Anmeldelse: Dæmoner, Folketeatret (Mungo Park Kolding)

Dæmoner

Af Cecilie Work Buhelt

 

Når lyset tændes, befinder vi os i en lys, ren og opryddet lejlighed. Her hersker ro og orden. Til smukke toner af en pianists spilleri dukker en kvinde frem – Katarina. Hun er iklædt en silkekåbe og bærer en silkemaske. Kvinden knæler på en hvid pude. Foran hende er et postkort, en flaske alkohol og et halvfyldt glas.

Fodtrin høres pludseligt, og kvinden afslører sit ansigt, mens tangenterne erstattes med diskotekers bastomgang. Elevatoren åbnes og ud kommer hendes ægtemand, Frank, som i sine hænder holder sine nyindkøbte beklædningsgenstande.

Dæmoner

Deres forhold afslører hurtigt en dystopisk tilstand, hvor omsorg er udskiftet med onde tunger, og troskab er udskiftet med utroskab. Det er tydeligt, at disse to mennesker kender hinanden ekstremt godt og præcis ved, hvad de skal sige og gøre for at nedgøre hinanden. Der går ikke lang tid, før lejligheden er rodet til, og flere farver fylder den ellers sterile og rolige lejlighed.

Det er overvældende og tungt at sidde som vidne til dette forhold – heldigvis bevirker de humoristiske indspark, at vi kan holde ud. Både Frank og Katarina bærer på en sorg så stor, at den tynger dem til gulvet. De har begge mistet en, som de elskede højere end noget andet. Han mistede sin mor, og hun mistede sit livs kærlighed – David, som var afsender af førnævnte postkort. Deres smerte over tabet af deres elskede er større end nogen anden smerte, de kan påføre hinanden eller sig selv. Ligesom Katarina værner om postkortet, så passer Frank godt på sin mors urne. Men Katarina udviser ikke megen forståelse for, at urnen deler samme adresse som dem.

Ægteparret får senere besøg af underboerne, Jenna og Thomas, som ved første øjekast virker relaterbare og normale. Katarina og Frank indleder gæstfriheden med en facade, så underboerne ikke finder ud af, hvordan de I virkeligheden lever i tugt og pinsel. Des højere promillen bliver, des hurtigere nedbrydes facaden og deres sande jeg kommer frem.

Dæmoner

Som stykket skrider frem, bliver vi præsenteret for en grænseløs seksualitet, hvor der først eksperimenteres med utroskab og homoseksualitet, men senere nævnes også nekrofili og pædofili. Disse eksperimenter vidner om en søge på sig selv og på hinanden. Hvem er jeg? Hvem er vi?

Katarina og Frank går konstant til yderligheder for at overgå hinanden og hinandens forsøg på at nedrive hinanden. Katarina går så vidt som at blende sin egen hånd – måske fordi smerte er det eneste, som bekræfter hende i, at hun er i live. Psykisk smerte er ikke længere nok.

Underboernes ”normale” forhold opløses hurtigt i Frank og Katarinas lejlighed. Pludselig har forældreskabet mistet sin magt, kærligheden er ikke længere nok til at give livet mening og dyriske lyster overtager herredømmet. Frank og Katarina har indledt en jagt efter underboerne, hvor de begge kæmper for at nedlægge hver deres bytte først. Frank forsvinder med sit ”bytte” og efterlader Katarina med sit. Katarina indleder en jagt, men formår ikke at nedlægge byttet, da Thomas’ dyriske lyster pludselig erstattes med troskab og anger.

Dæmoner

Da Katerina blive efterladt alene, henter hun sin silkemaske og lader atter klaverets tangenter spille. Mens hun ligger og sover, kommer Frank tilbage med sit bytte, Jenna, som han har indledt et forhold til. Et utopisk forhold, hvor kærligheden er god og tillidsfuld, og ikke ønsker at holde nogen fanget, og hvor bryllupper holdes om foråret. Frank er nærmest behagelig og kærlig. Morens urne har i dette forhold fået en plads. En plads i forholdet på sidelinjen og ikke i mellem det elskende par.

