Anmeldelse: Domino Effekten, Rapid Eye

Af Sofie Lystrøm

 

Det er svært at beskrive stykket ’Domino Effekten’ ud fra en genre, for jeg har aldrig set noget lignende før. På den ene side er det fysisk teater, der går i retning mod klovnegenren, og på den anden side er det et læringsstykke, der udforsker tings årsag og virkning. Hvis du kan forestille dig børneprogrammet Store Nørd i stum udgave, rammer det vist meget godt.

domino-effekten-billede-1

’Domino Effekten’ er en kort teaterforestilling for børn fra 6 til 10 år, hvor mængden af ord, der bruges, kan tælles på én hånd. Scenografien er en samling af simple ting som træplader, mursten og bambuspinde. Der er to artister (Samuel Gustavsson og André Kaliffmed) i forestillingen samt en live-saxofonist, Sture Ericson, der spiller improviserende med på bevægelser og stemninger.

Vi ser først den ene artist, som er ved at gøre klar til at vise publikum en skulptur af træplader på scenen. Bedst som lyset tændes på skulpturen, dukker en anden artist op bag skulpturen, og han får efterhånden væltet alle træpladerne til den andens store misfornøjelse. Så er klovneriet ellers i gang, og der er latterbrøl fra børnene i salen.

Det virker generelt til at artisterne og instruktøren, Mads Rosenbeck, har haft godt fat i, hvad der får børn til at grine og ved, hvad der fanger deres nysgerrighed. De er også gode til at inkludere børnene i forestillingen. Det sker for eksempel, når den ene artist går ned til publikum for at hilse og give hånd til alle børnene, alt imens den anden artist hopper og danser for at få ham tilbage på scenen.

”Kan naturens love laves om?” er et centralt spørgsmål i forestillingen, og det udforskes på en spændende måde. Artisterne bruger nemlig deres kroppe til at skabe liv i tingere. For eksempel kan den ene trække en glaskugle med en usynlig snor, og den anden bliver væltet omkuld af en levende og hysterisk bambuspind. Ved hjælp af synsbedrag og banal cirkuskunst laver artisterne på den måde om på naturens love, og det får både børn og voksne til at sidde og måbe.

domino-effekten-billede-2

40 minutter uden dialog er dog lang tid, og stykket mister lidt af magien midt i handlingen, hvor der lægges mest vægt på at lave dominoeffekt med mursten. ’Domino Effekten’ er godt nok også stykkets navn, men det er bare ikke lige så spektakulært som levende bambuspinde.

domino-effekten-billede-3

I det hele taget synes jeg dog, at ’Domino Effekten’ er et godt koncept, der tager fat i abstrakte emner på en sjov og håndgribelig måde. Samtidig inspirerer forestillingen børnene til at gå ud og lege og udforske verden gennem de simpleste ting, og det er i sig selv en rigtig god lektie.

 

 

 

Rapid Eye, Contemporary Circus and Visual Theatre

 

Spilleperiode: 26. sep.-8. okt. 2016 (Turnerende forestilling)

Se turnéplan her: http://www.rapideye.dk/news/turplan-2016-2017

 

Set den: 3. okt. 2016

Fotos: Jacob Stage

 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.rapideye.dk/news/turplan-2016-2017

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like