Anmeldelse: Hvid uskyld, Teater Får302 (Teater Får302 og Kunstkollektivet FAMILIEN)

Af Christian Skovgaard Hansen

 

I 1917 solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA. Her 101 år efter sætter flere teatre fokus på denne kolonitid og den danske slavehandel. Tidligere på året har vi set forestillingen ”Sukker” af Det Olske Orkester og Republique. Denne gang er det forestillingen Hvid uskyld af Teater Får302 og Kunstkollektivet FAMILIEN.

Hviduskyld-MG_5626 [1600x1200]

Spørgsmålene om vores ageren den gang, og om vi egentlig ikke burde undskylde for dette, trænger sig på. Skal vi sige undskyld til slaverne? Og kan man egentlig det, når de er døde? Eller skal man i stedet undskylde til deres efterkommere? Bør vi have dårlig samvittighed – både over det, som vi gjorde, og over at vi ikke har sagt undskyld endnu?

Hvid uskyld giver ikke noget klart svar på disse spørgsmål. Forestillingen åbner i stedet op for refleksion over, om vi hvide nu egentlig har en uskyld – eller måske snarere en skyld. Spørgsmålet er derfor både, om vi egentlig skal undskylde, og i så fald til hvem!

I forestillingen får vi en historisk kontekst gennem historiefortællingen ”Game of Sugar”. Vi får både argumenterne for og imod en undskyldning. Argumenterne sættes på spidsen og fremstilles på en satirisk måde, men de bliver aldrig belærende eller bedrevidende. Vi får selv lov til at danne vores mening, og hele forestillingen sætter tankerne i gang hos publikum. Det er her hele forestillingens force er.Hviduskyld-MG_5652 [1600x1200]

Siggi Óli Pálmasons scenografi er helt hvid – som det hvideste sukker. Væggene i det lille Teater Får302 er helt hvide, kostumerne og parykkerne er hvide, og ikke mindst gulvet er dækket af hvidt sukker. Samtidig rykker scenografiens bagvæg – ligesom debatten – gradvist nærmere og nærmere publikum gennem forestillingen. Hvor tæt skal virkeligheden komme på os, før vi tager stilling?

 

Forestillingen består af en række små scener, som i brudstykker fortæller hver sin del af historien om øerne. De fleste af scenerne fungerer glimrende, men enkelte scener falder igennem og bliver lidt vel platte og intetsigende, hvor det ikke føles som om, at man vil give publikum andet end det hurtige grin. Teksterne, som er skrevet af holdet, svinger derfor meget i længde, indhold og ikke mindst kvalitet, og ikke alt lykkes lige godt. Scenerne med de tre skuespillere i et diskonummer som ramme om fortællingen og Mikkel Trier Rygård som figuren Ernst bliver f.eks. noget plat, så den falder til jorden.

Hviduskyld-IMG_5786 [1600x1200]

Langt bedre fungerer de nonverbale scener. Charlotte Elizabeth Munksgaard lader sukkeret komme ud af alle kroppens huller. Sukkeret fylder så meget af slavernes hverdag, at det nu er blevet en del af dem selv. Man kan ikke blive fri for sukkeret, og i andre scener nærmest drukner skuespillerne i sukkeret, når det kommer ned fra loftet. Metaforerne er smukke, men samtidig også dybt skræmmende.

Hviduskyld-MG_5888 [1600x1200]

Charlotte Elizabeth Munksgaard og Birgitte Prins som de to veninder, der rask væk tager på ferie på øerne – men uden at skænke historien en tanke. Det hele er nu en turistattraktion, hvor vi gladelig rejser hen, så det i stedet udstiller vores dobbeltmoral. Men skænker vi egentlig fortiden en tanke? Formentlig ikke! Dette visualiseres fornemt, men grotesk af Mikkel Trier Rygård, der sidder bag vinduet og betragter de to veninder. Alt imens han spiser hele posen med sukker og nærmest drukner i den.

Også Birgitte Prins som Lars Løkke Rasmussen går flot ind. Kan man adskille rollen som statsminister og rollen som privatmand? Kan man så skelne mellem en officiel beklagelse og en personlig undskyldning. Det korte svar er ”Nej”. Lars Løkkes undskyldning til Hanne Boel for manglende betaling til en koncert langt tilbage i tiden bliver derfor aldrig rigtig en undskyldning. Men kan – og skal – nu også give det, så lang tid efter? Hvis man nu anerkender det skete, er det så ikke nok i stedet for en undskyldning? Tja… Datid er jo netop datid, mens nutiden er nu.

Hvid uskyld fortæller og visualiserer den politiske diskussion for os, og den lader heldigvis beslutning være op til os. Desværre står ikke alle forestillingens scener skarpt, og visse steder er platte og overflødige, så helhedsbilledet bliver lidt for diffust til, at den rammer os fuldstændig.

 

Teater Får302 og Kunstkollektivet FAMILIEN

Teater Får302, Toldbodgade 6, 1253 København K

Spilleperiode: 12. april-12. maj 2018

Set den 14. april 2018

Foto: Thomas Cato

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.faar302.dk/forestilling/hvid-uskyld/

Medvirkende: Birgitte Prins, Mikkel Trier Rygård og Charlotte Elizabeth Munksgaard

Instruktør: Lene Skytt

Tekst: Holdet

Dramaturg: Tine Byrdal

Scenograf: Siggi Óli Pálmason

Koreograf: Maria Saaby Noer

Co-forfatter og kunstnerisk sparring: Rosa Sand

Kostumer: Amalie Aunsbjerg Jørgensen

Lysdesigner: Maria Pi

Lyddesigner: Emil Sebastian Bøll

Instruktørassistent: Isa Justesen

Varighed: Ca. 75 min. uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Kunsten altid at få ret, Det Kongelige Teater

Af Jonas Lehmann Rasmussen   Har du nogensinde prøvet at diskutere med andre? Det ...

Anmeldelse: Doom Room, Makropol

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Hvad sker der efter, at man skyder ...

Anmeldelse: Dancer in the Dark, Aarhus Teater

Af Trine Kinch   Dramatiseringen af Lars von Triers film Dancer in the Dark ...

Anmeldelse: Urfuglene, Teatergruppen Urfuglene

Af Carina Blangsbøll, gæsteanmelder Se den, så du via en meget enkel scenografi kan ...