Anmeldelse: Lev i fred med deres nerver, Aarhus Teater

Af Sofie Amalie Dammeyer Johansen

 

Så er den her endelig! Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teaters præsentationsforestilling er nu skudt i gang, og du kan stadig nå at være med!

 

Verden er i opløsning. Med had og ufred hængende om ørene er vi nu efterladt til kampen mod vores indre nervesammenbrud. Men hvor ofte tænker vi egentlig over, hvor meget vi som individer er bygget til at kunne holde til? Og er det virkelig muligt at leve i fred med vores nerver?

 

at_lev-i-fred-med-deres-nerver_foto-rumle-skafte_gruppe-flindt

 

Aarhus Teater får i denne sæson æren af, at ligge scene til 8 seje afgangselever på teatrets intimscene Studio. I samarbejde med den nyudsprungne dramatiker Christina Wendelboe og instruktør Kamilla Bach Mortensen bliver ’Lev i fred med deres nerver’ en yderst vellykket ’heads up’ i forhold til den problematik, som vi ustandseligt møder i sociale samarbejdsprocesser, hvor vi ofte forventer fælles reaktionsmønstre og en indforstået empati for hinanden. Samfundet har placeret os i samme bås for længe siden. Helt tilbage i folkeskolen blev der sjældent udvist forståelse for individets egen læringsstil og nervebanernes interne personlighed ved konflikthåndtering. Vi må leve under de samme regler – vi er jo et fælleskab!? Hvor er det dejligt at opleve et drama, som tør tage fat om denne misforståelse og give et så pædagogisk billede af 8 forskellige nervelidelser, som vi alle genkender i os selv.

 

at_lev-i-fred-med-deres-nerver_foto-rumle-skafte_mathias

 

Stor respekt til skuespillernes formidling af teksten. Det var tydeligvis en krævende tekst at iscenesætte, idet alle karaktererne var på scenen på samme tid. Skuespillerne var dybt afhængig af, at tempoet ikke faldt, da stykkets få sceneskift og yderst minimalistiske scenografi ikke kunne tale for sig selv. Dette, må siges, at lykkedes til perfektion, da både tempoet og sublime, velartikulerede replikker blev ved med at kaste sig ind over publikum som én stor bølge af billeder. Skuespillernes kontakt til krop og mimik var særligt beundringsværdig og gjorde det sjovt og legende at hoppe med på præmissen og leve sig ind i historien.

 

at_lev-i-fred-med-deres-nerver_foto-rumle-skafte_sara-og-anna

 

’Lev i fred med deres nerver’ er ikke bare en forestilling med noget på hjerte. Den er en klippe i en svær tid med misforståede forventninger til menneskeligheden. Vores forskellige adfærd og intentioner vil aldrig blive éns. Hvis ikke vi kan leve i fred med vores nerver, får vi aldrig fred. Tak for denne vidensbegærlige tiltale. ’Lev i fred med deres nerver’ er en forestilling, jeg vil tage med mig bag nethinden og huske på resten af livet.

 

at_lev-i-fred-med-deres-nerver_foto-rumle-skafte_gulv

 

Skynd dig – den spiller kun indtil den 28. november!

 

 

 

Aarhus Teater, Studio, Teatergaden, 8000 Aarhus C

 

Spiller indtil d. 28. november 2015

 

Set d. 11. november 2015

Foto: Rumle Skafte

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1516-paa-studio-og-stiklingen/lev-i-fred-med-deres-nerver/

 

Er du ung under 25 år eller studerende, og bor du i Århus eller omegn? Så husk at Aarhus Teater lige nu har præsenteret et udspil, hvor prisen for en billet, til en forestilling, på én af teatrets mange scener, i sæson 2015/16 kun er 50 kr. (inklusiv billetgebyr). Se så at komme afsted!

 

 

 

lg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Opvisning i lavt selvværd, Sort/Hvid

Af Christian Skovgaard Hansen   Sort/Hvids forestilling ’Opvisning i lavt selvværd’ er en forestillingen ...

Anmeldelse: Trediveårskrigen, Huset (Teater VíGDìS)

Af Julie Meilstrup, gæsteanmelder   ’Trediveårskrigen’ henvender sig især til kvinder omkring de tredive, ...

Anmeldelse: Copenhagen Summer Dance, Dansk Danseteater

Af Mia Søndergaard P’Copenhagen Summer Dance’ er en danseforestilling i Politigårdens smukke rammer. Da ...

Anmeldelse: Passageren, Musikhuset Aarhus (Den Jyske Opera)

Af Christian Skovgaard Hansen   Den Jyske Operas nye operachef Philipp Kochheim lægger ud ...

Anmeldelse: Legendale, Fredericia Teater

Af Mette Herschend   ”En gamer-musical”. Synes du også, det lyder lidt specielt? Det ...

Anmeldelse: Mungo Park, Mungo Park

Af Jonas Gudmand   Forestillingen ‘Mungo Park’, der spiller på teatret Mungo Park, stinker ...