Anmeldelse: GHOST – The musical, Heltemus Productions ApS

Af Daniel Lassen

Broadway-musicalen GHOST er for første gang kommet til Danmark efter at være blevet spillet over det meste af verden med kæmpe succes. Nu er turen altså kommet til Albertslund, og herefter følger en Danmarksturné, som rundes af i Tivolis Koncertsal.

GHOST er skrevet efter filmen af samme navn af David Stewart, Glen Ballard og Bruce Joel Rubin, som skrev filmens oprindelige manuskript og sangtekster. Nu er det så blevet lagt i hænderne på Thomas Bay og Helle Hansen, som har stået for den danske oversættelse, hvilket er lykkedes ganske godt.

Oprindeligt var det datidens stjerneskuespillere Patrick Swayze og Demi Moore, der var i hovedrollerne som det lykkelige par Molly og Sam, som havde alt hvad man kunne drømme om. Dette er inden, at Sam bliver brutalt myrdet og bliver til et spøgelse, og i dødens rige forsøger Sam at finde ud af, hvordan det kunne ske. Til dette får han hjælp fra åndemageren Oda Mea Brown, som i øvrigt er den eneste person, der kan høre ham, og sammen finder de ud af, at hans mord var et set-up. Endda begået af hans allerbedste ven og kollega Carl Bruner. Sam og Oda prøver ihærdigt at få Molly til at tro på, at han faktisk er der, og de prøver at få hende til at hjælpe med at afsløre Carl. Med Odas fortid inden for småkriminalitet er det dog ikke let at overbevise nogen om, at hun rent faktisk taler sandt. Sam og Oda må derfor udtænke en plan, så de sammen kan få Molly til at tro på det, og hermed få Carl ned med nakken inden han smutter med alle Sams efterladte penge.

I den danske musicalversion er det Frederikke Vedel, Mikkel Moltke Hvilsom og Johannes Nymark, der spiller de tre unge hovedroller som henholdsvis Molly, Sam og Carl. Det gør de alle tre med stor overbevisning og troværdighed, og så har de oveni købet prægtige sangstemmer alle tre, selvom det desværre indimellem kunne være lidt svært at høre, hvad de sang. Om det skyldes salen, eller musikken var for høj, eller fordi de simpelthen ikke var tydelige nok i deres sang, vides ikke, men det var kun et problem, når det var de yngre medvirkende, der sang. 

Kendte skuespillernavne som Jesper Asholt og operasangeren Joachim Knop er også med. De spiller henholdsvis hospitalsspøgelse og bankdirektør m.m., og spiller begge så godt, at man ville ønske, de var mere med.

Men det er og bliver nu Sara Gadborg i rollen som Oda, der trækker det store læs denne aften. Både som skuepiller og sanger rammer hun 100 % plet; alle replikker og sange bliver leveret med den største passion, og efter pausen får hun nærmest taget til at lette med hendes store solosang ”Jeg er færdig her”.

Der er næsten ingen grænser for, hvad den store scenografi, som er designet af Rikke Juellund, kan. Den kan dreje på alle leder og kanter, og bedst som man tror den ikke kan mere, tryller og overrasker den igen.

Musikken, som er under ledelse af kapelmester Mikkel Gomard, fortjener også ros. Flot og storslået lyder det, og det falder ind som en helt naturlig del af stykket. Jeg savnede dog at se bandet på selve scenen, men det måtte jeg vente med indtil bukkefinalen.

Instruktør og koreograf Tobias Larsson har virkelig sørget for en dejlig musikalsk, flot og dynamisk musical, hvor det hele går op i en højere enhed. Alt lige fra musik, scenografi, skuespil samt kostumedesign, som er dekoreret af Michael Nøhr, kommer til sin ret. Så hvis du er til en dejlig aften, hvor der både er plads til grin og en lille tåre på kinden, så vil GHOST helt sikkert være noget for dig.

Heltemus Productions ApS

Musikteatret i Albertslund, Bibliotekstorvet 1, 2620 Albertslund

Spilleperiode: 14. marts–28. april 2019  

Turné – se spillesteder i nedenstående link

Set den 14. marts 2019

Fotos: Martin Mydtskov Rønne

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

www.ghostmusical.dk/

Medvirkende: Frederikke Vedel, Mikkel Moltke Hvilsom, Johannes Nymark, Sara Gadborg, Jesper Asholt, Joachim Knop, Mikkel Vadsholt, Christina Elisabeth Mørkøre, Astrid Højgaard Lundgreen, René Wormark, Yasmin Elvira Steenholdt, Jonas Suurballe Christensen, Oliver Aagaard-Williams, Asbjørn Hagen, Robert Thomsen, Mike Gamble, Lea Palme Skriver, Elina Westberg, Rasmus Grandt, Caroline Gustafsson, Linda Holmgren og Anna Solberg

Manus, musik og sangtekster: David Stewart, Glen Ballard and Bruce Joel Rubin

Rettighedshaver: Bruce Joel Rubin and Paramount Licensing, Inc.

Dansk oversættelse: Thomas Bay og Helle Hansen

Instruktør og koreograf: Tobias Larsson

Medinstruktør: Carsten Friis

Kapelmester: Mikkel Gomard

Scenograf: Rikke Juellund

Lysdesign: Mathias Hersland

Lyddesign: Jonas Jørgensen

Varighed: Ca. 2 timer og 25 minutter med pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Nøddeknækkeren, Tivoli

Af Emilie Lykke Hartz   Vi kender alle det folkekære eventyr af H.C. Andersen, ...

Anmeldelse: Den vægelsindede, Odense Teater

Af Carina Blangsbøll   Denne forestilling skal ses, hvis du er til Holberg-klassikere, Ditte ...

Anmeldelse og bemærkninger: Imagine, Aveny-T

Af Christian Skovgaard Hansen   Sofie Amalie, vores anmelder i Århus, så forestillingen til ...

Anmeldelse: Skygge (Eurydike siger), Aalborg Teater

Af Ditte Marie Pedersen   På Aalborg Teater kan du i øjeblikket opleve Nanna ...

Anmeldelse: Apati, Republique

Af Julius Gotthardt Møller   MILLENNIUM PINK! Det er det første man tænker, når ...