Anmeldelse: COVER, Location X

Af Caroline Schrøder

 

En gruppe skatere har overtaget indgangen til Godsbanen. Enkelte har taget trøjen af, mens de dovent kører rundt på det varme, grå beton. På bænkene omkring sidder folk og lader de bare ben brunes af den varme majsol. Der er sommer og søndagsstemning i hele Aarhus – og jeg drømmer ærligt talt mere om is og grønt græs mellem tæerne, da jeg med et suk træder ind i Godsbanens Rå Hal.

Men efter at have oplevet COVER fortryder jeg ikke et eneste minut, jeg missede at have sol på kinderne.

Foto: Kasper Hansen
Foto: Kasper Hansen

”COVER er en tredelt performanceinstallation af Location X, som bygger på den koregrafiske lydresearch Sound of Dance. Værket fokuserer på kinæstetisk erfaring, og har den kropslige oplevelse af lyd som det centrale i gennem installationerne.”

Beskrivelsen af COVER kommer hurtigt til at lyde meget højragende og som teater, der kun er for viderekomne. Og COVER er også et stykke, der har bevæget sig langt fra det klassiske teater og mere minder om de eksperimentelle installationer, man kan se på museer. Men når det er sagt, er forestillingen bestemt ikke højtravende. Det eneste, som stykket kræver, er, at man går ind i hver installation med lysten til at se og lytte sig til en stor oplevelse.

Lyd og billeder er de to gennemgående temaer, der binder tre meget forskellige oplevelser sammen. ”16743 vandråber”, der er den første installation, viser, hvordan tusindvis af små regndryp kan skabe rytmer, tempo og klange på en måde, jeg ikke troede var mulig. Ét lille, monoton dryp på et sort gummiunderlæg forvandles gennem stykket til en lille melodi af regndråber, der hver er så unikke, at det lykkes mig at finde mit yndlingsdryp.

Foto: Morten Arnfred
Foto: Morten Arnfred

”212 klokker og et guldikon” stiller spørgsmålet, om et kostume kan spille en hovedrolle. Det kan det til dels, når det er så specielt og levende som dette. I en guldbeklædning med et hav af klokker på klingre og klinger Taneli Törmä sig gennem en meget sart koreografi. Hver eneste lille bevægelse kan starte en hel symfoni, eller bare frembring en lille sart raslen af lyse klokkelyde.

”To performere, et 10 kanals lydsystem og en cello” bliver desværre forstyrret af en uvelkommen hveps, mens vi sidder og lytter til cellist Laura Folch og lydkunster Esa Mattlias meget betagende sampling af celloens små melodiske strofer. Men samtidig passer den på en bizar måde fint i samspillet. For på samme måde, som den sværmer rundt om os, gør musikken det samme. I vores cirkel, der er omkranset af ti højtalere, er celloens strofer hele tiden i bevægelse rundt om os og skaber en dynamisk, levende klang, man ikke er vandt til at høre.

COVER er et langsomt stykke. Der er god tid til at opbygge stemningerne. Det betyder, at jeg flere gange måtte tage mig selv i at tænke på alt muligt andet end dryp og klokker. I starten var det frustrerende, for jeg ville gerne være nærværende. Men stille og roligt accepterede jeg, at man også kan nyde, at oplevelserne giver rum til lidt småmeditation. På den måde bliver COVER en alternativ søndagsstemning, der ligesom græs mellem tæerne, giver plads til et rum, hvor tiden kan stå stille og man bare nyder roen og æstetikken.

 

Location X

Godsbanen, Rå Hal, Århus C

Spilleperiode og steder:

Rå Hal – Godsbanen, Århus C

Den 4.-6. maj. Billetter: https://aabnescene.billetten.dk/ 

Teaterøen – CPH STAGE

Den 3. juni. Billetter: http://www.cphstage.dk/event/cover-2018-06-03-12-00/ 

Teater Momentum, Odense C

Den 4. august. Billetter: www.teatermomentum.dk/

Set den 6. maj 2018

Fotos: Kasper Hansen og Morten Arnfred

Medvirkende:

Performer: Taneli Törmä

Musikere: Laura Folch og Esa Mattila

Komponister: Søren Lyngsø Knugsen, Esa Mattila og Laura Folch

Koregraf og kunstnerisk ledelse: Taneli Torma

Kostumedesigner og scenograf: Kasper Hansen

Kostumier: Sophie Bellin-Hansen

Cellist: Laura Folch

Lydkunster: Esa Mattila

Lysdesigner: Petri Tuhkanen

Vandråbekomponist: Søren Lyngsø Knudsen

Varighed: Ca. 60 minutter uden pause

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Byen, Odense Teater

Af Anne Lottrup Sørensen   Forstadsangst og sort surrealisme. Skingre dissonanser og flere spørgsmål ...

Anmeldelse: Svantes lykkelige dag, Nørrebro Teater

Af Eva Gudmand   Efter forestillingen stod jeg tilbage med en blanding af berigelse ...

Anmeldelse: Den allersidste dans, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Af Carina Blangsbøll Forestillingen er for dig, der godt kan håndtere et skiftevis grinende ...

Anmeldelse: Ronja Røverdatter, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Som årets familieforestilling har Aalborg Teater kastet sig over ...

Anmeldelse: Lonely House, Hofteatret (Kulturkontoret)

Af Jonathan Stahlschmidt   Anvist til balkonen i Hofteatrets velour-betrukne mørke, sidder jeg – ...