Anmeldelse: Fugl Fønix, Eventyrteatret

150927-FOM-3359-web

Af Emilie Lykke Hartz, gæsteanmelder

 

Tivolis Glassal slår dørene op for en lille teatralsk perle kaldet ’Fugl Fønix’. Med denne forestilling understreger Eventyrteatret deres kåring som ”Københavns bedste børneteater” og ”Byens bedste familieoplevelse”. ’Fugl Fønix’ er endnu et godt bud på underholdning til hele familien, ung som gammel. Ved køb af billetten til forestillingen får man ikke kun en tur i teatret, men også indgang til Tivolis charmerende have.

150927-FOM-1992-web-1

I ’Fugl Fønix’ dykkes der ned i en fantasiverden af babusjkaer, kosakdansere, tatare, gnomer, en oprørsk pigegruppe samt en magt griskt storfyrste. Perfekte elementer som skaber grobund for en skøn og sød fortælling. Selve stykket handler om fyrsten Vladimirs søgen på Fønix-fuglen, som han ønsker til sin samling af udstoppede fabeldyr. Hele hans hof kæmper for at få lov til at varetage opgaven om at fange fuglen til deres tyranniske leder, men han vælger dog en ung jæger, Dimitri, til trods for, at han er tatar og lagt for had af hele hoffet.

150927-FOM-2296-web-1

Gnomerne, som er et lille naturfolk, vil dog gøre alt for at beskytte den sjældne fugl. Ydermere bliver den unge jægers opgave ikke lettere af at hans elskede lillesøster, Irina, knytter sig til den smukke fugl, og mere vanskeligt bliver det, da den rebelske pigegruppe, Mjaw Power, dukker op, og vil gøre alt for at gøre livet surt for fyrsten Vladimir.

150927-FOM-1992-web-1

Scenografien i ’Fugl Fønix’ var simpel, men passende i forhold til de smukke farverige og eventyrlige kostumer. Dog skilte Mjaw Power sig en del ud, med deres skrigende neon farvede kostumer med ”Peace” og ”Change” skrevet på arme og ben. Her kunne man fristes til at drage paralleller til de homoseksuelle aktivister i Rusland; dette understøttes af et kys mellem to af gruppens medlemmer efterfulgt af, at publikum bliver gjort opmærksom på, at denne pigegruppe består af piger, som udelukkende ønsker det samme køn som partner.

Det, der særligt slog mig ved ’Fugl Fønix’ var, trods forestillingen er skrevet til børn, at der lå skjulte budskaber, som kun voksne vil opsnappe. Her især aktivistgruppens parallel til de alvorlige hændelser i Rusland under jagten på de homoseksuelle eller det faktum, at Fønix-fuglen skulle stå for en ny begyndelse. Mennesket vil gøre meget for at få dét, som det ønsker sig allermest, og det er let at glemme dem, som man træder på i sin søgen. Dimitri vinder intet ved at fange fuglen, men mister sin søster, og Vladimir mister sin respekt fra hoffet. Dog er det gennembrydende hovedtema frihed – med frihed kommer glæde og liv.

Ydermere var jeg meget positivt overrasket over skuespillet, som var til stor tilfredsstillelse. Her var nærvær, akrobatik samt gode sange med et drys af kendte russiske melodier. Skuespillerne bevæger sig endda ned imellem publikum, og dette giver en følelse af, at man selv bliver inddraget i denne pragtfulde fantasiverden.

Jeg kan kun anbefale ’Fugl Fønix’. Forestilling er virkelig værd at se for børnefamilien, som kan lide et godt grin, men samtidig også en lærerig oplevelse.

 

 

Eventyrteatret

Glassalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

 

Spiller indtil søndag d. 18 Oktober 2015

Spilledato: Lørdag d. 3. Oktober 2015

Fotos: Ole Mortensen

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.eventyrteatret.dk/forestillinger/fugl-fønix

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

 

Tags:

Ads

You May Also Like

09-1280x600VHSvsBetamax

Anmeldelse: VHS vs. Betamax, Teatret Svalegangen

Af Sara Brun Nielsen, gæsteanmelder   I blinkende neon står året 1979 kort inden, ...

Vikingerne der er stået i land på Lolland, i stedet for Holland.

Anmeldelse: Ørkenens Sønner – Een gang til for prins Knud, Tivoli

Af Jonas Gudmand Niels Olsen, Asger Reher, Henrik Koefoed og Søren Pilmark må jeg ...

skam 2 [1600x1200]

Anmeldelse: SKAM 1: Eva, Aveny-T

Af Rosa Danielsen   Stemningen er ikke til at tage fejl af, da vi ...

KT-171001-FOM-3082

Anmeldelse: Kongen og Tiggertøsen, Eventyrteatret

Af Emilie Lykke Hartz   Tivoli med al sin charme slår dørene op for ...

1

Anmeldelse: The Moon Illusion, Københavns Musikteater

Af Jonas Gudmand Du skal tage din sjove ven med en skæv tankegang under ...

383

Anmeldelse: Sne, Blomster, Fjer & Fisk, Teater Får302

Af Jonathan Stahlschmidt, gæsteanmelder   Hvis du ikke har råd til LSD, og hvis ...