Anmeldelse: byVANDring, Luna Park Scenekunst

Af Thormod S. Kamban

 

Har du nogensinde mærket din by? Lukket øjnene og bare mærket din by? Du ved, hvordan din by ser ud. Du føler dig hjemme. Tryg. Men har du nogensinde spekuleret over, hvordan det ville være at opdage din by på ny?

Luna Park Scenekunsts vandringsforestilling/installation byVANDring er noget specielt. Via små poster kredser man igennem, rundt om og over byen. Ikke som et orienteringsløb, men som et nysgerrigt vindpust, hint på hint, skridt for skridt og i mødet med mere eller mindre skæve eksistenser i tidløst tøj og med forskellige accenter f.eks. tysk eller engelsk. Skuespillerne skal have stor cadeau for at falde i et med omgivelserne og så alligevel skille sig ud.

Den personlige historie binder en smuk sløjfe med Svendborgs mangfoldige historie. Specielt den maritime del lader sig ikke fornægte, hvilket forestillingens navn også diskret indikerer. byVANDring dækker måske flere betydninger. By – vores ydre kulisse. Vand – vores indre rejse og udlængsel og/eller en reference til den storslåede søfartshistorie. Ring – vores vandretur, der slutter ring om byen og/eller en rejse i det ydre såvel som det indre.

I grupper á fem personer går man sammen på opdagelse i byens karisma. Og den indre nysgerrighed. For hvad skal man lægge mærke til, når man skal være åben? Dagligdags pudseløjerligheder får pludselig en ny betydning, når man er på vagt. En cyklist uden hænder på styret, kan man pludselig studse over. Specielt kan betydningen blive ny, hvis man kun kan lytte eller mærke. Eller ganske simpelt hengive sig i et drys fiktion piftet op med en god portion virkelighed.

Forestillingen bygger på en høj grad af tiltro og tillid. Man er nærmest både oppe for ”højt at flyve og dybt at falde”. Eksempelvis når man går på himlen, og tager afsæt fra en tagrende, lige ud i luften. Naturligvis ikke for alvor, men via illusionen fra et spejl under hagen. Eller når man, nærmest som et dåbsritual, giver et gammelt træ nyt liv med friskt vand, og derefter synker sammen over græsset, med en kvindes svage berøring og eventyrlige sang om de faldne søfolk, der elegant fløjter i vinden.

Kanske du endda finder en enorm ro ved et bind for øjnene, mens du føres imod et rislende springvand og observerer lyde i alle retninger.

Samhørigheden med dine meddeltagere vokser i takt med forventningen, og selvom du ret beset går med nogle næsten fremmede mennesker, får i en fælles forståelse for, hvor rart det er at snakke om de ting i oplever, endsige trave i tavshed, når det føles tiltrængt.

Vi stilles overfor valg på turen, der på flere måder er enormt spændende og også lidt pirrelige. For ville der være sket noget andet, hvis man havde valgt kortet, der skulle oversættes, frem for hånden i venstre frakkelomme? Det virker til tider som om, at vi stilles over for tilfældighedernes plat og krone-spil. Som et øjebliks flygtighed. Måske lidt som vi kender fra vores egen hverdag og den verden der omgiver os.

Ofte benyttes der ganske få virkemidler. Dagligdagsrekvisitter som f.eks. et tæppe, små drømmefangere og stof i forskellige farver, i en sølvgrå elevator. Redskaberne tilfører, på en legende facon, spænding og intensitet til de almene situationer.

Stykket efterlever på bedste vis, at der bliver en stor grad af samspil med publikum. Vi, som publikum, kommer hinanden ved, men uden at det bliver for omklamrende eller ubehageligt. Der er en stor pærevælling af vigtige dialoger og insisterende og nærværende skuespillere. En rejse gennem dit indre og ydre sansespektrum. En magisk bagdør til det personlige maskinrum. Og deri fanger byVANDring hele essensen af, hvad en god vandreforestilling kan indeholde.

Selvom man måske ikke nødvendigvis behøver at rejse, for at “rejse”, så skal man turde udforske verden, hvad enten den er i din baghave, eller gemt i horisonten fra det spejlblanke vand. Det kan være forbundet med fare, men det kan jo være at lykken venter ude om hjørnet?

Det kunne også tænkes at vi får øje på de små detaljer i det store billede, og kommer i tanke om, at man skal huske at værdsætte dem. Personligt tror jeg da, at jeg vil blive bedre til at tage musikken ud af ørerne, slukke mobilen, kigge op og bare nyde byens lyde, facadernes pudsige detaljer og himlen den blå.

 

Forestillingen er lavet af Luna Park Scenekunst

Vandring rundt i Svendborg

Spillede den 22., 28. og 29. september 2018

Set den 29. september 2018

Lyst til at vide mere?:

http://lunaparkscenekunst.dk/

Medvirkende: Performere: Rasmus Jensen, Alaya Riefenstahl, Jonas Sørensen, Georgia Kapodistria, Cathrin Jensen, Eva Perez, Nelson Jara Torres og Betina Birkjær. Desuden medvirker elever fra Oure Højskole

Idé & iscenesættelse: Betina Birkjær

Med-instruktør: Nelson Jara Torres

Dramaturg: Giovanna Pezzullo

Medskaber: Eva Perez

Scenograf: Luise Midtgaard

Performere: Rasmus Jensen, Alaya Riefenstahl, Jonas Sørensen, Georgia Kapodistria, Cathrin Jensen, Eva Perez, Nelson Jara Torres og Betina Birkjær

Desuden medvirker elever fra Oure Højskole

Tak til: Danmarks Museum for Lystsejlads, Sydfyns Kulturforening, Svendborg Museum og Oure Højskole.

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Romeo og Julie Komplekset, Københavns Musikteater

Af Mathias Sauer Hvis du nogensinde har været forelsket, så er denne forestilling noget ...

Anmeldelse: Floden, Bådteatret

Af Jonas Gudmand   Onsdag kl. 10.43 bliver jeg ringet op af Elvir Ramovic, ...

Anmeldelse: Lejlighed nr. 50, Team Teatret

Af Sanne Halkjær Hebsgaard   ”Je t’aime! Oh! Dites-le avec des pavés!” Dette er ...

Anmeldelse: Hjælp! Jeg er liderlig, Quonga-festival

Af Signe Birk Bachs, gæsteanmelder   ”Sku’ det være noget pik?” Sådan er jeg ...

Anmeldelse: Midt om natten, Tivoli (Tivoli, Langkjær Entertainment og Live Nation)

Af Christian Skovgaard Hansen   Biografsuccessen og albummet ”Midt om natten” omsættes nu til ...

Anmeldelse: Snedronningen, Aarhus Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Årets familieforestilling på Aarhus Teater er H.C. Andersens eventyr ...