Anmeldelse: Harlekin Skelet, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Af Amalie Sloth de Fine Licht

 

I slutningen af 1700-tallet kom to gøglergrupper fra henholdsvis England og Italien til Danmark. På deres repertoirer var bl.a. forestillingen Harlekin Skelet, og i dag spiller den stadig, nu på Pantomimeteatret i Tivoli.

Pantomimen er en gammel tradition, hvor danserne mimer i stedet for at have replikker. Hovedkaraktererne går ofte igen, og går du ind og ser en pantomime på Tivolis Pantomimeteater, vil du ofte møde følgende karakterer: Kassander, byens rige og gnavne godsejer. Kassanders datter, Columbine, en elegant, smuk ung pige, som er forelsket i Harlekin en rigtig spilopmager, der laver løjer med Kassanders tjener Pjerrot. Pjerrot, en godmodig, men lettere klodset fyr, som også går og drømmer om den smukke Columbine.

Tivoli-Harlekin Skelet-2314

I Harlekin Skelet prøver Harlekin at få overtalt Kassander til lade Columbine og ham gifte sig. Det vil Kassander ikke høre tale om, og Kassander bliver så gal på Harlekin, at han og Pjerrot jagter ham med et gevær. Da geværet går af, spiller Harlekin død, og Kassander og Pjerrot frygter nu, at de vil blive straffet for deres ugerning. Harlekin klæder sig imidlertid ud som et skellet og skræmmer Pjerrot og Kassander fra vid og sans. Da Harlekin til sidst afslører, at han ikke er død, bliver Kassander så lettet, at han lader Harlekin og Columbine få hinanden.

Som sådan lyder det jo som et ret enkelt plot, men i forhold til andre pantomimer, som jeg har set, syntes jeg, at Harlekin Skelet var en smule rodet, og jeg fandt det svært, at tyde, hvad det var, der blev mimet nogle gange. F.eks. vil Kassander i begyndelsen af stykket gerne skrive et brev, men det står ikke klart, hvilket brev eller til hvem. Senere i stykket vil Kassander have Pjerrot til at skrive et brev, men om det er det samme brev, eller hvad brevet skal bruges til, er også svært at forstå.

Tivoli-Harlekin Skelet-2336

Grunden til, at plottet tager nogle sidespring, med bl.a. brevskriverier, kan stamme tilbage fra stykkets oprindelse. Pantomimen udspringer fra den italienske teatertradition Commedia Dell’arte, hvor indslag, kaldet ”lazzi”, var en stor del af forestillingerne. ”Lazzi” dækker over et humoristisk indslag, som ikke nødvendigvis knytter sig til stykkets handling, men som har fokus på gags og falden på halen humor.

I Harlekin Skelet bliver de mange sidespring fra handlingen lidt for mange, hvilket gør stykket lidt rodet. Det er dog sjovt at se en forestilling, hvis hovedtræk stammer helt tilbage fra 1700-tallet, og de medvirkende har masser af god energi, og de vækker de kendte figurer til live med stor overbevisning.

Hvis du ikke har set pantomimeteater før, er det bestemt en oplevelse værd. Tag et barn under armen, som kan glædes over den enkle humor, og nyd en teatertradition, som går flere hundrede år tilbage.

 

Tivoli Ballet Teater

Pantomimeteatret, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 27. marts-22. september 2018 

Set den: 28. august 2018

Foto: Tivoli

Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2018/harlekin+skelet+2018

Forestillingen er gratis, når entréen til Tivoli er betalt

Medvirkende: Dansere: Allan Nielsen, Tori Cooper, Roberth Thomsen, Allan Clausen, Donovan Delis-McCarthy, Luca Varone, Nadia Skriver Rosenby, Fenella Cook, Lauréline Epaulard, Laura H. Christensen og Lucie Le May

Iscenesættelse: Tommy Edvardsen

Dramaturg: Henrik Lyding

Musikken er indspillet af Prags Filharmoniske Orkester

Dirigent: Martin Åkerwall

Varighed: 30 min.

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Trans Salvation, Warehouse9

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   I en blanding af musik, installationskunst, kitch, komedie ...

Anmeldelse: SKAM 1: Eva, Aveny-T

Af Rosa Danielsen   Stemningen er ikke til at tage fejl af, da vi ...

Anmeldelse: Welcome to the Internet, Filuren

Af Caroline Schrøder   At skulle acceptere 1000 siders købsbetingelser for en kop kaffe er absurd. ...

Anmeldelse: Alle de gode ting, Teater PLAY

Af Sofie Lystrøm Lyden af regnvejr Duften af brændt asfalt på en varm sommerdag ...

Anmeldelse: Bilisten, Folketeatret (Mungo Park Kolding)

Af Christian Skovgaard Hansen   ’Bilisten’ – i skikkelse af Frank Thiel – er ...