Anmeldelse: Brødrene Løvehjerte, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm

 

”Græsset er altid grønnere på den anden side.” Det udtryk kender vi alle sammen, men passer det nu også? Det er netop, hvad Astrid Lindgrens klassiske og smukke fortælling om Brødrene Løvehjerte handler om – livet på den anden side.

 

Til dem, der ikke har læst eller set fortællingen om Brødrene Løvehjerte før, kan jeg her lige give et kort resume.

 

Løvehjerte 1-AT-Lars Horn

 

Den unge Carl Løve er alvorligt syg og skal snart dø. Hans livs store lys er hans storebror Jonathan, som altid er der til at passe på ham og berolige ham. Jonathan fortæller Carl, at han ikke skal være bange for at dø, for i virkeligheden dør man slet ikke, man kommer til et fantastisk og fredsfyldt sted ved navn Nangijala. Et eventyrligt paradis.

 

Da der pludselig opstår brænd i deres lejlighed, må Jonathan tage Carl på ryggen og springe ud af vinduet. Carl overlever faldet, mens Jonathan dør. Der går dog ikke længe før Carl dør af sin sygdom, og med et vågner han op i Nangijala, hvor han til sin store glæde bliver genforenet med sin bror.

 

Alt er helt fantastisk i Nangijala og det hele er umiddelbart fryd og gammen. Efter noget tid går det dog mere og mere op for Carl, at ikke alt er helt som det burde være i det ellers så fredsfyldte paradis. En fyrste ved navn Tengil og hans onde regime, er ved at overtage hele samfundet, og nu er det Jonathan og Carls kald, at redde Nangijala og dets folk. Ikke mindste også fra den frygtindgydende drage, Katla, som Tengil har fået magten over.

 

Løvehjerte 2-AT-Lars Horn

 

Stykkets to hovedroller spilles af Niels Anders Manley og Jacob Moth-Poulsen, som gør et fremragende stykke arbejde. De har en rigtig god kemi, og det er tydeligt at se, at der er gjort meget ud af karakterarbejdet. Også de øvrige roller leveres ganske overbevisende.

 

Scenografien er også rigtig flot, og man bliver virkelig suget godt ind i den eventyrlige atmosfære på scenen.

 

Mange af scenerne er meget intense og endda ret uhyggelige, og selvom jeg dog personligt ikke blev videre skræmt, så er der ingen tvivl om, at børnene, der sad foran mig, sad meget langt ude på stolesædet.

 

Det, der i min bog trækker forestillingen lidt ned, er, at man har valgt at springe lige lovligt hurtigt over visse passager, især hen imod slutningen. Man når derfor aldrig helt det klimaks, der ellers er blevet bygget godt op til. Det kan muligvis være et spørgsmål om tidspres, men måske kunne man have prioriteret lidt anderledes. Det ændrer dog ikke på, at stykket som helhed er ganske vellykket og stemningsfuldt.

 

Løvehjerte 3-AT-Lars Horn

 

Nok er ’Brødrene Løvehjerte’ et klassisk eventyr, men det er samtidig også historien om kærlighed og tro. Kærligheden mellem to brødre og det ukuelige bånd, der binder dem sammen, og troen på, at den ultimative lykke findes derude et sted. Om den så gør det, det er ikke helt til at sige.

 

Det var et meget bredt publikum, der var inde for at se forestillingen, og det symbolisere meget godt, at det er et stykke for alle, uanset alder. Sådan er det jo med det meste af Astrid Lindgren.

 

Jeg kan varmt anbefale ’Brødrene Løvehjerte’ til alle der kan li’ et godt og smukt eventyr. Det er som sagt et stykke for alle aldre, så tag endelige hele familien med.

 

 

 

Aalborg Teater, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

 

Spiller indtil 21. december 2015

 

Spilledato: 20. november 2015

Fotos: Lars Horn

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.aalborgteater.dk/Forestillinger/Vis-forstilling/loevehjerte.aspx

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Komikby 2017, Centralværkstedet (Komikby)

Af Christian Skovgaard Hansen og Signe Birk Backs   Aftenen i Centralværkstedet kan indledes ...

Anmeldelse: Trediveårskrigen, Huset (Teater VíGDìS)

Af Julie Meilstrup, gæsteanmelder   ’Trediveårskrigen’ henvender sig især til kvinder omkring de tredive, ...

Anmeldelse: Living Dead, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Sort/Hvid)

Af Lea Damgaard   Christian Lollikes nyeste favntag på flygtningekrisen er en gyserforestilling, der ...

Anmeldelse: Hår på den, Teater Grob

Af Stine Hermann Larsen, gæsteanmelder   ”Jeg ligner noget nyt hver dag, for hver ...

Anmeldelse: Udspring, Teatret ved Sorte Hest (Teater Rio Rose)

Af Carina Blangsbøll Er du til bankospil og fællessang? Akrobatiske numre, der næsten lykkes? Tryllekunst udfør,t ...