Anmeldelse: (B)romance, Sceneriet under Det Ny Teater

1. Morten Hemmingsen, Selene Muñoz og Johannes Nymark. Fotocredit - Det Ny Teater res [1600x1200]

Af Christian Skovgaard Hansen

 

I Sceneriet under Det Ny Teater serveres de små, anderledes musicals. Denne gang er det den nyskrevne danske musical ’(B)romance’ med tekst af den Reumert-vindende (Talentpris 2007) dramatiker Andreas Garfield og sangtekster og musik af Christian Berg og Mikkel Petterson, som sættes op i Mads M. Nielsens iscenesættelse.

1. Morten Hemmingsen, Selene Muñoz og Johannes Nymark. Fotocredit - Det Ny Teater res [1600x1200]

’(B)romance’ handler om kærlighed og venskab. Vi starter på et plejehjem, hvor vi møder de to ældre mænd Frederik og William. De kender tilsyneladende ikke hinanden – men så alligevel. En ung smuk sygeplejerske kommer forbi og vækker deres minder, og vi publikummer kommer med dem tilbage i tiden. Vi møder de unge venner Frederik og William, som er forskellige, men dog alligevel er uadskillelige venner gennem både barn- og ungdommen. Venskabet sættes dog på en prøve, da de begge forelsker sig i den samme kvinde, Ellen.

Hvorvidt venskabet kan holde til denne forelskelse, og hvordan forholdet/-ene ender skal ikke afsløres her. Årene går, og Frederik og William støder på hinanden igen efter 50 år. De kan ikke kende hinanden, men falder alligevel i snak og bliver enige om at tage på en fisketur. De to mænd sidder nu med fiskestængerne og mindes deres barndomsven og venskab. Ringen sluttes, og der kan bindes sløjfe på snoren.

3. Selene Muñoz og Johannes Nymark. Fotocredit - Det Ny Teater [1600x1200]

Det er en fin lille fortælling om de universelle emner som kærlighed, venskab, drømme, tilgivelse og forskelle og ligheder. Hvordan former livet sig egentligt, og sker det i den form, som vi gerne vil? I princippet er vi alene, og kun kærlighed og venskab kan ændre på dette. Eller kan det det – eller er det bare illusionen om, at vi ikke er alene, der ændres?

Udover selve kærlighedsdramaet og venskabet mellem de to mænd, rummer teksten også en række andre fine underliggende temaer. Forholdet mellem by og land, indadvendthed ctr. udadvendthed og livet som gammel på plejehjemmet, hvor det er mad og en lur, der dominerer hverdagen. Forestillingen har dermed flere forskellige lag, som man måske ikke lige tænker over i første omgang, men historien er meget mere end et ”banalt” jalousidrama.

6. Johannes Nymark og Morten Hemmingsen. Fotocredit - Det Ny Teater [1600x1200]

Morten Hemmingsen og Johannes Nymark er de to mænd Frederik og William. De leverer begge fine præstationer med rette glød, og særligt deres sangpræstationer er fine. Deres samspil er fint, om end der er en mindre ligevægt i deres karakterer. Morten Hemmingsens Frederik er skrevet som den mest interessante, og dermed også den, der fylder mest, og vi får set flest sider af hans (følelses)register. Det kunne have været rart også at se mere til Johannes Nymarks William. Men på den anden side afspejler det fint virkeligheden, hvor der selv i forhold og venskaber, der virker jævnbyrdige, altid vil være én, der har overtaget.5. Morten Hemmingsen og Selene Muñoz. Fotocredit - Det Ny Teater [1600x1200]

Heroverfor er den dansk-spanske danser og koreograf Selene Muñoz kvinden imellem dem. Hun danser fornemt, og hendes karakter er stum, så det alene er ved hjælp af dansen, at hun kan udtrykke sig. Hun har nogle fine dansescener, og særligt den temperamentsfulde dans fungerede. Dansen giver nogle gode brud til eftertænksomhed i teksten, og kombinationen mellem dans og sangen fungerer fint, så historien bindes sammen. Man kunne dog have ønsket sig, at hun havde haft en mere fremtrædende rolle i dramaet.

Christian Berg og Mikkel Pettersons musik er overordnet fin, og der skiftes mellem forskellige genrer, som passer til situation. Eneste anke er, at musikken trods denne variation, alligevel bliver lidt for ensartet forestillingen igennem.

’(B)romance’ er en lidt atypisk og anderledes musical, hvor den klassiske musical er parret med dansen. Det fungerer godt, og det skaber en fin og poetisk ramme for fortællingen i denne lille musical, men den helt store samlede magi udebliver desværre.

 

Sceneriet under Det Ny Teater

Spilleperiode: 14. oktober-2. november 2017

Set den 14. oktober 2017

Foto: Det Ny Teater

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.detnyteater.dk/bromance/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

komko35 [1600x1200]

Anmeldelse: Kom Ko (teaterhørespil), AKT1

Af Caroline Schrøder   Publikum klapper og hujer. Det er nemt at føle, at ...

kalaallit-aalborgimiittut-3

Anmeldelse: Kalaallit Aalborgimiitut, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm   Det er ikke nogen hemmelighed, at en hel del grønlændere, ...

img_7557-kopier

Anmeldelse: Højskolesangbogen, Teater Momentum

Af Mette Herschend   På Teater Momentum/Det Ny Kgl. Teater kan man i lidt ...

Det Ny Teater - CHICAGO  1/2017

Anmeldelse: Chicago, Det Ny Teater

Af Jonas Lehmann Rasmussen   Okay, lad det være sagt fra start: Jeg er ...

0 9x9x9

Anmeldelse: 9x9x9, SMK, Det Kongelige Teater og Gyldendal

Af Julius Gotthardt Møller   Al kunst fra musik over noveller til installationskunst er ...