Anmeldelse: Fritz Hansen Folket, Mungo Park

Af Emilie Lykke Hartz

 

Mungo Park har altid været et af mine absolut yndlingsteatre. Her er altid en vidunderlig stemning fra, man træder ind af døren. De mange forskellige møbler giver stedet en hjemlig patina-oplevelse; her er ligeså mange forskellige stole, som her er plads til typer mennesker. Teatret ligger i øvrigt også på Fritz Hansens vej, hvilket gør en rød tråd til forestillingens navn. Fritz Hansen, som er en anerkendt, international møbelsnedker fra 1872, skabte en række berømte møbler, heriblandt Svanen.

Jeg har altid nydt, hvordan Mungo Parks forestillinger provokere og rækker ud til publikum. ’Fritz Hansen Folket’ er bestemt ingen undtagelse. Det er tydeligt, at størstedelen i publikum er i alderen 40+, men i henhold til at kunne have en forståelse for handlingen, vil jeg mene, at den primære målgruppe ligger i den aldersgruppe.

Fritz_1920x1080 [1600x1200]

Hovedparten af handlingen rækker satirisk ud efter dansk design samt en række historiske figurer, heriblandt Josephine Baker og Klaus Rifbjerg etc. For at forstå humoren er man nødsaget til at have en kulturhistorisk viden, hvilket kan gøre målgruppen betydeligt indsnævret.

Dramatikken af Line Mørkeby og Lasse Bo Handberg er enormt intelligent, da hun rammer dette publikum, som netop går under kategori ”Fritz Hansen-folket”. Et publikum med deres betydelige mening om alt og alle, som sikkert føler sig som en truet race. De tidligere bannerførere med deres værdier, som den yngre generation tager forgivet. De sidder alle og ler anerkende til deres til tider bedrevidende værdier.

Mungo Park skriver selv: ”I mere end hundrede år har de kulturradikale været dagsordensættende. De har domineret det danske åndsliv. De har skrevet litteraturen, de har designet vores møbler, de har udviklet vores medier, og de har skabt det danske frisind og udsyn. Men tiden skælver. De kulturradikale bliver pludselig kaldt pladderhumanister, bedrevidende og verdensfjerne.”

AndersBuddeChristensen_MadsHjulmand_fotografBjarkeMaccarthy_preview [1600x1200]

I forestillingen møder vi Brandes-brødrene (Georg og Edvard), her spillet af Anders Budde Christensen og Mads Hjulmand, som spillede en stor rolle i det moderne gennembrud. På humoristisk revy vis, guider de os igennem en tidsrejse fra det moderne gennembrud, og de introducerer os til de karakterer, som vi skal møde for at nå til nutidens hyklere.

Hovedpersonen som forestillingens fortæller spilles af Henrik Prip, som den kulturradikale embedsmand, som føler sig angrebet af den yngre generation, der stjæler og fortærer kulturarven. Henrik Prip, gør det især godt i sine vredesudbrud og danner hurtigt en type, som vi alle har kendskab til: En gnaven bedrevidende selvmodsigende mand.

HenrikPrip_FotografBjarkeMaccarthy_preview [1600x1200]

Alle følelser og stemning bliver sat af Morten Ærø, som spiller live jazz og kendte klassikere på scenen.

Det gennemgående spørgsmål lyder: Er kulturarven for alle? Mig bekendt er det blevet et hvermands eje, men ikke alle har kendskab til historien bag disse store kunstnere, og har man så i virkeligheden gjort sig fortjent til kulturarven?

Der er så mange nydelige aspekter i Mungo Parks ’Fritz Hansen Folket’. Sandheder bliver spildt ud over publikum, og vi kan genkende os selv i diverse karakterer, ung som gammel. Jeg vil dog igen påpege, har man ikke en større kulturel viden, vil man have svært ved at forstå diverse punchlines. Det er som sagt en revy/forestilling til et ældre publikum, da man skal have en viden vedrørende møbeldesignere, 2. verdenskrig, jazz-musik, historiske forbilleder etc. Jeg var selv underholdt, men har man ikke interessen for ovenstående, ville forestillingen falde fladt.

 

Mungo Park, Fritz Hansens vej 23, 3450 Allerød

Spilleperiode: 28. oktober-11. december 2017

Set den 28. oktober 2017

Foto: Bjarke McCarthy

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.mungopark.dk/forestilling/fritz-hansen-folket/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads