Anmeldelse: Kabaret Beatles, Teater Malstrøm

Af Emilie Elisabeth Bundgaard

 

Et mindre lokale med små kroborde med levende lys og ternede duge danner rammerne for dette års kabaret hos Teater Malstrøm i Fredericia. En kabaret, der tager os med på rundrejse blandt Beatles’ fantastiske musik. Bl.a. med de genkendelige hits ”Let it be” og ”Yesterday”.

Det første jeg tænker på, når jeg hører navnet Beatles, er uden tvivl coverbilledet fra deres album Abbey Road. Scenograf Jesper Wodstrup Jørgensen har skabt en scenografi, der drager en meget synlig rød tråd direkte til Beatles, da det er en vej med et fodgængerfelt, der skaber den simple scenografi.

I første halvdel af første akt er kostumerne holdt til kun at være hvide. Til gengæld er det leget med materialer og udtryk. Jeg synes, det er et fedt valg, da kostumerne i mine øjne på den måde bliver tidsløse og samtidig kan sammensætningen af tøjet larme i udtryk uden at øjet forstyrres af for mange farver. På et tidspunkt kommer farverne dog, og i resten af stykket igennem skifter det imellem at være helt hvidt eller med farve. Jeg synes godt, at det kunne virke forvirrende og jeg brugte enormt meget energi på at se, om jeg kunne finde meningen bag, men kom aldrig frem til en egentlig konklusion.

Musikken bliver spillet af et firemandsorkester, der gør det fremragende. Jeg er stor fan af, at et orkester er synligt. Specielt i en kabaret, hvor det er musikken, der er i centrum. I takt med, at orkesteret var synligt på scenen, gjorde det det muligt for skuespillerne at inddrage dem i deres spil, hvilket jeg synes fungerede rigtig godt, specielt fordi musikerne spillede tilbage.

Jeg er imponeret over den standard, som de kun fem skuespillere/sangere, der er med i forestillingen, opretholder hele forestillingen igennem. Energien er lige høj fra start til slut på trods af, at de alle stort set optræder på scenen konstant. Én jeg vil fremhæve er dog Søren Hansen Hadberg. Jeg har flere gange nævnt ham i mine notater. Han synger sangene som om han aldrig har lavet andet. Han fik mig i hvert fald til lige at rette mig op engang, da han startede det hele ud med ”OBLADI-OBLADA”. En vanvittig energi som uden tvivl smittede af på publikum.

Men ej at forglemme de fire kvinder på scenen, for det lyder dejligt. Melanie Holm Ranch Hansens fremførsel af ”Let it be” kunne få enhver blandt publikum til at fælde en tåre og Sidsel Nygaards ”Here comes the sun” skabte en hel unik glæde i rummet.

Kabaret Beatles er ikke kun for Beatles’ fans og kendere, men for enhver, der sætter pris på musikken og de følelser, det er med til at skabe i kroppen. Det er kun til at blive glad af.

 

Teater Malstrøm, Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, Fredericia

Spilleperiode: 13. september-27. oktober 2018

Foto: Teater Malstrøm

Set den 13. september 2018

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://malstrøm.com/project/beatles-kabaret/

Medvirkende: Emma Maxwell Chemnitz Nørgaard. Søren Hansen Hadberg, Melanie Holm Ranch Hansen, Maria Louise Brandt Andersen og Sidsel Nygaard

Instruktør: Michael Hansen

Kapelmester/Voice coach: Theis Lyng Reinvang

Scenograf: Jesper Wodstrup Jørgensen

Kostumier: Karina Thranholm Lyk

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Far’ på færde, Comedieteatret

Af Christian Skovgaard Hansen   Comedieteatret er et turnéteater, som rejser rundt til Danmarks ...

Anmeldelse: DETOX 2, Teater PRAXIS

Af Sarah Emilie Hansen   Teater PRAXIS har skabt forestillingen DETOX 2, der er ...

Anmeldelse: Brevet, Østre Gasværk Teater (Paolo Nani Teater)

Af Carina Blangsbøll Paolo Nanis berømte forestilling ’Brevet’ er en sand fornøjelse, og du burde straks ...

Anmeldelse: De lystige koner, Folketeatret

Af Sofie Riis Endahl   En totempæl, forbudt kærlighed mellem en indianer og en ...

Anmeldelse: Shakespeare Unplugged, That Theatre Company

Af Mia Søndergaard   ’Shakespeare Unplugged’ er en humoristisk og skøn form for totalteater ...

Anmeldelse: Bosch’ drøm, Repubublique

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Hieronymus Bosch’ værker kommer til live på ...