Anmeldelse: Imagine, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen

 

Han er tilbage! Han er rasende aktuel, og han er i Aarhus! Aarhus Teater åbner i denne sæson dørene for en helt ny, universel og hjertevarm teaterkoncert i John Lennons ånd. Aldrig har fortidens sangtekster været så relevante som nu, og aldrig har Store Scene rummet en britisk, brilleklædt fyr med så meget på hjerte…

 

Kom med til verdens ende og hop om bord på nutidens tunge last af mistro, angst og mørke fordomme i en verden af drømme og mod trods kæntret kærlighed!

 

14_imagine_at_aveny-t_fotos-isak-hoffmeyer_rgb-4

 

Aarhus Teater og samarbejdspartneren Aveny-T inviterer lige nu til verdenspræmiere på teaterkoncerten ’Imagine’, der som de første har fået lov til at bruge John Lennons sange i en teaterkoncert. Det fantastiske ved scenekunst er, at teater ikke altid er til for at underholde. Teater må gerne gøre ondt. Så ondt, at indtrykket og dansen over følelsesregistret flytter med uden for salens døre. Denne sceniske gave evnede ’Imagine’ på fineste vis at forære til publikum. De gamle sangteksters drømme om en bedre verden kunne ikke perspektiveres bedre end til vores politiske nutid med samvittighedskvaler begravet på havets bund og en civilisation med skyklapper for øjnene.

 

06_imagine_at_aveny-t_fotos-isak-hoffmeyer_rgb-12

 

Hvor var det dejligt, at mærke Lennons ånd i form af syrede, eksperimentelle kostumer og scenografi, som på fineste vis understøttede det forvrængede lysindtryk på scenen. Himmel og helvede var et visuelt omdrejningspunkt for forestillingen, og det gav stykket en klar, tematisk retningslinje for handlingsforløbet.

 

Scenografiens hovedværk ”rutsjebanen” fungerede enormt godt, idet den satte publikum på fantasiarbejde og lagde op til egen fortolkning af location. Kulissens hvide grundfarve gav scenebilledet et smukt, visuelt udtryk, da kontrastfarver blev brugt, i flere forskellige dimensioner og mønstre, til at understøtte handlingen.

 

18_imagine_at_aveny-t_fotos-isak-hoffmeyer_rgb-22

 

Den musikalske fortolkning var for mig teaterkoncertens smukkeste perle. Hvor var det befriende, at iagttage kvindelige sangerinder som turde synge mørkt og vovet i en verden med et kvindeligt sangideal, hvor talent naivt er klistret ind i ”high notes” og fraseringer! En særlig tak til Dicte Westergaard Madsen og Kåre Bjerkø for at løfte teaterkoncertniveauet og inspirere mig i min undersøgelse af scenekunst. Lennons ”I’m loosing you” blev i denne forestilling en sublim fortolkning af nummeret i sin nærmest ”Portishead-agtige”lyd. Jeg har ofte krummet tær ved musikalske indslag i teatersammenhænge, men måtte ærlig talt tage hatten af denne gang for fed musiksmag og velskrevne fortolkninger.

 

05_imagine_at_aveny-t_fotos-isak-hoffmeyer_rgb-13

 

’Imagine’ inviterer til en verdensanskuelse gennem Lennons egne briller og tager os med på en lang livsrejse i musikerens fortid – fra barn til voksen. En rejse ind i Lennons eget drømmeunivers med sammensmeltede karakterer, syrede virkelighedsforestillinger og undertrykte følelser, som vi kender dem fra vores egne drømme. Hans japanske skønhed Yoko Ono er med os på scenen hele vejen, og sammen med et virvar af smukke sange formår ’Imagine’ at give et særdeles personligt indtryk af John Lennons liv og banebrydende værdier.

 

Og ja, vi er mange som drømmer om en bedre verden – men måske vi kan ændre lidt ved bare at turde sige det højt, ligesom ’Imagine’ gjorde en sen aften i august…

 

 

 

Co-produktion mellem Aarhus Teater og Aveny-T

Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Aarhus C

 

Spiller indtil d. 3. oktober 2015

Herefter spiller forestillingen på Aveny-T på Frederiksberg i perioden 9. oktober-12. december 2015

 

Set d. 28. august 2015

Foto: Isak Hoffmeyer

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1516-paa-store-scene-og-scala/teaterkoncert-john-lennon-imagine/

 

Er du ung under 25 år eller studerende, og bor du i Århus eller omegn? Så husk, at Aarhus Teater har præsenteret et udspil, hvor prisen for en billet til en forestilling på en af teatrets scener fra sæson 2015/16 kun er 50 kr. (inklusiv billetgebyr). Så kom afsted!

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Helte, Edison (gæstespil af Glad Teater)

Af David Jørring, gæsteanmelder  En gruppe usandsynlige helte, med lige dele gode intentioner og ...

Re-anmeldelser under CPH STAGE 2017

Under CPH STAGE 2017 præsenteres både nye forestillinger og forestillinger, der har spillet før, ...

Anmeldelse: 4:48 PSYCHOSIS, Aarhus Teater

Af Trine Kinch   Den britiske dramatiker Sarah Kane, efterlod sig 4:48 PSYCHOSIS, da ...

Anmeldelse: Jeg misforstår gerne det hele, Edison Scenen

Af Jacob Riegels   ’Jeg misforstår gerne det hele’ er en på samme tid ...

Anmeldelse: American Spirit, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Aveny-T)

Af Michelle Holst Andersen, gæsteanmelder   Forestillingen er for dig der gerne vil ind ...

Anmeldelse: Til mine brødre, Aarhus Teater

Af Lea Damgaard   Med den nye husdramatiker Peter-Clement Woetmann ser det lovende ud ...