Anmeldelse: Ding Dong, Odense Teater

Af Anne Lottrup Sørensen

 

Ding Dong (eller Klokkeværket) er en letsindig og løssluppen fransk farce af George Feydeau, der spilles af et stærkt cast, men aldrig helt forløses.

George Feydeau er kendt som en af farcens helt store mestre. Genren er kendt for sin situationskomik og absurde parodier på hverdagslivet. Særligt Feydeaus farcer om ægteskabets natur blev store succeser.

Foto: Emilia Therese

Oskar Pasternak vil gerne have Leonora Valentinus, men der er et par ting, der gør det besværligt for ham. Oskar er gift, Leonora er gift – og hun endda med Oskars gamle ven, og så er der den detalje, at Leonora slet ikke vil have Oskar. Med mindre hendes mand altså er utro først. I medgang og modgang – mænd er utro og kvinder er hævngerrige. Tilføj en god dosis falde-på-halen humor, og du har plottet til Ding Dong.

Foto: Emilia Therese

Odense Teater kalder Feydeau en af ”farcens fornyere”, men har ikke selv fulgt det op med en markant fornyelse af den nu mere end 120 år gamle farce. Handlingen er ganske vist flyttet fra 1890’ernes Paris til Danmark i 1950’erne, men karaktererne er for aparte til, at skiftet virker troværdigt. Klassisk teater skal ikke nødvendigvis fornys. Meget af det overlever netop på deres evige aktualitet, men jeg tager mig selv i at spekulere over, hvorfor Odense Teater har vurderet, at netop dette stykke fortjener en genoplivning, og hvorfor netop i 1950’erne?

Har man set et par komedier, er alle vittighederne velkendte, og plottet om liderlige mænd og deres nidske koner har haft sin tid i rampelyset. Ægteskabet og utroskab er måske nok evigt aktuelt, men i Odense Teaters bearbejdelse desværre ikke hverken voldsomt underholdende eller vedkommende. Ding Dong bringer ikke noget nyt til bordet.

Foto: Emilia Therese

Skuespillet er til gengæld helt i top, og det gælder samtlige medvirkende. Natalí Vallespir Sand er en skøn Leonora, både når hun ruller med øjnene over den ynkelige skørtejæger Pasternak, og når hun næsten ikke kan holde sig tilbage i sin iver over at afsløre sin mands utroskab.

Særligt birollerne viser masser af talent. Mette K. Madsen spiller den finske forføreriske erfarent og legesygt. Kristoffer Helmuth har ikke meget scenetid, men til gengæld udnytter han tiden til fulde – særligt som den blåøjede piccolo. Farcens helt store Casanova, Benjamin Kitter i rollen som Carl, forfører publikum med sin selvironi, og lader sig selv forføre af stykkets kvinder.

Foto: Emilia Therese

Scenografien og kostumerne af Camilla Bjørnvad emmer af 1950’erne og allerede før Ding Dong var gået i gang, var jeg i rette tidsånd. Sceneskiftene lykkes ikke helt uden gnidninger, og det gør desværre noget ved farcens tempo, der ellers holdes fint af skuespillerne. Overgangene er komplicerede rent teknisk, og når vægge bliver flyttet og senge rullet ind, kommer der en unaturlig pause i det ellers hurtige forløb.

Ding Dong er overordnet en velspillet farce, der bæres af de dygtige skuespillere. Men humoren når aldrig helt det niveau, der forventes af en farce, og selvom der kommer grin fra salen, er der for langt imellem dem.

Det er derfor ej heller ikke det meste oplagte stykke til et ungt publikum.

 

Odense Teater, Store Scene, Jernbanegade 21, 5000 Odense C

Spilleperiode: 4. maj-8. juni 2018

Set den 7. maj 2018

Foto: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.odenseteater.dk/forestillinger/ding-dong-1

Medvirkende: Natalí Vallespir Sand, Peder Dahlgaard, Claus Riis Østergaard, Linda Elvira, Benjamin Kitter, Mette K. Madsen, Benjamin Boe Rasmussen, Mette Kjeldgaard Jensen, Klaus T. Søndergaard, Anders Skov Madsen, Kristoffer Helmuth, Betty Glosted, Trine Pallesen og Peter Gilsfort

Oversættelse: Peter Dupont Weiss

Iscenesætter: Jens August Wille

Scenografi og kostume: Camilla Bjørnvad

Lysdesign: Elroy Villumsen

Lyddesign: Rudi Senf

Koreografisk konsulent og stagefight: Esa Alanne

Varighed: 2 timer og 35 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Entropolis, Teaterøen (Cantabile 2)

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Forestillingen ‘Entropolis’ sætter spørgsmålstegn ved, hvilke kvaliteter ...

Anmeldelse: I sidste øjeblik, Folketeatret

Af Christian Skovgaard Hansen   Marianne er i sit livs efterår og enke. Hun ...

Anmeldelse: Vredens druer, Betty Nansen Teatret

Af Rose Himmelstrup Hansen og Christian Skovgaard Hansen   John Steinbeck er proletarernes forfatter ...

Anmeldelse: Odysseus, Bådteatret (Glad Teater)

Af Julie Vad B. Madsen   ”Han er først og fremmest et menneske”. Han ...

Anmeldelse: Velcro, Makulator

Af Jacob Riegels   Æv. Det er ikke nemt at være anmelder når en ...