Anmeldelse: Billy Elliot, Det Ny Teater

Mrs_Wilkinson_skaelder_ud-MiklosSzabo
Af Christian Skovgaard Hansen
 
 Se forestillingen, hvis du holder af musicals og gerne vil opleve en fantastisk flot og som altid imponerende en af slagsen. Forestillingen er for dig, der vil se en tankevækkende og berigende musical, hvor der sættes fokus på både Billys historie og hans fabelagtige drøm samt på de den virkelige samfundshistorie, der fandt sted.
 
 
Forestillingen ”Billy Elliot” bygger over filmen af samme navn. Året er 1984, og scenen er en lille nordøstengelsk mineby. Den 11 årige Billy bor sammen med sin far og storebror Tony, som begge er minearbejdere, og sin mere eller mindre senile bedstemor, mens hans mor er død. Det er hårde tider, og den lille by præges af strejker blandt minearbejderne pga. premierminister Margaret Thatchers ind-/angreb mod mineindustrien i England. Minearbejderne lider, og de slås med politiet. Imens vil Billy hellere gå til ballet end gå til boksning, og vi følger Billys kamp for at få lov at danse ballet.
 
 
Livets ned- og opture skildres perfekt i forestillingen. ”Billy Elliot” indeholder en række kampe og konflikter, men den indeholder også løsningen på dem. Vi er vidne til det klassedelte samfund og kampene mellem de forskellige klasser og samfundstyper med fokus på solidaritet og klassekamp, til fordommene om, at boksning er for drenge, mens dans er for piger, og sidst, men ikke mindst til at følge sine drømme og udfolde sit talent på bedst mulige vis. Vi er vidne til, at man måske nok må lide og gå meget igennem – men at kampen ikke altid er forgæves, og at kampen også kan give et positivt resultat.
 
Temaerne i ”Billy Elliot” er mange, men Det Ny Teaters opsætning formår at holde snor i dem alle og præsentere dem flot.
 
I alt tre drenge spiller rollen som Billy, og denne aften ser vi Carl-Emil Lohmann i rollen. Han leverer aftenens suverænt bedste præstation. Carl-Emil Lohmann leverer en solid, naturlig og ikke mindst troværdig Billy, og han formår både at spille, synge og danse, så det går lige i hjertet. Han er et funklende talent, og jeg kan kun håbe på, at også i fremtiden ser mere til ham på musicalscenen.
 
Men også de øvrige skuespillere leverer en bundsolid præstation. Dog er det her værd at fremhæve nogle stykker. Billys ven Michael, som elsker at danse og gå i pigetøj, spilles denne aften af Magnus Sterling Borchert.  Billys mormor spillet af Lana Lind, Billys far spillet af Kristian Boland og den kæderygende og lettere desillusionerede balletlærerinde spillet af Julie Steincke er alle også værd at fremhæve. Sidst, men ikke mindst leverer alle balletpigerne en flot og hjertevarm præstation.
 
Paul Farnsworth står bag den flotte scenografi, som glider let og elegant igennem forestillingen. Man fascineres gang på gang af scenografien, som med få træk og ved hjælp af drejescenen kan forandres fra Billy og familiens hus over forsamlingslokalet, som bruges til træningslokale for både bokse- og balletundervisningen til byens gader, hvor strejken foregår, og hvor vi er vidne til minearbejdernes kampe og sammenstød med politiet. Hen mod slutningen ser vi det knækkede minearbejdersjak, som må gå i arbejde igen med uforrettet sag – de går derfor ind i mineburet, som langsomt sænkes ned i jorden, ned gennem scenegulvet. Alt imens er Billy blevet optaget på The Royal Ballet School, og han har pakket tasken og er klar til at tage til storbyen, klar til at tage af sted med minearbejderbyens armod og knækkede håb.
 
 
Alt dette fungerer i Det Ny Teaters opsætning, som har manuskript og sangtekster af Lee Hall, er iscenesat og koreograferet af Lisa Kent og med musik af selveste Elton John. Forestillingen kører med præcision og som på skinner, og Elton Johns musik leveres med indlevelse og både glæde og alvor.
 
Det Ny Teater har igennem de seneste mange år befæstet sin stilling som et fantastisk musicalteater af international karakter. ”Billy Elliot” indføjer sig i rækken af teatrets flotte forestillinger. Den er velspillet, fantastisk og flot, gennemarbejdet og besat af en række gode skuespillere.
 
Er du til store og flotte musicals, er det bare med at komme afsted!
 
 
 
Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V
 
Spiller indtil 3. maj 2015
 
Spilledato: 18. marts 2015
Fotos: Miklos Szabo
 
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

_D8I7305 [1600x1200]

Anmeldelse: Den politiske kandestøber, Folketeatret

Af Jonathan Stahlschmidt   “Man kæmper for en pølsesag og ender selv i hakkemaskinen!” ...

Dogville - Foto: Emilia Therese

Anmeldelse: Dogville, Odense Teater

Af Mette Herschend   Det er jo ikke helt risikofrit at gå i gang ...

1219medium

Anmeldelse: Skabelsen, Husets Teater

Af Sidsel Stoustrup   I en tid, hvor religion konstant er på dagsordenen, er ...

1

Anmeldelse, Opsang, Aveny-T (gæstespil af Mungo Park)

Af Jonathan Stahlschmidt, gæsteanmelder Mungo Parks ”Opsang” er en moralskmanende, farverig kærlighedserklæring til den ...