Anmeldelse: Hodja fra Pjort, Dronning Dorothea Teatret

Af Emilie Bundgaard

 

I kender sikkert alle sammen historien om Hodja, der lever i den lille by Pjort i Bulgislav. Det eneste, han drømmer om, er at se den store verden. I jagten på at se verden, og hvad der ellers hører med, møder han udfordringer og spændende mennesker. Dronning Dorothea Teatres udgave er ikke anderledes. Her får vi lov til at følge historien frit efter Ole Lund Kirkegaards bog samt nyde Sebastians skønne musik leveret af smukke stemmer.

Scenografien, der danner de ydre rammer for forestillingen, er ikke noget videre specielt. Et par enkelte store hvide ”kasser/tårne” og et stillads er, hvad vi bliver præsenteret for. Selvom det ikke er noget videre, så gøres der brug af flere rekvisitter og godt lys, som er med til at give scenen det liv, der er nødvendigt. Samtidig er alle flader, huller m.m. udnyttet til fulde.

Gyta Knudsen og Tinna Madsen, der har stået kostumerne, har taget nogle helt fantastiske valg. Kostumerne rammer virkelig plet og passer perfekt ind i universet. Det er alt fra laset og slidt tøj til smukke farverige dragter og kjoler. Jeg sad til tider og blev helt fanget af tøjet, og jeg synes, at det er med til at give forestillingen et ekstra skub i den rigtige retning.

Én ting, som jeg desværre flere gange ærgrede mig over, var skiftet mellem brugen af mikrofoner. Det var kun ved sangene, der blev brugt lyd, og hver gang det blev slukket, sad jeg med et lille ønske om, at det forblev tændt. Jeg tror, at det ville være med til at give en mere flydende oplevelse af forestillingen.

Jeg har flere gange i mine noter gennem forestillingen noteret ordet ”sang” – og det er gennemgående for hele stykket. Sangen er der ikke én finger at sætte på. WAOW. Hver gang der blev sunget følte jeg, at det var en anden forestilling jeg sad og så. Der gemmer sig nogle store fremtidige sangtalenter på den scene. Det var virkelig smukt, hvilket jeg ikke kan sige nok gange.

Dronning Dorothea Teatret er et teater på amatørbasis, med professionelt tilsnit. Det er derfor amatørskuespillere, der medvirker. De mindre dygtige skuespillere kommer desværre til at trække den overordnede oplevelse ned, så skuespillet desværre ikke kommer helt i mål.

Som en del af denne oplevelse havde jeg allieret mig med min bror på 8 år. Jeg tænkte, at det ville være med til at give mig en ekstra oplevelse af forestillingen i børnehøjde. Flere gange grinte han så det klukkede sammen med resten af salens børn. Han kiggede rundt i lokalet, når de pegede fra scenen eller brugte lydeffekter til det flyvende tæppe. Der er ingen tvivl om, at han var underholdt.

Jeg spurgte ham i pausen om, hvad han syntes var det bedste, ”Det hele” svarede han. Efter forestillingen sagde han også flere gange, at det var virkelig godt. Det var den bedste beslutning, at have ham med på sidelinjen. Det er en børne-/familieforestilling, og for mig er det yderst vigtigt, at børnene er underholdt og finder meningen med det, de skal se. Så er det primære formål opfyldt.

 

Dronning Dorothea Teatret, Zahnsgade 53, 6000 Kolding

Spilleperiode: 12.-21. oktober 2018

Set den 15. oktober 2018 

Fotos: Peberman//Thomas Sørensen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://dorothea.dk/hodja-fra-pjort-efteraarsferien-2018/ 

Medvirkende: Sharith Nagendran, Marco Goth Thorsen, Laura Krogsgaard Schrøder, Alicie Berg Nielsen, Lars Esmann, Anna Skovbak Fechte, Rie Visby Hansen, Dagmar Elisabeth Poulsen, Ida Krogh, Lasse Lauridsen, Mille Lethin, Nada Karlskov Tayeh, Helene Skak Hecquet, Iben Marie Lindquist Jensen, Anja Petrine Pomykala m.fl.

Instruktør: Nynne Karen Nørlund Steenild

Frit efter Ole Lund Kirkegårds bog

Musik: Sebastian

Kostume: Gyta Knudsen og Tinna Madsen

Lyd og lys: Johnny Andersen, Daniel Petersen og Jacob Olesen

Scenebyg: Helmer Kristensen og Aage Møldrup

Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: En Er For Lille, Dramaterne

af Pernille René, gæsteanmelder   Hvem husker ikke Scala? Store, små, gamle, unge. Stort ...

Anmeldelse: Tove! Tove! Tove!, Det Kongelige Teater

Af Eva Gudmand   Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også Tove, Tove, ...

Anmeldelse: Skybrud, Forscenen

Af Jonas Gudmand   Teaterforestillinger kan desværre nogle gange mangle intensitet. På Forscenen kan ...