Anmeldelse: I Love You You Love Me, Dansehallerne

Af Amalie Sloth de Fine Licht

Hvordan reagerer kroppen og psyken på tortur? Dette har den danske performancekunstner Sofie Volquartz Lebech undersøgt i readingen med navnet ’I Love You You Love Me’.

Sangen, som titlen refererer til, er titelsangen fra den kendte amerikanske børneserie ’Barney and Friends’, som tilsyneladende skulle være den mest brugte sang til tortur i det amerikanske militærfængsel, Guantanamo, i Cuba.

1

To kvinder kommer baglæns gående ud af mørket syngende ’I love you, you love me,we’re a happy family…’ Med tomme øjne ser de udtryksløst ud mod os, imens den monotone melodi borer sig ind i os og får tiden til at gå i stå. Stemningen i rummet er tung og alvorlig, da kvinderne på scenen samler manuskriptet op og begynder at fortælle.

Teksten, som jeg nu bliver præsenteret for, er et miks mellem en kvindes personlige historie og faktuelle informationer om totur og dens bivirkninger. En historie om vanrøgt, sult, psykisk terror, vold, fangenskab, henrettelser og torturmetoder. Fortællingen er delt op i forskellige kapitler. Overskrifterne på disse kapitler projekteres op på den mørke scenes bagvæg, men hurtigt smelter fortællingen sammen til én endeløs, kvælende beskrivelse af de rædsler, som det kvindelige torturoffer måtte gennemleve.

Mod enden af forestillingen spørger en stemme os en række spørgsmål, såsom ”How would you kill a large group of people?”, og selvom jeg helhjertet prøver at besvare disse spørgsmål i mit hoved, så må jeg ærligt indrømme, at jeg står helt af.

Det var tydeligt, at ’I Love You You Love Me’ skulle ramme os, der hvor det gør ondt; få os til at tænke over de grusomme ting mennesker bliver udsat for, men som vi blindt lukker øjnene for. Men en god tragedie må altid have et komisk indspark for, at melankolien ikke overtager og forestillingen bliver umuligt at sluge.

’I Love You You Love Me’ er én lang klagesang og udpensling af torturens rædsler, og at alting foregår mere eller mindre monotont og tempoløst, gjorde det umuligt for mig at sidde stille på min plads. Det var som om, at tiden gik i tomgang. Vi mennesker lukker af, hvis vi kun bliver bombarderet med negative billeder, og kun få minutter inde i forestillingen lukkede mit sind sig, og således blev jeg hverken rørt eller oprørt over teksten.

’I Love You You Love Me’ er ikke en underholdende eller kunstnerisk forestilling, men er du interesseret i et indblik i torturens grusomme verden, kan du muligvis få en masse information om emnet.

Dansehallerne, Lille Carl, Pasteursvej 20, 1799 København V

Spilleperiode: 17.-18. juni 2015 under CPH STAGE

Set den: 18. juni 2015

Foto: Søren Meisner

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Havets bevægelser, Partita og Nomade, Tivoli

Af Christian Skovgaard Hansen   Tivoli afslutter sommersæsonen på Pantomimeteatret med de 3 korte ...

Anmeldelse: The Woman Who Wished To Die (gæstespil af Marcello Bosschar)

Af Jacobe Orry Denne forestilling henvender sig til publikummet, der forstår engelsk, til publikummet, ...

Anmeldelse: Shadowland, Tivoli (Pilobolus)

Af Jonas Gudmand   ’Like a storm’ bliver der sunget ud af højtalerne i ...

Anmeldelse: Biedermann og brandstifterne, Aarhus Teater

Af Trine Kinch Møller   Den velhavende hr. Biedermann og hans kone bor i ...

Anmeldelse: Sommerballet – Lolita, Bellevue Teatret

Af Jonas Gudmand Der er allerede en særlig inspireret og varm fornemmelse, når jeg ...