Anmeldelse: Iliaden, Teaterøen (Asterions Hus)

Af Eva Gudmand

 

Titlen ’Iliaden’ er skræmmende i sig selv, da den vækker op i alle kedelige minder fra Homer i oldtidskundskab. Det blev der virkelig lavet om på i denne opsætning. Skuespillerne formår at vække myten om Troja til live gennem et fascinerende skuespil med en humoristisk og kroplig tilgang. Det er langtid siden, at jeg har været så betaget af en fortælling, som jeg blev af denne.

 

iliaden001

 

Da vi træder ind på scenen på Teaterøen, bliver vi mødt af tre vinkende og glade skuespillere, som guider publikum rundt og kommer med små sjove kommentarer undervejs. Sceneopsætning er minimalistisk og kun skuespillerene udfylder den store scene. Da stykket går i gang, forstår man hvorfor. Kropsligheden er virkelig i fokus, hvor skuespillerne bl.a. spiller modsatte køn, og en krop bliver en slagmark – det er kun fantasien, der sætter grænser.

 

Med et persongalleri på 30 karakterer bliver historien fortalt fra ende til anden. Alle karakterer bliver fremstillet gennem en humoristisk tilgang, hvor man ikke kan undgå at sidde tilbage med det største smil på læberne. Skiftende mellem karakterende bliver markante, da de tre skuespillere iscenesætter dem, så de bliver sjove og stereotype. Værd at fremhæve er Peter Kirks utrolig sjove fremførsel af Afro Dite og Achilleus mor, Thetis, Martin Ammundsens aggressive og højtråbende fortolkning af Achilleus samt Tilde Knudsen, som løfter stykket med hendes adrætte og akrobatiske tilføjelser undervejs.

iliaden006

 

Stykket får en ekstra dimension, da det gøres eksplicit for tilskueren, at skuespillerne kan træde ind og ud af deres roller og som værende fortællerstemme. Den fortællende instans gør det nemmere for publikum at følge med i historierne, og den kan uddybe historierne og rollernes følelser.

 

De mange krigeriske kampe bliver udført direkte for øjnene af publikum, alt imens de orale lydeffekterne lægger lyd til sværdkampene og rustningerne, der bliver dannet. Historiens karakterer bliver underbygget af skyggerne, som falder på lærredet bagved skuespillerne, som benyttes til at fremvise magtpositioner. Hele opsætningen er gennemført fra alt til scenografi til karakterer – hvilket gør dette til et stykke, som man bør se!

 

iliaden003

 

Alt i alt sidder jeg tilbage og er utrolig betaget af denne opsætning af ’Iliaden’ – derfor skal den selvfølgelig have 6 bloddråber. Jeg så stykket med en gymnasieklasse, hvilket nok er meget rammende for målgruppen. Humoren er henvendt mod et yngre publikum og pointerne udpensles for tilskueren. Desuden varer stykket kun en time, hvilket gør de mange historier progressive, og man når ikke at kede sig undervejs.

 

Jeg vil anbefale denne forestilling til alle, som vil opleve en alternativ teaterform og få et godt grin. Og det kan jo aldrig skade, at få genopfrisket myten om Troja.

 

 

 

Arrangør og producent: Asterions Hus

Teaterøen, William Wains Gade 11, 1432 København K

 

Spilleperiode: 20.-30. april 2016

 

Spilledag: 20. april 2016

Fotos: Asterions Hus

 

Lyst til at købe billet? Læs nærmere her:

http://www.asterionshus.dk/ og http://www.scenen.dk/forestilling.asp?Code=EV0010068-1415

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse, Opsang, Aveny-T (gæstespil af Mungo Park)

Af Jonathan Stahlschmidt, gæsteanmelder Mungo Parks ”Opsang” er en moralskmanende, farverig kærlighedserklæring til den ...

Anmeldelse: Pigen der legede med svovlstikkerne, Teater Får302 (gæstespil af Teater Vígdís)

Af Cathrine Engelberth Olsen, gæsteanmelder   ‘Pigen der legede med svovlstikkerne’ er en forestilling ...

Anmeldelse: Fly Trap, Teaterøen (Sparrow Dance)

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen   Nogle gange kan børne- og familieteater simpelthen bare ...

Anmeldelse: Den evige ild, Bellevue Teatret

Af Sofie Riis Endahl Siden jeg tilbage i 2012 så Høg, Aagaard og Svanekiers ...

Anmeldelse: Hodja fra Pjort, Dronning Dorothea Teatret

Af Emilie Bundgaard   I kender sikkert alle sammen historien om Hodja, der lever ...