Anmeldelse: For enden af regnbuen, Nørrebro Teater

Af Jonathan Stahlschmidt

 

Jeg vil gerne starte med at advare mod denne forestilling, hvis du ikke er i humør til at yde en let arbejdsindsats for at få en god oplevelse. For så bliver det meget lange 75 minutter, hvor du skal sidde nervøst og svede tran over Tobias Triers hensynsløse flødecharme. Og ikke mindst hans måde at piske både en stemning og skum op på den. Men hvis du gerne vil forføres og inddrages, når du tager i teateret, er det her lige noget for dig.

Nørrebro Teaters foyer er de perfekte omgivelser. Vi lægger ud med en stemning af kaliber, der snildt kan konkurrere med gammeldags Las Vegas-natklubber. Publikumsrækkerne skal senere fordrejes til at agere siddepinde for medhørerne til en seance og en sektdannelse – i bedste amerikanske baptist-kirke-tv-gudstjeneste stil med overgearet guide og guru: Kaj Bino.

tobias_trier_nbt_dk4-780x520

Triers persona Kaj Bino præsenterer sig med knusende ro og selvsikkerhed som en slags rejsende trubadur. Men efter den første dansktop-klingende sang, bliver vi bedt om at lukke øjnene og tages på en rejse i guidet meditation. Afstemninger ved håndsoprækning, udpegelse af enkelte repræsentanter for flertallet, instrukser til korsang. Vi snubler lidt i starten, men alle lader til at være med på idéen.

Jeg bliver selv sat i den varme stol en kort stund, men jeg tror, at alle når at få en bid øjenkontakt og tilstedeværelse. Jeg og fem andre blev også givet en repræsentativ rekvisit. Og det er ufatteligt morsomt. Man sidder endda og undres til tider. Hvorfor grinede vi alle sammen lige der? Hvad var det han gjorde? I både usynlige detaljer og stor gestik lader vi os charmere. Og vi holder meget af den lidt fallerede Kaj Bino. Han er ikke en klovn, han er entertainer.

tobias_trier_nbt_dk6-780x520

Så falder skællene fra vores øjne. Retorikken bliver mere og mere spirituel. Det begynder at handle om penge. Publikumsinddragelsen kammer over i at indsamle underskrifter på at testamentere store dele af personlig formue til den opblomstrende sekt. Man sidder pludselig og griner med en svag skygge af frygtsomhed. Kaj Binos vidtopspærrede øjne og brede smil, der sidder som hugget i granit på det markerede kæbeparti, bliver advarselssignaler.

Og absurditeten i, at vi åbenlyst går lige i fælden, gør oplevelsen så meget mere morsom. Og det lidt farlige binder også en rød tråd om fortællingen. Showet bliver en seance og dets klimaks bliver fælles oprejsning og hymnesang. Rekvisitterne – de hellige relikvier – afleveres tilbage. Ringen sluttes. Vi kunne godt have klaret lidt mere, men alle gode forestillinger er jo for korte, som man siger.

tobias_trier_nbt_dk [1600x1200]

I forhold til at sætte sig for at lave et interaktivt og musikalsk one-man-show, rammes der lige i plet. Det er et koncept, der måske ikke falder i alles smag – og jeg vil også slutte af med at gentage min advarsel. Selvom jeg håber, at det her er en forestilling for dig. Og jeg håber, at du skal se den med et lige så skønt publikum, som jeg så den med. I så fald: Rigtig god fornøjelse.

 

Nørrebro Teater, Foyeren, Ravnsborggade 3, 2200 København N

Spilleperiode: 19. april-5. maj 2018

Set den 19. april 2018

Foto: Horner Media

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.nbt.dk/forestillinger/for-enden-af-regnbuen/

Medvirkende: Tobias Trier

Manus og musik: Tobias Trier

Instruktør: Johan Sarauw

Varighed: Ca. 75 min. uden pause

 

lg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

lg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: DANCE – Copenhagen Hip Hop Festival, Bellevue Teatret

Af Carina Blangsbøll Se ’DANCE’ – Copenhagen Hip Hop Festival, hvis du er til ...

Anmeldelse: Det testikelløse samfund, Teater Får302 (Klub Canasta)

Af Carina Blangsbøll   Fosterscanninger og et forbud mod fødsler af drengebørn? Fordi alle ...

Anmeldelse: Liebhaverne, Forscenen (Gæstespil fra Et meget mærkeligt firma)

Af Carina Blangsbøll Hvis du er ny i teatermiljøet, er denne udgave af ”Liebhaverne” ...

Anmeldelse: Lizzie, Fredericia Teater

Af Mette Herschend   Fredericia Teater genopsætter rockmusicalen “LIZZIE”, men denne gang i den ...

Anmeldelse: Inga og Lutz, Teatret Svalegangen (gæsteanmeldelse)

Af Tobias Leander, gæsteanmelder Forestillingen er for dig, der trænger til at se en ...