Anmeldelse: Den Indbildt Syge, Teatret Slotsgården

Af Carina Blangsbøll

Hvis du er nær Odense denne sommer, skal du unde dig selv en tur forbi Teatret Slotsgården og opleve en anderledes form for Molière. Nogen ville måske sige, at hvis ikke Molière allerede var død, ville denne opsætning have gjort sit til det! Især hvis Argan, spillet af Jacob Moth-Poulsen, først havde fået fingrene i ham ”der vover at gøre grin med syge…”!

Scenerummet er bogstaveligt talt bygget op på stilladser, og det passer fint til forestillingen, der rammer højt med både budskaber og opsætning. Kostumerne er holdt i gråt og neon, og sminken giver fine kontraster hertil, i form af de halvt hvide ansigter, suppleret med store sorte øjenvipper til de uskyldige damer.

Der er spil for galleriet, mens vi, kyndigt guidet, flytter rundt på stolene, så vi kan følge handlingen rundt på de opstillede stilladser i hele Slotsgården. Publikum er i trygge hænder hele vejen, så du skal ikke blive skræmt væk på forhånd, hvis du er typen, der foretrækker at skuespillerne bliver på scenen, du får højest tilbudt en paraply, hvis du står i skudlinjen for Diafoirus’ (lidt for) sejlende mundvand.

Foto:
Foto: Daniel Buchwald

Morten Holst og Thomas Nielsen udgør med en pink strømpe på hvert deres ene ben, datteren Angélique, mens Gry Guldager, Morten Holst og Thomas Nielsen trestemmigt spiller Argans bror, Béralde. Det kunne lyde forvirrende, men det fungere overraskende godt.

De fleste rolleskift sker i en hurtig vending på scenen, og det er takket være fremstillingen af de særprægede karakterer nemt at se, hvem der er hvem og hvornår!

Gry Guldager, der også spiller Béline, står frem på scenen med fascinerende overgange mellem sine skiftende roller. Ja, de gør det faktisk alle sammen glidende let, og man skulle næsten tro, at der var flere end 5 medvirkende til at fylde alle rollerne i Molières komedie ud.

Snedige tjenestefolk er altid en fryd, og her er det Karoline Brygmann som Toinette, der skinner igennem med sin klogskab og skaber rammerne for et lykkelig udfald. Toinette, alias Karoline Brygmann, tager sig ekstra godt af publikum fra start til slut, og vi bliver hurtigt overbevist om, at det er et kompetent hold, der med lethed kravler rundt på stilladserne i Odense Slotsgård.

 

Så skynd jer forbi Teatret Slotsgården og se ”Den Indbildt Syge”, en (altid) aktuel forestilling, der måske kan gøre dig lidt klogere på livets gang.

 

Teatret Slotsgården, Grønlykkevej 19, 5000 Odense C

Forestillingen spiller i Slotsgården ved Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C

Spiller indtil 15. august 2015

Spilledato: 21. juli 2015

Foto: Daniel Buchwald

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: www.teatretslotsgaarden.dk

 

lg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

lg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Vita & Virginia, Teatret ved Sorte Hest (Why Not Theatre Company)

Af Sofie Lystrøm   Brændende kærlighed, underfundig humor og intellektuel ekstase beskriver den kemi, ...

Anmeldelse: Tilgiv mig, Rialto:Teatret (High Noon)

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen og Christian Skovgaard Hansen   Temaet i ’Tilgiv mig’ ...

Anmeldelse: FÆDRE, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen, gæsteanmelder Det er nu, det er ærligt, og det ...

Anmeldelse: Brevet, Østre Gasværk Teater (Paolo Nani Teater)

Af Carina Blangsbøll Paolo Nanis berømte forestilling ’Brevet’ er en sand fornøjelse, og du burde straks ...

Anmeldelse: BLAM!, Europa (Kristján Ingimarsson Company)

Af Ea Melissa Christiansen   Elsker du en tegneserier, actionfilm og skuddrama? Sidder du ...