Anmeldelse: Jeg, Händel, Teater FÅR302 (Henriette Pedersen)

Anmeldelse: Jeg, Händel, Teater FÅR302 (Henriette Pedersen)

Af Sofie Lystrøm

 

Lugten af sæd, gammelt tis og rådne fisk er det første, der møder dig, når du træder indenfor dørene på Teater FÅR302 for at se ’Jeg, Händel’. På en lille mørk og støvet scene sidder en af barokkens største komponister: George Friedrich Händel.

’Jeg, Händel’ er et svensk gæstespil, der er baseret på Carl-Michael Eldenborgs roman om Händel: ”Mitt Grymma Öde”. Stykket er ikke historisk korrekt, men det en fantasi over, hvordan Händels virkelighed kunne have set ud. Til forskel fra bogen har instruktøren på ’Jeg, Händel’, Henriette Pedersen, valgt at sætte historien ind i et kønsperpektiv, og Händel spilles derfor af en kvinde, nemlig Kaisa-Stina Forssberg.

jeg-ha%cc%88ndel-billede-1

Ledsaget af Forssbergs yderst modige og troværdige skuespil bliver vi inviteret indenfor i barokkens storhedstid med alt, hvad det indebærer. På den ene side ser vi de store parykker, flæserne og de fine laksko, og på den anden side får vi fornemmelsen af en hård tid præget af stank, støv og sygdomme som syfilis, som Händel selv blev ramt af. Denne modsætning vises også i Händels karakter. Vi ser ham i hans ensomhed og afmagt, som når han flere gange får viklet sig ind i det sorte slør, der udgør scenens baggrund og kæmper for at komme fri. Men vi ser ham også, når han rammes af inspirationen – når han saligt og i fuld ekstase står på scenen med lukkede øjne mens den smukke arie ”Lascia ch’io pianga” spilles ud af højtalerne.

Forestillingen er fuld af symbolik,og samtidig appellerer den til hele sanseapparatet med den ildelugtende stank, det skarpe lys og lyden af en pirrende orgeltone i baggrunden.

Derfor er forestillingen ret penetrerende, og man skal være forberedt på, at den kan gå over ens grænser. Det sker for eksempe,l når Händel bogstaveligt talt svømmer rundt i sit eget sæd, mens operasangeren Cecilia Bartoli klinger smukt ud af højtalerne. For mig var det af og til en ubehagelig oplevelse. Jeg blev flere gange ramt lige i maven af følelser som væmmelse, skam, rungende ensomhed og afmagt, og det tog mig faktisk et stykke tid at fordøje det bagefter.

Måske er det ikke det, man lige har lyst til på en fridag, men man da konkludere, at stykket har ”virket”. I hvert fald på mig. En gennemført grotesk oplevelse.

 

 

 

Svensk gæstespil (Henriette Pedersen)

Teater FÅR302, Toldbodgade 6, 1253 København K

Spilleperiode: 20. okt.-22. okt. 2016

Set den: 22. okt. 2016

Foto: Sveinn Fannar Jóhannsson

Læs nærmere her:

http://www.faar302.dk/side.asp?side=1&id=641

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod


Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *