Anmeldelse: Figaros bryllup, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier

 

Måske du så Barberen i Sevilla i Operaen sidste sæson? Her er fortsættelsen!

Det Kongelige Teater har den – ifølge dem – 7. mest populære opera i Europa på programmet dette efterår. Kærlighedsforviklinger, stærke kvinder og komik indtager Gamle Scene i form af Mozarts klassiker Figaros bryllup – denne gang iscenesat af den reumertvindende instruktør Elisa Kragerup. Og som altså bygger videre på Rossinis Barberen i Sevilla med nogle af de samme karakterer. En sjov lille sløjfe.

Jeg skal forsøge at gøre en uhyggelig indviklet, men komisk handling kort. Tjeneren Figaro skal giftes med tjenestepigen Susanna, men greven Almaviva mener, at han har ret til en nat med hende først, og grevinden Rosina prøver at redde sit skrantende ægteskab. De skal umådeligt meget igennem for til sidst at finde hoved og hale i det hele.

Handlingen er sat i et funfair – på dansk et tivoli, der markeres med en indbygget rutsjebane, som i sin cirkelform også fungerer som karrusel, med et lysende skilt, hvor der står skrevet ”FUNFAIR” på med store blokbogstaver. På et tidspunkt mister skiltet sit første ”f”, så der tilbage står ”unfair”, der med genial timing passer ind i operaens komiske handling. Elisa Kragerup har taget det valg at rykke opsætningen frem i tiden, og det giver forestillingen noget godt. Krinolinekjoler og parykker er erstattet af dagligdagskostumer og gimmicks, og det giver desuden plads til en identifikation mellem publikum og karakterer på scenen.

Orkestret spiller en central rolle og er med på scenen under hele forestillingen. Musikerne i Concerto Copenhagen med dirigenten Alexis Kossenko i front, deltager endda aktivt i festlighederne, der udspilles på scenen.

For mig var der både plusser og minusser ved denne opsætning af Figaros bryllup. Men overordnet synes jeg, Elisa Kragerup har klaret det flot. Det er hendes første operaopsætning, og hun får spækket operaen med en masse gode og ikke mindst sjove elementer.

Det er uden tvivl den mest morsomme udgave af Figaros bryllup, jeg har været vidne til. Den skal hun og ikke mindst sangerne, der leverede komikken, have! Med en masse originale og nærmest interaktive elementer, formår de at fange publikum. For mig blev det tydeligt, at Elisa Kragerups instruktion og iscenesættelse var et holdepunkt i denne opsætning, selvom den til tider kunne kamme over og blive en tand for spacy for mig.

Forestillingen tog en drejning i anden akt – lyset blev dæmpet i et pink skær, og der blev fundet plastikdyremasker frem, der skulle illustrere at scenen foregik i skoven. Her haltede den ellers sjove scenografi lidt. Der var ikke rigtig plads til at illustrere en skov i scenografien, og her kom altså dyremaskerne i spil, som jeg synes, kammede over i det mere spacy og ikke rigtig gik i tråd med resten af forestillingen.

Midt i komikken formår denne opsætning at give plads til kærligheden i tre fine adskilte lag: Cherobinos unge hormonelle hungren efter kvinder, de unge elskende Figaro og Susanna hvis kærlighed vinder alt, og til sidst det ældre grevepar hvis kærlighedsliv er blevet monotont, og begge søger de andre veje for at få opfyldt deres behov. Som Sine Bundgaard i rollen som Grevinden synger det: ”Først elskede han mig, så fornærmede han mig, og så bedrog han mig”. En smuk undertone bag den komiske facade.

Jeg må fremhæve Sofie Elkjær Jensen i rollen som Susanna, Sine Bundgaard i rollen som Grevinden, Palle Knudsen i rollen som Greven og ikke mindst Kari Dahl Nielsen som den unge dreng Cherubino, der som altid synges af en kvinde. Wauw hvor gjorde de det flot og sang med et overskud samtidig, med de kom helt ud over scenekanten, hvilket Simon Duus som Figaro også formåede.

Det gjorde orkestret Concerto Copenhagen desværre ikke. Jeg sad forventningsfuld klar, inden tæppet gik op og glædede mig til ouverturen til denne opera, som er en af mine absolut yndlingsouverturer. Men det var en lidt skuffende oplevelse. Ouverturen, der ellers normalt er fyldt med saft og kraft, manglede desværre både det ene og det andet. Orkesterets bidrag til denne forestilling kunne overordnet have stået skarpere. Men orkestrets og især dirigentens indblanding i handlingen var sjov og original!

Nytænkende er operaen i hvert fald, men slet ikke langt fra Mozarts originale udgave. Jeg er faktisk sikker på, at Mozart selv ville have elsket denne sjove, lidt skæve og til tider sexfikserede udgave af Figaros bryllup.

Har du lyst til en aften i teatret, der sætter gang i lattermusklerne, samtidig med man får en flot operaoplevelse med nogle af Mozarts skønneste arier, er Figaros bryllup helt sikkert noget for dig! Man behøver hverken være opera- eller teaterekspert.

 

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K

Spilleperiode: 15. september-21. oktober 2018

Set den 23. september 2018

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20182019/opera/figaros-bryllup/

Medvirkende: Palle Knudsen, Sine Bundgaard, Sofie Elkjær Jensen, Simon Duus, Kari Dahl Nielsen, Johanne Bock, Mats Almgren, Morten Staugaard, Michael Kristensen, Joel Kyhle, Renate Ekerhovd, Cille Ebling, Pernille Bruun, Mathilde Wallevik og Helle Fabricius Grarup samt Det Kongelige Operakor og Concerto Copenhagen

Instruktør: Elisa Kragerup

Instruktør ved genopsætning: Anne Fugl

Dirigent: Alexis Kossenko

Scenograf: Steffen Aarfing

Kostumedesign: Steffen Aarfing

Koreograf: Signe Fabricius

Lysdesign: Ulrik Gad

Korsyngemester: Steven Moore

Varighed: Ca. 3 timer og 15 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod


Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Shakespeare Unplugged, That Theatre Company

Af Mia Søndergaard   ’Shakespeare Unplugged’ er en humoristisk og skøn form for totalteater ...

Anmeldelse: Drømmeforestillinger, Det Røde Rum, DKT

Af Mathias Sauer   Man skal ikke være specielt sart, når man beslutter sig ...

Anmeldelse: Intet, Odense Teater

Af Anne Lottrup Sørensen   Alting begynder bare for at afslutte. Det er overhovedet ...

Anmeldelse: And over bord, Café Liva

Af Christian Skovgaard Hansen   I en lille båd, der gynger… Eller! Så lille ...

Anmeldelse: Griskhed, Republique

Af Sidsel Stoustrup   ’Griskhed’ er første del af Republiques serie om de 7 ...

Anmeldelse: Faderen og Sønnen – sandhedens øjeblik, Teater DanneBro

Af Jacobe Orry ”Faderen og Sønnen – sandhedens øjeblik” henvender sig til det opmærksomme ...