Anmeldelse: Lav sol, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons

 

På mange måder var det stilheden før scifi-stormen, som man fik lov til at opleve på egen krop, før teaterstykket Lav Sol gik igang: Med dæmpet blåt lys og lav instrumental musik i et lille tilstødende venteværelse var det en diametral modsætning til den kommende oplevelse, vi var på vej ind til, før dørene blev åbnet til teaterstykket.

Lav Sol 02 [1600x1200]

Inspirationsgrundlaget fra sci-fi filmklassikere såsom ”2001: A Space Odyssey og Alien” var klart at fornemme, da man blev lukket ind til Studio-scenen seneste forestilling i rækken: Et hvidt rum, inddelt i fire mindre værelser med gennemsigtige netvinduer, blev efter kort tid oplyst af videoindhold bestående af grafer af statistik, musikvideoer og overvågningsfootage, som blev projiceret op på store skærme.

Den gennemgående dystopiske tone for hele teaterstykket blev skudt mere end overbevisende igang, så snart de to skuespillere gjorde deres entré: En unavngiven kvinde og mand – begge klædt i det samme kønsneutrale undertøj og med udspilede munde –  begyndte at fare rundt i de fire værelser og med kraftanstrengelser at interagere med skærmene. Med et voksende hektisk åndedræt, bliver det underliggende ubehagelige fremtidssyn på den digitale tidsalder gjort fysisk i form af skuespillerne Sofia Nolsøe og Alvin Olid Bursøes uhyggelige fremtræden.

Dramatiker Peter Clement-Woetmann er dygtig til at lege med det lyriske sprog, og det begyndte hurtigt at skinner igennem i Lav Sols manuskript; bl.a. små beskrivelser, som at en øgles bevægelser i et mediterransk miljø er ”mekaniske”, hægter gnidningsløst forbindelsen mellem natur og teknologi sammen, som det overordnede tema i sci-fi forestillingen.

Lav Sol 03 [1600x1200]

Den gennemgående brug af Gustav Wincklers sang ”Gem et lille smil til det bli’r gråvejr” i teaterstykket blev ligeledes til en sang af dommedagsdimensioner i Woetmanns hænder igennem sin horror-klingende fortolkning. Den dræbende stilstand, der hersker igennem forestillingen, kombineret med de unaturlige bevægelser af de to skuespillere og deres utilregnelige sindstilstande, skaber en underspillet, men kun effektiv forestilling, hvor det sortseende blik på fremtidens teknologiske udvikling udfolder sig støt og roligt, som en overhængende, truende sky igennem scenerne.

Selvom vi som publikum kun så to karakterer optræde – med vedvarende hakkende og tøvende bevægelser, som var de maskiner selv – er der konkret tre skuespillere med i stykket: Den kunstige intelligens, som blot består af en kvindelige stemme, der runger i det hvide rum, besvarede og stillede spørgsmål i en fortsat dialog med de to karakterer.

Præcis i mødet mellem den hullede menneskelige psyke og den overmenneskelige optimerede kunstige intelligens er det, at følelserne af afmagt, håbløshed og sorg kan udfolde sig på fuldt blus i teaterstykket; f.eks. da den kunstige intelligens beskyldes for at lyve i en emotionel scene med skuespiller Sofia Nolsøe, er det konkrete svar blot: ”Jeg er ikke programmeret til at lyve.” Teknologien som udraderende magt, hvor mennesket har mistet overhånden i forhold til sin egen computerskabelser, gengiver mennesket, som stående i et Frankenstein-dilemma a la anno 2018 og fremadrettet: For hvad stiller man egentlig op med et løsrevent reflekterende væsen, man selv har skabt?

Sofia Nolsøe i rollen som Kvinden giver et intimt indblik i sin karakters baggrundshistorie. I dialogen med den talende kunstige intelligens i rummet, bliver det som først tegner til at være en udpenslet smuk og sansende beskrivelse af et minde omkring en kystby, forvandlet langsomt men sikkert til en tragisk historie omkring tabet af et barn. Skiftet fra det positive til det udprægede negative er et poetisk greb, som Woetmann skriver det urovækkende dystopiske formfuldt frem igennem.

