Anmeldelse: Ein bisschen Frieden, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Hvad har Melodi Grand Prix og camping til fælles? Begge dele er kitsch! Og hvad får man så, hvis man blander de to ting? Svaret på dette spørgsmål er Aalborg Teaters teaterkoncert ”Ein bisschen Frieden”. Teaterkoncerten er særdeles vellykket, og den passer perfekt til dig, som dels gerne vil have en god og underholdende aften i teatersalen, dels kan lide Melodi Grand Prix-musikken og ikke er bange for at opleve den i en ny kontekst.

Rammen for teaterkoncerten er en campingplads med alt, hvad der dertil hører. Vi er derfor vidne til grimme, farvestrålende campinghabitter, plastikstole, telt, grill, oppustelige badedyr, back in box-vin og ikke mindst legepladsens oppustelige hobbyborg. Gennem forestillingen følger vi både far og mor med barn og hund og resten af campingpladsens klientel – både det menneskelige og dyrene. Jeg var en kende skeptisk første gang jeg hørte om denne ramme, men den viste sigt passe overraskende godt. Nytænkende, anderledes og originalt! Blandingen af de to kitsch ting som Melodi Grand Prix og camping tager graden af kitsch til nye højder.1

Igennem teaterkoncerten hører vi brudstykker fra ikke mindre end 39 forskellige hits fra Melodi Grand Prix-historien – både nationale og internationale hits og både de store klassikere og de mindre kendte sange. Vi får ikke nødvendigvis serveret hitsene på den klassiske poppede facon. Det er befriende, at man ikke bare har taget alle ”populærsangene” og fremført dem på den klassiske poppede facon, som hurtigt kan blive for meget og uoriginalt. Mange af hitsene præsenteres på en ny og flot måde, men uden at man alligevel er i tvivl om, hvad det er. Alle skuespillerne synger fantastisk, og hver enkelt sang passer perfekt til den/de enkelte skuespiller(e). Deres stemmer rækker langt ud over scenen og fanger publikum.

Sangene kan sagtens stå alene. Men sammen med ovennævnte ramme fortæller de alligevel en historie – historien om livet på campingpladsen med alle dens skæve eksistenser.

Scenografisk er centrum Store Scenes runde scene midt i scenerummet. Til start og slut er scenen omkranset af et gyldent og glitrende bagtæppe, som blot er med til at øge kitschstemningen. Men når dette tæppe trækkes fra, er vi i første afdeling i stedet vidne til campingpladsen med sand på den runde scene og (rigtige?) høje grønne planter bagved, så vi rigtig er ude i naturen. I anden afdeling er dele af dette grønne plantehav delvist erstattet af en trappe-/tribunekonstruktion. Begge dele fungerer fantastisk, og stor cadeau til scenograf Jonas Fly Filbert for denne anderledes og modige idé.

Far, mor, barn og hunden med det grotesk store hundehoved ankommer til campingpladsen. Undervejs stifter vi også bekendtskab med en række af campingpladsens andre dyr, f.eks. uglen, musen, haren og ræven, på samme måde. Originalt, men uden at blive plat!

2

I starten er vi vidne til, hvordan ferien er en fest med liv og glade dage, og kærligheden blomstrer, til blandt andet sangene ”Dansevise”, ”Love shine a light”, ”Vi maler byen rød”, ”Lad det swinge” og ”Vi danser rock og rul”. På campingpladsen skildres samtidig forskellige ”delhistorier”, hvor vi f.eks. følger kærlighedens veje, og vi ser livet lidt fra barnets perspektiv.

Kærligheden tages under kærlig behandling i ”Boom boom”. Børst tænderne og undgå dårlig ånde, når du skal på date – så kan det være, at kærligheden ender med at sige ”boom boom!

Undervejs kommer der en oppustelig hoppeborg ind på scenen, og barnet får lov at lege. Barnet er i centrum til ”Hip hurra – det’ min fødselsdag”, ”Congratulations” og ”Krøller eller ej”. I hvert fald lige indtil hoppeborgen mister luften, barnet skal i seng og de voksne overtager legen og skal ”Danse i måneskin”.

Første afdeling er suverænt den bedste, men anden afdeling rummer bestemt også sine højdepunkter. Værd at fremhæve er ”Waterloo”, hvor man kan komme i tvivl om, hvorvidt det egentlig er Napoleon eller kærligheden, der har lidt det største nederlag… Barnets og dyrenes hævn til ”Moja Stikla” – går jeg ud fra – bør også fremhæves. Teaterkoncerten afsluttes med fred og i guld, glimmer og blinkende lys til ”Insieme: 1992.”

Wauuuw!
Så kort kan forestillingen sammenfattes. Det er en virkelig gennemført teaterkoncert, hvor man har turdet lege med historien og de klassiske indtryk, så det får et nyt udtryk, hvor sangene fortolkes i en ny kontekst, og hvor det vises, at Melodi Grand Prix-sange er meget mere end kiksede pophits.

Respekt til Aalborg Teater for turde lave en anderledes, gennemmusikalsk, sjov og meget original teaterkoncert med Melodi Grand Prix-hits.

Aalborg Teater, Store Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spiller indtil den 13. juni 2015

Spilledato: 1. maj 2015 (urpremiere)

Fotos: Allan Toft

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.aalborgteater.dk/Forestillinger/Vis-forstilling/ein-bisschen-frieden.aspx

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Mixdouble, Det Kongelige Teater

Af Sofie Riis Endahl Af Sofie Riis Endahl En badmintonbane. To ægtepar i hhv. ...

Anmeldelse: H.C. Andersens samlede eventyr, Teater Momentum (Mungo Park)

Af Mette Herschend   Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også forestillingen, da ...

Anmeldelse: Soldaten, Teatret Fair Play

Af Christian Skovgaard Hansen   Igennem de sidste mange år har Danmark været en ...

Anmeldelse, DANSK, Teatret Svalegangen

Af Signe Birk Backs   Teatret Svalegangen opfører i øjeblikket integrationskomedien ’DANSK’ i deres ...