Anmeldelse: Home Visit Europe, Mungo Park, Sort/Hvid og Teater Nordkraft

Af Sidsel Stoustrup

 

Hvorfor hedder det ’Home Visit Europe’? Og hvorfor er det teater? Det er de to primære tanker, der svirrer i mit hoved, mens jeg skriver disse linjer. For at svare på disse to spørgsmål, vil jeg starte med at gennemgå min aften med ’Home Visit Europe’.

 

Denne aften foregår ’Home Visit Europe’ i Pisserenden i det centrale København. Her bliver vi inviteret ind hos et sødt par, som gør sig ud for to af tretten publikummer. På bordet i stuen ligger en dug, hvor Europa er påtegnet. Med tusch i hånden tegner vi hver især tre personlige steder ind på kortet og tegner streg imellem disse.

 

597

 

’Home Visit Europe’ er startet – men det ligner snarere et brætspil end en teaterforestilling. En maskine går rundt om bordet; ”spillets hjerne” forklarer forestillingslederen, imens hun gennemgår reglerne for spillet. Det er meget simpelt: Tryk på knappen og en tekst popper ud, som du læser op for de andre medspillere. Den næste time bliver forskellige spørgsmål tøvende stillet ud i rummet, mens forestillingslederen fikst skriver svarene ned på hendes tablet. Imellem spørgsmålene, såsom ”Hvad var grunden til at du rejste til det sted?” eller ”Føler du dig solidarisk?” runger i stuen, læses facts omkring de forskellige EU-traktater op.

 

Hmm.

Måske kan vi nu finde svaret på, hvorfor man valgte titlen ’Home Visit Europe’. Det er måske sammenkædningen mellem de personlige spørgsmål i et privat hjem og facts omkring de forskellige EU-traktater, som udgør titlen. Klogere bliver jeg dog ikke, så vi fortsætter jagten.

 

596

 

Anden runde går nu i gang. Her bliver vi inddelt i hold af to, som computeren snedigt har sat sammen ud fra de tidligere indsamlede svar. Nu går krigen i gang. Igennem denne runde kan vi indsamle point ved at svare korrekt på spørgsmål, fx om hvilken sætning der ikke står i en eller anden EU-konvention, eller ved at til-/fradele andre hold point. Slutteligt får vinderne procentvis deres bid af kagen – i bogstavelig forstand.

 

Hmm.

Jeg begynder at nærme mig et svar på første spørgsmål. For nu bliver det tydeligt, hvordan de første EgoÒ-agtige spørgsmål fører over i alliance-dannelser og til at til- eller fradele andre hold point ud fra moralske overvejelser. Så hjemmet besøger virkelig Europa, men om jeg forstår Europa bedre nu – det tror jeg ikke.

 

Hvordan så med mit andet spørgsmål: Hvorfor er det teater? For at forstå min undren, må I også forstå mit ståsted: For mig er teater en begivenhed, der sker i realtid, hvor person(er) tydeligt påtager sig en rolle. Og det er dér, hvor jeg synes, at ’Home Visit Europe’ mister sin substans – både i form af genre og i indhold. Der er ingen her, der påtager sig en rolle. Vi vedbliver alle med at være os selv, og det er synd. Den kontrakt, som skabes mellem os publikummer og teatret, gør, at vi er villige til at gøre næsten alt for at bibeholde teatrets illusion. Desværre bruger man ikke denne kontrakt i ’Home Visit Europe’ og i stedet for en spændende og alternativ teateraften, hvor noget bliver sat på spil, bliver det i stedet en stilfærdig aften i et hyggeligt hjem i Pisserenden.

 

’Home Visit Europe’ er uambitiøs. Hvis man i stedet havde turdet at (mis)bruge os publikummer, havde vi fået en aften, hvor alt blev lagt på bordet, og hvor fremmede holdt op med at være helt så fremmede. For spillet har potentialet til at ryste os sammen og til at give os et flertydigt syn på Europa. Men i stedet sidder jeg blot tilbage og tænker, at en spilaften på Huset ville have været ligeså hyggeligt.

 

 

 

RIMINI PROTOKOLL (Haug/Kaegi/Wetzel)

Co-produktion med Mungo Park, Sort/Hvid og Teater Nordkraft

Forestillingen foregår i et privat hjem.

