Anmeldelse: Det’ mit liv – eller er det? og Ekstremt demokratisk, Edison (C:NTACT)

Af Emma Brink Laursen

Som en del af CPH STAGE kunne man i eftermiddags opleve to hjertegribende og debatskabende forestillinger af C:NTACT: Det’ mit liv – eller er det? og Ekstremt demokratisk, begge på Edison, hvor C:NTACT har til huse.

Det er vigtige stemmer, som får lov at tale i C:NTACT’s forestillinger, og med forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde. C:NTACT arbejder på den måde, at de tager forskellige menneskers forskellige historier, professionaliserer dem og giver dem tilbage til disse mennesker. Historierne bliver altså fortalt af dem, som de tilhører, og det skaber nogle meget rå og rørende monologer, som trænger helt ind under huden på os.

Det’ mit liv – eller er det? er en forestilling om social kontrol, og hvad det har af betydning for menneskers liv, deres valg og relationer. En ung dansk mand fortæller om, hvordan han i skolen blev mobbet med, at han var ”bøsse”, hvad han senere fandt ud af, at han var. En ældre pakistansk kvinde fortæller om, hvordan hun opdrog sine døtre strengt på grund af stærke traditioner og en frygt for den danske letsindighed, som hun nu, delvist, har taget til sig. Det handler om mennesker, der trods pres forskellige veje fra vælger at gå egne veje, og konsekvenserne som uundgåeligt følger heraf.

Det er i fuld fart og med store armbevægelser, at den unge mand fremfører sin monolog. ”Bøsserøv!” råber han og peger ud mod publikum. Den pakistanske kvinde står midt på scenen, med stikordskort i hånden, og fortæller med stort nærvær og rolighed. Der er stor forskel på, hvordan de medvirkende fremfører deres historier. Der er gjort plads til, at alle kan være med. For nogle er det tydeligvis grænseoverskridende og nyt at befinde sig på en scene, andre virker mere vante. Og i sidste ende er det slet ikke fremførslen, der er det væsentlige, og det er ikke det, som skal have fokus. Det er derimod de sande historier, som deles, og det levende møde som opstår herved mellem de medvirkende og publikum.

Ekstremt demokratisk er en forestilling om radikalisering og ekstremisme. En mand fortæller om, hvordan han blev tæsket af sin far, ignoreret af sin mor og havnede blandt nazister. En kvinde fortæller om, hvordan hun konverterede til islam, stødte ind i en gammel ven og blev introduceret til Hizb ut-Tahrir. Indimellem må sandheden ud, trods den er hæslig og gør ondt, og det gør de medvirkende; slipper sandheden ud.

Vi møder mennesker, der har haft radikalisering og ekstremisme helt tæt inde på livet, og som har befundet sig i gråzonerne for, hvad man som en del af et demokratisk samfund kan. De fleste af dem har været ude, hvor de ikke længere kunne bunde, og de fortæller om deres vej ind og ud af ekstreme miljøer – til advarsel og hjælp for andre. 

Men er det teater, når man træder ud af fiktionen og hiver almindelige mennesker ind til at fortælle deres egne historier? Det er ikke skuespillere, som står på scenen, og det kan måske diskuteres, hvorvidt teater er den rette betegnelse. Der har været en instruktør inde over, samt de fleste af de medvirkende har fået en hjælpende hånd til at forfatte deres monolog, men forestillingerne, som C:NTACT selv kalder dem, er holdt helt ”rene”. Der er ingen scenografi, blot et antal stole, som de medvirkende sidder på, når de overværer de andres monologer. De medvirkende optræder i deres eget tøj og som dem selv. Udtrykket er helt rent.

Eller næsten i hvert fald… For selvom udtrykket er rent, så er det alligevel tydeligt, at de medvirkende er blevet instrueret, og at det er skrevne monologer, som fremføres. Der er sket en udvælgelse og tilrettelæggelse af historierne. Det er virkelige, levende fortællingerne, men sat i en ramme, som for nogle af de medvirkende gør godt, men den for andre desværre dræber noget af ægtheden og livligheden. Men rammer har været en nødvendighed. Fortællingerne er alle dybt personlige, og rammerne sættes ikke blot for udtrykkets skyld, men som støtte til de medvirkende.

Forestillingerne er vedkommende og vækker publikums nysgerrighed. I spørgerunderne, som hver forestilling afsluttes med, tøves der ikke med at stille spørgsmål: ”Hvordan fandt du ud af, at du var til fyre?”, ”Hvorfor tror du, at dit syn på Danmark var negativt?”, ”Hvad gør du for ikke at falde tilbage i gamle mønstre?”. Og de medvirkende svarer med største engagement og livlighed. I Ekstremt demokratisk bliver der også åbnet op for en samtale om radikalisering af Danmark i dag, med partier som Nye Borgerlige og Stram Kurs – det bliver ikke mere aktuelt!

I dag var eneste chance for at opleve de to forestillinger på CPH STAGE, men det er muligt at bestille C:NTACT til at besøge skoler, institutioner og lignende med deres produktioner. C:NTACT’s forestillinger kører desuden on/off, så mon ikke, at det bliver muligt igen engang at opleve de to forestillinger på Edison. I så fald skal det fra mig lyde: Tag afsted! Teater eller ej, var det en oplevelse af de rigtigt meningsfulde og med stof til lang tids eftertanke!  

C:NTACT

Edison, Edisonvej 10, 1856 Frederiksberg C

Set den 26. maj 2019

Foto: Jón Bjarni Hjartarson

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Manuskript: De medvirkende

Instruktion: Runi Lewerissa, Wahid Sui og Babak Vakili

Projektledelse: Naghmeh Mahmoudi Kashani og Mary Tesfay

Idé og koncept: Henrik Hartmann

Varighed: Begge forestillinger varer ca. 1 time uden pause og er inklusiv en spørgerunde

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Livlægens Besøg, Betty Nansen Teatret

Af Jonas Gudmand   Forventningerne er skudt helt i vejret til ‘Livlægens besøg’, da ...

Anmeldelse: Zilan B. Min historie, ZeBU

Af Jonathan Stahlschmidt   ”Var det her det hele begyndte? Eller var det her ...

Anmeldelse: Nissebanden i Julemandens land, Odense Teater

Af Thormod S. Kamban   Nissebanden i Julemandens land er ren juleeufori. Odense Teater ...

Anmeldelse: SMK Onsdag (med ballet), SMK og Det Kongelige Teater

Af Julius Gotthardt Møller   Note: Denne anmeldelse vedrører alene konceptet og forestillingen den ...

Anmeldelse: Aftenlandet, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Aalborg Teater har netop haft repremiere på Aftenlandet, somhavde premiere ...