her har man i teatrets foyer mulighed for at smage på arabisk, koreansk, afrikansk og sydamerikansk mad. Babette blander også det velkendte med det fremmede (køkken), da hun får lov at tilberede middagen til gæstebuddet, og vores madvaner har ændret sig, således vi påvirkes af impulserne udefra. Gadekøkkenet er lige så eksotisk for os, som det franske køkken er for folkene i den lille norske fjordby. Idéen er derfor fin, men den fungerer ikke helt så godt i praksis. Gadekøkkenet smager godt, men det bliver alligevel en smule abrupt midt i fortællingen.

Som enkeltelementer fungerer noget af aftenen bedre end andet. Men som en totaloplevelse går det hele op i en højere enhed, hvor sanserne bliver stimuleret. Særligt Ellen Hillingsø og Benedikte Hansen sammen med Mette Martinussens gastronomiske iscenesættelse brillerer.

 

Østerbro Teater, Teater Republique, Østerfælled Torv 37, 2100 København Ø

Spilleperiode: 22. september-10. november 2018 

Set den 1. oktober 2018

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.osterbroteater.dk/forestilling/babettes-gaestebud/

Medvirkende: Ellen Hillingsø, Benedikte Hansen, Marie Tourell Søderberg, Jens Frederik Sætter Lassen og Klaus T. Søndergaard

Efter roman af Karen Blixen

Idé & koncept: Rolf Heim, Mette Martinussen og Simon Boberg

Manuskript: Rolf Heim og Simon Boberg (udviklet i samarbejde med holdet)

Instruktør: Rolf Heim

Gastronomisk iscenesætter: Mette Martinussen

Scenografer: Torden og Lynild

Lysdesigner: Mads Lindegaard

Dramaturg: Simon Boberg

Tak til: Den Kongelige Afstøbningssamling, Holmegaard, Mette Blomsterberg, Jesper Jensen, Dansk Mobil Køkken ApS, Kontra Coffee, Roba H.W., Larsen Pillivuyt, Charingworth, La Rochere og Mauviel

Varighed: Ca. 3 timer og 45 minutter inkl. pause og kaffe

Aldersgrænse: Fra 18 år

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Lizzie, Fredericia Teater

Af Mette Herschend   Fredericia Teater genopsætter rockmusicalen “LIZZIE”, men denne gang i den ...

Anmeldelse: Platt-form – En smule i overkanten, Edison

Af Laura Munk Christensen   ”Bragende musikalsk, bidende og hylende morsomt.” Sådan står der, ...

Anmeldelse: Maskerade, Det Kongelige Teater

Af Eva Gudmand   ”Jeg er verliebt,” runger stadig i mit hoved, efter premieren ...

Anmeldelse: Hotel, Musicalteatret

Af Eva Gudmand   En levende musical, hvor et mysterium skal opklares, og tilskueren ...

Anmeldelse: Riget, Det Kongelige Teater

Af Ea Melissa Christiansen   Tæppet hæves. En tåge spreder sig henover scenen og ...