Dæmoner er efter gammel tro guddedomme eller ånder, som bosætter sig i menneskers sjæle. Dæmoner er såkaldte dobbeltsjæle, som både kan være onde og gode.

Alle vores fire karakterer besidder noget godt – og i sandhed noget ondt. De har alle en dæmon – eller to – i deres sjæle. Da Katarina opdager, at Frank er ved at overgive sig til det gode, erklærer hun sin kærlighed til ham. Hun bruger al sin magt over ham, og han hengiver sig til hende. Hun borer ham fast til væggen, som Jesus blev det til korset. Katarina og Frank har fundet hinanden i smerten, og hun agter ikke at lade sin ligesindede gå – for som man siger: ”Misery loves company”.

Dæmoner

Modsætninger præger både forestillingens tematikker, og de følelser, som den efterlader hos publikum. Forestillingen er både forfærdelig hård, forfærdelig tankevækkende og forfærdeligt godt udført. Skuespillet er fortrinligt – og Frank Thiel og Maja Juhlin gør sig særdeles bemærket. Det er lige før, at publikum betvivler promillens uskyld i de drikke, som bliver indtaget på scenen. Mellem de to opleves både kærligheden og foragten troværdig, hvilket både gør forestillingen mere tung, men samtidig mere opløftende. Anna Stokholm sikrer gode grin undervejs i sin rolle som den – meget – svendende Jenna, og Magnus Christensens skildring af dæmonens dobbeltsjælhed fylder os både med foragt og forståelse.

Lars Norén skrev Dæmoner i 1984 og der er mange plotmæssige ligheder med to af det tyvende århundredes store dramaer om parforholdets kriser; Edward Albees ”Who’s afraid of Virginia Woolf” og August Strindbergs ”Dødsdansen”.

Selvom både disse to klassikere og Noréns stykke har nogle år på bagen, så er tematikkerne evigt aktuelle og kan derfor stadig appliceres i dag. Dæmoner sætter spørgsmålstegn ved dagligdagen, rutinerne og det trykke parforhold – holder det i længden? Vil vi kede os? Frank og Katarina synes at holde deres ægteskab og intimitet kørende (og spændende?) gennem sadomasochisme og dyrkelsen af de onde dæmoner.

 

Mungo Park Kolding

Folketeatret, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 5.-7. juni 2018 på Folketeatret under CPH STAGE

Spiller igen på Mungo Park Kolding i perioden 26.-28. februar 2019

Turné rundt i Danmark i marts 2019

Set den 5. juni 2018

Foto: Palle Peter Skov

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.folketeatret.dk/shows/daemoner/

og

http://www.mungoparkkolding.dk/forestilling/daemoner/

Medvirkende: Frank Thiel, Maja Juhlin, Magnus Christensen og Anna Stokholm

Dramatiker: Lars Norén

Iscenesætter: Simon K. Boberg

Scenograf og lysdesign:  Edward Lloyd Pierce

Lyddesign: Jes Theede

Varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Alting-er-noget

Anmeldelse: Alting er noget, Teatret ved Sorte Hest

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Sarah Boberg og Anette Støvlebæk fremfører Naja Marie ...

frk.julie_forestilling_23 [1600x1200]

Anmeldelse: Frøken Julie, Det Kongelige Teater

Af Laura Munk Christensen   Da jeg så, at ’Frøken Julie’ skulle sættes op ...

18_imagine_at_aveny-t_fotos-isak-hoffmeyer_rgb-22

Anmeldelse: Imagine, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen   Han er tilbage! Han er rasende aktuel, og ...

And Over Bord 6_preview

Anmeldelse: And over bord, Café Liva

Af Christian Skovgaard Hansen   I en lille båd, der gynger… Eller! Så lille ...