Anmeldelse: Lang dags rejse mod nat, Det Kongelige Teater

Af Jonathan Stahlschmidt

 

“Hvem bryder sig om at se livet, som det er, hvis man kan blive fri? Vi er af samme stof, som lort er lavet af. Så lad os drikke og glemme.”

På en iskold og ubarmhjertigt oplyst scene flyder vredestårer, whisky og knaldende varmt hjerteblod.

Foto: Natascha Thiara Rydvald
Foto: Natascha Thiara Rydvald

At sige at forestillingen har en evig puls, er måske ikke langt fra, men dynamikken er for anderledes, mere flydende til, at jeg føler, at det er den rigtige måde at beskrive det på. At opleve Eugene O’Neills ’Lang dags rejse mod nat’, tager pusten fra en i samme stil som en tur i Planetariet.

Stjernespækket. Som ethvert himmelrum med respekt for sig selv. Henning Jensen, Karen-Lise Mynster, Peter Plaugborg og Simon Bennebjerg. Utroligt velfungerende cast, der alle formår at give deres besyv i en mangefacettet skrøbelighed, der ikke er til at få øjnene fra. Familiedramaet, der udspiller sig mellem de hudløse og rå karakterer, er som at se fire golde planeter kredse om en døende sol: Rørende, frygtindgydende og imponerende i al sin melankoli.

Foto: Natascha Thiara Rydvald
Foto: Natascha Thiara Rydvald

For de der endnu har, ligesom jeg selv havde, ’Lang dags rejse mod nat’ til gode: Familien Tyrone leder desperat efter ethvert strå af familieidyl, der måtte være at gribe efter. Imidlertid er faderen James og ældstesønnen Jamie stærkt forfaldne til whisky. Yngstesønnen Edmund forsøger, sin lurende sygdom til trods, at følge dem i denne skavank. Kun moderen holder sig fra spiritussen, men er til gengæld efter en svær periode i kølvandet på Edmunds fødsel blevet afhængig af morfin. Alle forsøger de at dulme og lyve sig fra de smertende sandheder, der langsomt griber fast om familien og trækker dem ud af deres gode skind og facon. Tragedien viser på gribende vis en familie, hvor had og kærlighed med samme taktslag opstår.

Foto: Natascha Thiara Rydvald
Foto: Natascha Thiara Rydvald

Store Scenes bagtæppe er her ét stort lærred. Under det meste af forestillingen ser man de fire rollers afklædte kroppe glide tættere og tættere på. Jeg tog mig selv i, flere gange, pludselig at lægge mærke til projektionerne. En oplevelse, som når himmellegemer næsten umærkeligt langsomt har sneget sig videre ud på nattehimlen. Og pludselig stirrer den fulde måne direkte på dig fra en ny placering i verdensrummet.

Men energien i stykket og billederne på bagvæggen har en eksplosiv natur til fælles. Flakkende billeder af sammenbidte tænder, riven i håret og aggressiv hovedrysten agerer baggrund til udbrud af afmagt, frustration og broderligt håndgemæng.

Bagom kulisserne kan man finde ligeså interessante elementer. Det er første gang, at Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater, instruerer en forestilling på Store Scene. Det er anden gang, at Henning Jensen opleves i ’Lang dags rejse mod nat’. I 1973 var han med turnéteateret Det Danske Teater på scenen som yngstesønnen Edmund. Rollen Edmund havde Eugene O’Neill baseret på sin egen rolle i en familie med dysfunktioner identiske med familien Tyrones.

Henning Jensen som Edmund i 1973 Foto: Rigmor Mydtskov og Steen Rønne
Henning Jensen som Edmund i 1973
Foto: Rigmor Mydtskov og Steen Rønne

Af alle disse kosmiske forbindelser fødes en forestilling, der bestemt ikke er en letvægter. Men er man hærdet teatergænger og tør man giver efter for en forestilling med skuespillerne, som den reneste og stærkeste drivkraft, så lad dette være den kraftigste anbefaling – nærmest et påbud – om at gå ind og se ’Lang dags rejse mod nat.’

 

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, København K

Spilleperiode: 7. april-3. juni 2017

Set den 7. april 2017

Fotos: Natascha Thiara Rydvald samt Rigmor Mydtskov og Steen Rønne

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/skuespil/lang-dags-rejse-mod-nat/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Kærlighedsbarnet, Teater Witt og Koppel

Af Emma Brink Laursen ”Thi kendes for ret: Dagmar Johanne Amalie Overby bør straffes ...

Anmeldelse: Morph, Aarhus Teater

Af Signe Birk Backs   ’Morph’ er en fysisk, akrobatisk forestilling skabt af den ...

Anmeldelse: Topmøde for de mest deprimerede, Republique

Af Christian Skovgaard Hansen   ”Nej! Jeg vil ikke ind!” Lyset tændes på scenen, ...

Anmeldelse: Stor ståhej for ingenting, Gribskov Kultursal (Dramaterne)

Af Ea Melissa Christiansen   ”Ring riing”. Klokken ringer, og publikum føres hen til ...

Anmeldelse: SKAKMAT, Teater Grob (Teatret st.tv)

Af Malthe Pihl, gæsteanmelder   ’SKAKMAT’ er en forestilling, der vil sætte det danske ...