Tematisk er Lav Sol bygget op omkring en symbolsk fordeling af roller imellem de to karakterer: Kvinden i stykket præsenteres igennem moderskab og organisk skabelse – hendes scener omhandlede tulipaners forplantning, dannelsen af et foster inde i livmoderen og, med en særlig grum vinkel på emnet, optrådte hun også til sidst med en lyserød klæbende masse udstødt fra sin krop, der forestillede det oprindelige genmateriale til et ufuldendt foster.

Lav Sol 01 [1600x1200]

Manden, spillet af Alvin Olid Bursøe, er arbejderen, som den rivende udvikling af industrialiseringen har gjort overflødig – hans minder omhandlende at blive afskediget fra sin arbejdsplads, da teknologien overtog alle hans opgaver. Specifikt følelsen af at være ligegyldig og i overskud, gentog Manden i ordene: ”Du er en hund, og det er dét”. Igennem replikken blev den grundliggende problemstilling i forhold til effektiviseringen på godt og ondt pointeret – for hvornår er man nået til det punkt, hvor mennesket i sig selv egentlig er overflødig i forhold til hvad en præciseret, optimeret og perfekt maskine kan opnå af resultater?

Woetmanns manuskript formår at balancere imellem denne form for spørgsmål, der aldrig besvares, og heller ikke egentlig konkret stilles i forhold til den digitale effektiviserings kommende fremtid. Lav Sol omhandler de dilemmaer, den højteknologiske verden stiller menneskeheden i – også de fremadrettede konsekvenser, hvilke de kan føre til langt ude i tidshorisonten. Præcis i denne dystopiske version, er den meget klart ved at bevæge sig i en retning, som er ved at kaste os ned i en kold afgrund.

Gustav Wincklers egne ord opsummerer meget rammende kernen i Lav Sol: ”Der kan ske ting i morgen, du ikke forudså” – især i forhold til maskinernes sejrstog over den organiske masse, bedre kendt som homo sapiens. Alt hvad vi har som mennesker, er de smil, vi kan gemme til det bliver gråvejr – for vi står ingen chance målt imod teknologiens og naturens kræfter i Lav Sol.

 

Aarhus Teater, Studio-scenen, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 4.-30. maj 2018

Set den 4. maj 2018

Fotos: Anna Marín Scham

Husdramatiker: Peter-Clement Woetmann

Bearbejdelse: Sargun Oshana

Scenografi: David Gehrt

Medvirkende: Sofia Nolsøe og Alvin Olid Bursøe

Varighed: Ca. 90 minutter uden pause

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1718/lav-sol/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Lucia di Lammermoor, Opera Hedeland

Af Henriette Devantier   Lørdag aften var der premiere i Opera Hedeland, som i ...

Anmeldelse: Faderen og Sønnen – sandhedens øjeblik, Teater DanneBro

Af Jacobe Orry ”Faderen og Sønnen – sandhedens øjeblik” henvender sig til det opmærksomme ...

Anmeldelse: Sidste diligence fra Lykkens By, Det Kongelige Teater

Af Jonathan Stahlschmidt    “Western er på mange måder en politisk genre, idet hele mytologien handler ...

Anmeldelse: Stockholms blodbad, Malmö Stadsteater (sammen med Mungo Park)

Af Sofie Lystrøm   Det stockholmske blodbad. En historisk begivenhed, som vi alle har ...

Anmeldelse: Tove! Tove! Tove!, Det Kongelige Teater

Af Eva Gudmand   Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også Tove, Tove, ...

Anmeldelse: Teaterkoncerten CARL, Østre Gasværk

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen Denne forestilling er en repremiere. Vi anmeldte også Teaterkoncerten ...