Anmeldelse: De Nattergale – Æ juletur 2015 (turné)

Af Lea Hansen Damgaard

 

De Nattergales nye show er gammel vin på nye flasker, men fænomenet ’De Nattergale’ er en direkte vej til nostalgi, glæde og kærlighed til forældregenerationen.

 

 

Hvis man, som mig, har siddet fasttømret foran TV’et hver eneste gang TV2 har genudsendt ’The Julekalender’, er ’De Nattergale – Æ juletur 2015’ det helt rigtige sted at tage hen for at få god underholdning og et skud julestemning.

 

I 2013 drog de tre spillemænd på deres første tour efter 20 års pause fra turnélivet. Og det er ikke fordi De Nattergale står på scenen med en stor portion nyt materiale – men det skal de heller ikke, for fænomenet ’De Nattergale’ er i høj grad et spørgsmål om nostalgi og gensynsglæde. Det er de tre herrer også udmærket klar over og de går til den viden med en god portion humor og selvironi. ”Tak for sidst!” lyder det i showets begyndelse, ”I var her jo alle sammen sidste gang, så I ved, hvad der kommer til at ske”.

 

 

I ’Æ juletur 2015’ spiller De Nattergale deres mest kendte sange og imponerer stadig ved at være gode musikanter med humor. Der er kort sagt ikke en finger at sætte på musikken (med det utrænede øre, som jeg besidder) og De Nattergale får hjælp af den dygtige percussionist Anne Kirstine Winkler, som også har fået lov at fjolle lidt under numre som ”Han spurgt’ om hun vil’ dans’”, hvilket fungerer rigtig godt og er med til at skabe den helt rigtige afslappede og hyggelige atmosfære i salen.

 

 

Men når vi skal tale om humoren, vil mange nok føle sig ’for unge’ til De Nattergale. Og ja, man skal nok være enten jævnaldrende med De Nattergale eller nostalgisk anlagt for at kunne lade sig underholde af de tre herrer.

 

For langt hen ad vejen får man lidt følelsen af at være til en (god) fest med sin far. Det er sjovt. Det er hyggeligt. Man griner af den lidt forældede humor og af de historier, man egentlig har hørt før og samtidig kommer man af og til at krumme sine tæer, mens man sidder med følelsen af, at der bliver prøvet lidt for hårdt. Og – præcis som det er tilfældet med ens far – har man alligevel så stor kærlighed til dem, at man faktisk godt kan tilgive både den forældede humor og forsøgene på at høste flere grin på samme joke.

 

 

Nogle af vittighederne bliver kørt lidt for langt ud eller gentaget lige én gang for meget til, at det egentlig er morsomt. Og det betyder desværre, at det grin, man sidder med, egentlig er mere akavet end det havde behøvet at være. Det bliver derfor en helt afgørende formildende omstændighed, at man kan mærke, at de tre herrer har det sjovt på scenen. Og det kan man heldigvis.

 

’De Nattergale – Æ juletur 2015’ kan derfor anbefales alle, der holder af den lune jyske (far)humor, god musik med fjollede tekster og velkendte sketchs med opdateret indhold.

 

 

 

Æ JULETUR 2015 turnerer fra torsdag 29. oktober 2015, og frem til 19. december. Der er indtil videre planlagt 25 forestillinger jævnt fordelt på koncertsale i hele landet.

 

Set: 29. oktober 2015

Premiere på Horsens Ny Teater

Foto: Thomas Skjold

 

Se planen og køb billet på www.denattergale.dk/turplan

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Madame de Sade, Betty Nansen Teatret

Af Christian Skovgaard Hansen   Sæson 2015/16 på Betty Nansen Teatret starter, ligesom sæsonens ...

Anmeldelse: Koldinghus live, Koldinghus (Dronning Dorothea Teatret)

Af Lise Barslev   Trods regn og blæst, blev festen alligevel fantastisk. En ordentlig ...

Anmeldelse: Den grønne elevator, Tivoli, turné (gæsteanmeldelse)

Af Mette Meyer, gæsteanmelder Forestillingen er for alle, der har været i et længerevarende ...

Anmeldelse: Atlantis, Teaterøen (Nørrebro Musicalteater)

Af Sofie Riis Endahl   Langt ude på Refshaleøen i et mennesketomt industriområde ligger ...

Anmeldelse: Così Fan Tutte, Den Jyske Opera, turné (gæsteanmeldelse)

Af Mette Meyer, gæsteanmelder Det er en opera med alt, hvad det indebærer: storslået ...

Anmeldelse: Takt og tone, Rialto:Teatret

Af Sidsel Stoustrup   Rialto:Teatret tager dig rundt om do’s and don’ts anno 2016 ...