Anmeldelse: Blodbadets Gud, Aalborg Teater

Af Lærke Holst Thomsen

Aalborg Teater var velbesøgt af alle aldre onsdag aften, da stedet havde præmiere på Blodbadets Gud. Det er en lettere fandenivoldsk forestilling, der rammer meget andet end (curling)forældre, skolelærere og den slags. Forestillingen har nogle universelle emner, som rører os alle – forældre eller ej.

Yasmina Rezas afsindige drama Blodbadets Gud er stadig aktuel, selvom den er fra 2006. Curlingforældre, vores evigt hæsblæsende liv, hykleri, vores ageren mellem børn og forældre – det er alle emner, som stadig præger samfundet i dag. De fleste kan relatere sig til emnerne, som i Rezas forestilling sættes noget på spidsen. Aalborg Teaters egen skuespiller Martin Ringsmose iscenesætter forestillingen med et vist bid.

To forældrepar mødes. Det ene par, Annette og Alain som har sønnen, Ferdinand, arbejder som henholdsvis advokat og konsulent, og det andet par, Veronique og Michel som har sønnen, Bruno, arbejder som forfatter og sælger. De mødes i Veronique og Michels lejlighed, fordi Ferdinand har slået to tænder ud på Bruno med en kæp. Intet har parrene tilfælles udover den samme stædighed og det, at ”vores søn er bedre end jeres søn”-attituden – og nå ja, så er de alle curlingforældre. Kan de mon løse deres fælles problem?

Drengene er jo drenge, og deres ”problem” er egentlig det mindste problem. Det egentlige problem er forældrene, der kommunikerer gennem barnets ”problemer” – nogle ”problemer”, som egentlig i større grad er deres egne, hvilket er mere sigende for forældrene end barnet.

Jeg havde store forventninger til teaterforestillingen, da stykket har et relevant og omtalt emne. Og efter forestillingen må jeg erkende, at det ikke levede helt op til mine forventninger, hvilket også kan skyldes, at mit forhold til curlingforældre i forvejen ikke er særlig godt. Jeg sad samtidig og ventede på, at børnene ville komme ind på scenen så man kunne få et indblik i, hvordan de oplevede deres curlingforældre i sådan en situation. De kom desværre aldrig. Det kunne formentlig have givet det sidste ”skud” absurditet til forestillingen, da noget af forældrenes dialog bliver til tider lidt ensformig. Det hele foregår også i Veronique og Michels lejlighed, hvilket kan bidrage lidt til dette indtryk. For mig fungerede det ikke helt, at der ikke var noget decideret sceneskift.

Til gengæld er der ikke nogen finger at sætte på skuespillerne. De formår alle fire, Lars Topp Thomsen, Camilla Gjelstrup, Jacob Moth-Poulsen og Nanna Skaarup Voss, og hver især at leve ind i deres roller, som til tider var til at krumme tæer over, men de gjorde det uden at overspille. De var meget professionelle i deres skuespil, man tænkte ikke over, at det var replikker. De levede sig ind i rollerne og derfor fik man ikke fornemmelsen af, at de overspillede.

Skuespillerne giver derfor forestillingen det rette bid, hvor dramatikken langsomt vokser, så hidsighederne, konflikterne (og løsningerne på disse…) og temperamenterne slippes løs. Ubehagelighederne og stridighederne står i kø – mon der bliver fred?

Forestillingen giver stof til eftertanke. Hvordan vil man selv blive som forældre? Og hvilket samfund er det egentlig, at vi ønsker?

Aalborg Teater, Store Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 9. januar-16. januar og 1.-16. februar 2019

Set den 9. januar 2019

Fotos: Allan Toft

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Lars Topp Thomsen, Camilla Gjelstrup, Jacob Moth-Poulsen og Nanna Skaarup Voss

Dramatiker: Yasmina Reza

Oversættelse: Jesper Kjær

Iscenesætter: Martin Ringmose

Scenograf: Nicolaj Spangaa

Lysdesigner: Kasper Daugberg

Lyddesigner: Aske Bergenhammer Hoeg

Varighed: Ca. 1 time og 20 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Rusturen, Edison (C:NTACT)

Af Christian Skovgaard Hansen   De fleste, der går eller har gået på en ...

Anmeldelse: Jeg løber, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Ellen. Det er navnet på journalist Anders Legarth Schmidts ...

Anmeldelse: Bosch’ drøm, Repubublique

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Hieronymus Bosch’ værker kommer til live på ...

Anmeldelse: The Moon Illusion, Københavns Musikteater

Af Jonas Gudmand Du skal tage din sjove ven med en skæv tankegang under ...

Anmeldelse: Untz Untz Untz, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons Et insisterende bankende tempo. Svedende kroppe i et mørkt rum, ...