 

Spiller indtil 27. september 2015

 

Spilledato: 14. september 2015

Fotos: RIMINI PROTOKOLL (Haug/Kaegi/Wetzel)

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.mungopark.dk/home-visit-europe-paa-dansk-i-storkoebenhavn.html og

http://www.mungopark.dk/home-visit-europe-paa-dansk-i-nordsjaelland.html

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (2)

  • Kristoffer

    Hej Sidsel.

    Mon ikke home visit Europe titlen bare henviser til at man besøger et hjem i Europa. Altså ikke så meget fikumdik, og bare så det ikke ligesom er det der irriterer dig?

    Home visit Europe er jo en større undersøgelse der foregår i hele Europa, og den spiller i mange lande, og oplysningerne de får fra hver forestilling bruger de i en kæmpe undersøgelse af Europas borgere. Det synes jeg nu ikke virker specielt uambitiøst, og heller ikke forestillingen som det jo KLART er – altså en forestilling. Men nu er det selvfølgelig også svært for mig at sige hvad du oplevede, men jeg oplevede klart at karakterne, altså os, havde påtaget sig eller fået en rolle af de andre. “Han er hippien, hun er den rige, han er den fornuftige jeg er klart den solidariske” osv osv. Samtidigt med nogen virkelige prøvede at opretholde deres roller i løbet af aftenen. Der var rig mulighed for at undersøge spillets kvaliteter, hvis man turde spørge ind til de andre og til selve spillets form, så måske er det bare dig der er kedelig, og ikke forestillingen?

    Rimini Protokol er kendte for at udforske hvad teater er, og det her er jo blot endnu en glimrende eksempel. Der er karakterer, der er en start, en midte og slutning, der er et klart mål, og en klar handling og en klar drivkraft i værket og vi forestiller os alle den samme fiktion (nemlig om det fiktive europa på bordet). Jeg forstår slet ikke hvordan du kan være i tvivl. Og det triste ved hele din anmeldelse er at du overhovedet ikke berører noget at det interessante i forestillingen. Vi har udfra din anmeldelse kun fået at vide, at du syntes titlen er sær, og at den irriterer dig, at forestillingen er et spil om Europa og dets borgere, og så skriver du meget om traktater. Sidsel!! Du er i et fremmed menneskes hjem! Der er en sort boks der siger lyde og lyser! Der er 13 andre fremmede mennesker! Mon det spiller en rolle for forestillingen, jo det gør det nok, og tænk hvis du nu havde set forestillingen to gange, og oplevede forskellige mennesker, om det ikke også havde påvirket forestillingen? Det er jo det spændende. Hvilke roller i hvilke hjem, er der forskellige koder? (Og det er bare i Danmark. tænk når det bliver sammenlignet med data fra de andre europæiske lande) Nogen gør måske oprør over den sorte boks, nogen gider ikke svare på spørgsmålene, nogen er måske for ærlige og andre for uærlige. Det er sgu da ikke traktaterne der er det altoverskyggende klimaks i forestillingen.

    Og igen, jeg syntes det er helt fint at du kedede dig, for så må omgivelserne og menneskerne have været kedelige. men du må altså ikke fundere en hel anmeldelse på at du syntes navnet var kedelig og det er et uambitiøst projekt, for det er det bestemt ikke.

    Kærligste hilsner
    Kristoffer.

    • Sidsel Stoustrup

      Kære Kristoffer

      Mange tak for din kommentar. Og tak for at du har haft lyst til at læse min anmeldelse.

      Som anmelder for Ungt Teaterblod er det rigtig vigtigt for mig, at give min personlige oplevelse videre – for alt i alt kan det ofte handle om kroner og øre, når vi unge går i teatret.

      Det er dejligt at høre, at andre har fået en anden oplevelse end jeg og at du har fået en værdifuld aften. Hvis du har lyst til at skrive en ny kommentar, hvor du kortfattet fortæller, at du har haft en god aften, så vil jeg meget gerne poste den på siden. For eksempel kunne den handle om, hvad du fandt værdifuldt i forestillingen.

      De bedste hilsner,
      Sidsel

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like