Anmeldelse: En landsby på højkant, Højhuset (Kunstkollektivet FAMILIEN)

landsbyhoejkant

Af Sarah Dickow

 

Teaterkollektivet FAMILIEN er flyttet ind i Højhuset på Peder Lykkes Vej 61 for at skabe lys omkring nedbrydelsen af bebyggelsen. Det er politisk teater så det basker; det er meninger, og det er fra det virkelige liv. Vi bliver lukket ind i nogle af beboernes hjem, vi får deres historier, både så tårerne triller, hårene rejser sig, og maven kramper af ægte grin. Det er en meget intelligent måde at lave en demonstration på. Vi får set beboerne på tæt hånd, og det gør, at hvis man er i besiddelse af en smule empati, vil man uden tvivl stille sig op og kæmpe for højhuset sammen med beboerne.

Idor, Marianne, Torben, Stine, Nils og Max er nogen af de beboere, som vi møder på vores tur rundt i højhuset. Vi får en dejlig sang af den charmerende Marianne, vi får et flot stykke Chopin serveret af Max, Nils giver os elevatormusik, vi får en sang læst op som tekst, og ikke mindst får vi lov at deltage i en minigenerelforsamling hos Torben. Jeg er vild med, at de har valgt at holde det så enkelt. Vi hører deres historier og får lov at danne vores egne meninger om det hele.

Man kan diskutere frem og tilbage meget længe om de politiske grunde til at rive Højhuset ned; det er en kæmpe betonklods, som kun er pæn, hvis man bor i den og mærker fællesskabet. Det er kun 2 elevatorer og en brandtrappe, og bebyggelsen lever derfor ikke op til brandsikkerheden, og fordi der bor 240 mennesker i højhuset, er det noget af en risiko at tage.

Men hvis man bor i Højhuset, har oplevet at føle sig hjemme for første gang, har alle sine nærmeste omkring sig og lever i et varmt fællesskab i hverdagen, hvorfor skal vi så flytte alle de her mennesker? I stedet for at rive det ned, hvorfor så ikke bygge nogle udvendige brandtrapper eller renovere huset, så det kan leve op til, hvad brandmyndigheden forlanger?

landsbyhoejkant

Beboerne i Højhuset har normale hverdage og fungerer, men det har ikke været en dans på roser for nogen af dem, det hersker der ingen tvivl om. Det værste, som man kan udsætte et usikkert menneske for er at fjerne dem fra deres tryghedszone, og en flytning kan være meget voldsom, især for et menneske der ikke ved, hvad man så skal stille op. Er det dét, som vi vil? 240 mennesker, som eventuelt alle skal genhuses og som i fremtiden vil kunne komme til at trække mere på samfundet, fordi de ikke længere har den søde nabo, som altid hjælper, eller fællessnakken i stueetagen, hvor man må ryge sine cigaretter og drikker 40-50 øl, hvis man har lyst.

Beboerne imellem, til trods for at de ikke er på, på samme tid, spiller rigtig godt. Det giver hele oplevelsen en god helhedsfornemmelse. Der er en rød tråd igennem hele forestillingen, og hver lejlighed understøtter hele den sammenholdsfornemmelse, som man hører om, gennem forestillingen.

Vi blev bedt om at medbringe en grøntsag og et stykke tøj, da vi mødte op til forestillingen. Og jeg må ærligt indrømme, at det virkede mig noget besynderligt.

Men da vi til sidst fik fællessuppe, som var lavet af de grøntsager, som vi alle havde haft med og fik lov til at sidde og snakke sammen om hele oplevelsen, var det bare igen så rigtigt, fordi det understøttede den her fællesskabsfølelse, som de mennesker har i Højhuset. Tøjet blev vist frem til slut, med musik og diskokugle – det skal ses og opleves.

Så hele forestillingen blev rundet af med et grin til trods for den alvorlige situation, som var blevet belyst i de forskellige rum og karakterer.

Ud fra min oplevelse i går, vil jeg mene, at alle, der har tid og overskud, skal tage forbi Højhuset og gå den samme tur, som jeg gjorde. Jeg er en lille smule fan af hver enkelt person, fordi de gjorde det klart for mig, at nogle af de ting, som vi er mange, der tager for givet, er det ikke alle, der har, eller altid har haft!

 

 

 

Spiller i Højhuset, Peder Lykkes Vej 61, 2300 Købehavn S

Spilleperiode: 15.-24. september 2016

Set den: 15. september 2016

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teatergrad.dk/project/en-landsby-paa-hoejkant/

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

at_kaldet_foto-rumle-skafte-_lille-8

Anmeldelse: Kaldet, Aarhus Teater

Af Christian Skovgaard Hansen og Signe Birk Backs   “Stoler du på dine sanser?” ...

1324 [1600x1200]

Anmeldelse: Overgang, Husets Teater (Teater Rio Rose)

Af Jonathan Stahlschmidt   ”Så gammel er jeg vel heller ikke …” “Nej, nej. ...

Ungt Teaterblod

Anmeldelse: 7 RUNER, Next Zone

Af Amalie Sloth de Fine Licht   8 dygtige dansere kæmper en krig, men ...

Republika - Edhem Jesenkovic - Photo Søren Meisner -7768

Anmeldelse: Republika, Dansehallerne (Edhem Jesenkovic)

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Edhem Jesenkovic, født i Bosnien-Hercegovina, flygtede til ...

1

Anmeldelse: Den allersidste dans, Aveny-T (gæstespil fra Mungo Park)

Af Carina Blangsbøll Forestillingen er for dig, der godt kan håndtere et skiftevis grinende ...

Anmeldelse: Ronja Røverdatter, Docken

Af Rose Himmelstrup Hansen Det er et dejligt, nostalgisk gensyn, når Ronja, Birk, rumpenisserne ...