Anmeldelse: Fakiren fra Bilbao, Aarhus Teater

Anmeldelse: Fakiren fra Bilbao, Aarhus Teater

Af Signe Birk Backs

 

Aarhus Teaters Store Scene byder denne gang op til årets familieforestilling i form af Bjarne Reuters ’Fakiren Fra Bilbao’. Iscenesætteren Geir Sveaass og scenografen Camilla Bjørnvad har skabt et herligt, modsætningsfyldt univers, og ved et lynnedslag bliver vi som publikum med ét hensat til denne fortryllende og samtidig mystiske og makabre fantasiverden af Tim Burtonsk karakter, som henleder tankerne på en skøn blanding af ’Sweeney Tood’ og ’Alice I Eventyrland’.

"Fakiren fra Bilbao" Foto: Emilia Therese - Århus Teater

Handlingen er lige til. Vi møder tvillingerne Kamma og Tom, der sammen med deres nydelige, 60’er-inspirerede kirkekorssanger-mor køber det gamle hus ”Elgens Øje” af den gakkede ejendomsmægler/bedemand Mr. Mooney – helt genialt spillet af Holger Østergaard. Hans gestik og mimik tilfører karakteren en legende livfuldhed og hans temmelig makabre fremtoning med det blege ansigt, fedtede hår og kostumet i gammel victoriansk stil, gør ham til en skøn kontrast af både rædsel og ”quirkiness”.

Og så begynder det ellers at gå galt i det mystiske hus. Vi møder det luskede forbrydersøskendepar Frank og Florian Flambert, som har mere end almindelig interesse for huset – og specielt det store elghoved, der pryder væggen over kaminen.

Forvirringer, forelskelser og forviklinger, der kunne være en Shakespeare-komedie værdig, står i kø for tvillingeparret, da de forsøger at udrede, hvad ”Elgens øje” gemmer på af hemmeligheder. Det udmunder sig i jagten på den skjulte diamant Koo-loon, som efter sigende skulle gemme sig i huset.

"Fakiren fra Bilbao" Foto: Emilia Therese - Århus Teater

De får hjælp af stykkets centrale figur, Fakiren fra Bilbao (Jacob Madsen Kvols), der på fantastisk gebrokkent skralde-spansk og i bedste tango-stil, er fuld af gode intentioner, men ender med ofte blot at lave mere rod i den – til stor morskab for salens publikummer. Det hele udmunder sig i jagten på den skjulte kæmpediamant og det er fornøjeligt at se, hvordan stykket lidt bytter om på børne- og voksenroller i almindelighed, hvordan Kamma og Tom faktisk er de mest fornuftige i hele stykket og dem, der styrer løjerne – omgivet af alle de skøre voksen-roller.

Der spilles på alle tangenter, og der forstås virkelig at udnytte alt, hvad teatret kan i form af effekter og virkemidler. Den store drejescene er taget i brug, og den får ikke for lidt med mærkelige, asymmetriske, bevægelige møbler, atmosfærisk belysning, mistænkelige lyde, faldlemme i gulvet og roterende elghoveder på væggen. Alt sammen noget, der understreger gyser-elementet og appellerer til fantasien. Det hele serveres dog i tilpas børnehøjde og uhyggen brydes af de skæve og finurlige karakterer i stykket.

Det er tydeligt at mærke, at stykket appellerer til et yngre publikum, da der ikke er sparet på gakket ”falden-på-halen-komik”, fx i scenen hvor Florian Flambert, i skikkelse af en skøn parisisk matrone, får iført sig elghovedet og fjoller rundt på scenen, som en lidt slidt parodi på Mr. Bean og hans mas med en overdimensioneret kalkun på hovedet. Scenen strækkes lige til sidste, og det når altså derfor at blive en smule plat. Dette kan man argumentere for, er lidt generelt for forestillingen, som efter min mening er sjov i sig selv – nogle gange bliver det komiske en smule for udpenslet, og det er der faktisk ingen grund til. Stykket bærer det fint i sig selv.

Det er også en bredtfavnende familieforestilling på den måde, at de voksne i familien også er tilgodeset. Der er små, mere intellektuelle, sproglige jokes, som man nok skal være lidt ældre for at fange, men det fylder ikke for meget og går fint hånd i hånd med resten af stykket.

"Fakiren fra Bilbao" Foto: Emilia Therese - Århus Teater

Her til slut kan man opsummerende sige, at på papiret burde hele det her set-up jo faktisk ikke virke – denne mørke, dystre verden med hjemsøgte penne-kugle (kuglepenne på skraldespansk), besynderlige bedemænd, spindelvæv og lig i lasten (bogstaveligt talt), som kolliderer med stramt, højt 60’er-hår, spansk tango, konfetti og kirkekorsang, tilsat lidt julepynt her og der. Og alligevel, eller måske netop i kollisionen mellem disse modsatte verdener, rammer Aarhus Teater plet. Disse kontraster mellem lys og mørke i gyserkomedien bliver en genistreg, og synkroniseringen af forskellige tidsperioder og æraer i kostumer og scenografi understreger det mytologiske univers på underfundig og humoristisk vis – og som publikum køber vi hele præmissen.

Afsted, afsted, og tag lige hele familien med!

 

 

 

Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: 18. nov.-21. dec. 2016

Set den 18. nov. 2016

 Fotos: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1617/fakiren-fra-bilbao/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *