Anmeldelse: Human in balance, Teater V (Don Gnu og Bora Bora)

Af Emma Brink Laursen

Det er det aarhusianske dansekompagni Don Gnu, der står bag forestillingen Human in balance, som lige nu kan opleves på CPH STAGE. Forestillingen opstod i et samarbejde mellem de to kulturhovedstader i 2017, Aarhus og Pafos i Cypern. Man ønskede at skabe en forestilling af kontraster, hvor det kølige, velstrukturerede liv i norden mødte sydens varme og kaos.

Og dette er lykkedes! På scenen er fire dansere, to fra Cypern og to fra Don Gnus dansekompagni, og komponist og sangerinde Alice Carreri, der har komponeret al musikken til forestillingen. Hun fremfører musikken live, og også her mikses velkendte, nordiske melodier med græske toner.

Norden over for syden er ikke det eneste kontrastforhold i forestillingen. Forestillingen handler om at bevare balancen, og til det er kontraster en nødvendighed. Tyngde og lethed, kaos og orden, femininitet og maskulinitet. For meget af noget vil skabe ubalance, og det vises altså på fineste og klareste vis ved, at det gigantiske monstrum af et balancebræt, som i bogstaveligste forstand udgør forestillingens omdrejningspunkt, tipper.

Don Gnu beskriver den halve tons tunge vippescene som et kunstværk i sig selv. Som den ligger tung og ubevægelig på scenen i forestillingens begyndelse, ved jeg nu ikke, om jeg vil tilslutte mig dette udsagn, men den bliver bestemttil et kunstværk, når de fire dansere på imponerende vis sætter den i bevægelse og på kraftfuld og poetisk vis visualiserer, hvordan det er umuligt at fortage en bevægelse, uden at det påvirker andre. Vippescenens kræft er enorm, og det er spændende at se de fire dansere arbejde med den – der skal store kræfter til, både når den skal sættes i svingninger, og når den skal holdes rolig i balance, og det kræver stor koncentration, både på den og på hinanden.

Det er især det feminine overfor det maskuline, mødet mellem mand og kvinde, som får lov at fylde i forestillingen, også fordi ensemblet består af to mænd og to kvinder. De to mandlige dansere optræder i bar overkrop og er brutale og uforudsigelige, som de tungt, og dog alligevel med største kontrol, kaster sig rundt på den tunge scene og får den til at bevæge sig med en voldsom kraft. De to kvinder, der fysisk er noget mindre end de to mænd, møder denne vidunderlige maskulinitet med en ligeså vidunderlig femininitet, der er let og yndig, og på samme tid dyrisk, når de for eksempel kravler rundt på scenen og lokker mændene til at danse med dem.

Forestillingen begyndes med fortællingen om Adam og Eva. En af de mandlige dansere kommer på scenen som Adam iført en stor pelsfrakke, og man ser det ikke først, men under frakken gemmer en af de kvindelige dansere sig. Hendes fod stikker pludselig ud af frakkens ærme til stor overraskelse for både publikum og Adam. Som myten fortæller, skabes Eva her ud af Adam, først en fod, så et ben og et andet, og til sidst hovedet. Hun er snedig, lokker ham med et æble og med største ynde snyder hun frakken af ham, så hun får den for sig selv. Pinligt berørt over sin pludselige nøgenhed må han stikke af, og det er en sjov start på forestillingen!

Denne form for historiefortælling manglede jeg dog under resten af forestillingen. Det blev for mig noget utydeligt, hvilken historie forestillingen ønskede at fortælle. Det var et imponerende syn at se de fire stærke dansere danse og balancere rundt på den udfordrende scene, men det var også det mest betagende ved forestillingen og ikke nok til at fylde en time, hvad der ellers kan lyde som kort tid. De var iført kostumer, pelse, vinger, regnjakke og paraply, og ønskede tydeligvis at fortælle en historie. Dette gjordes dog ikke skarpt nok i min optik, og jeg savnede noget, der bandt forestillingen sammen som en helhed.

Det var nervepirrende og spændende at se de fire dansere kæmpe med balancen på den runde scene, og på imponerende vis at lande elegant og på benene hver gang efter at have befundet sig i ubalance. Jeg savnede, at denne spænding også var at finde i den fortælling, som ønskedes fortalt. Jeg savnede at blive revet med af en historie.

Don Gnu og Bora Bora

Teater V, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby

Spilleperiode: 27.-29. maj 2019

Set den 27. maj 2019

Foto: Christoffer Brekne

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.dongnu.dk/human-in-balance

Medvirkende: Evi Karsera, Alexia Nicolaou, Frederik Pors Jakobsen, Petras Lisauskas og Alice Carreri

Instruktion: Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen

Dramaturg: Christoffer Brekne

Dramaturgisk konsulent: Bjørn Brinch

Lys- og videodesign: Christoffer Brekne

Komponering, musik og lyd: Alice Carreri

Varighed: Ca. 1 time uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblode

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Folkeskolereformen, Teater V (gæstespil af Mungo Park Kolding)

Af Christian Skovgaard Hansen ’Folkeskolereformen’ præsenteres på teatrets hjemmeside som ”[e]n humoristisk monolog om ...

Anmeldelse: SKYGGE [Eurydike siger], Sydhavn Teater

Af Rosa Danielsen   Hvis man gerne vil have en aldeles anderledes teateroplevelse, skal ...

Anmeldelse, DANSK, Teatret Svalegangen

Af Signe Birk Backs   Teatret Svalegangen opfører i øjeblikket integrationskomedien ’DANSK’ i deres ...

Anmeldelse: Selvmordets Anatomi, Teater Republique

Af Emil Samaras Eriksen Overskriften til Selvmordets Anatomi gav mig selvfølgelig nogle forventninger om ...

Anmeldelse: Odense Sommerrevy 2019, Engen, Fruens Bøge

Rating: 4 ud af 6 Af Daniel Lassen Odense Sommerrevy slår for fjerde gang ...