Anmeldelse: Livlægens Besøg, Betty Nansen Teatret

Af Jonas Gudmand

 

Forventningerne er skudt helt i vejret til ‘Livlægens besøg’, da den bygger på P.O Enquists roman af samme navn, der også har fungeret som forlæg for den fantastiske film ‘En Kongelig Affære’, hvor Mikkel Boe Følsgaard kom på skuespillerlandkortet.

I denne teaterudgave skal vi se en helt anden type som, den såkaldte “gale” konge, Christian VII, i form af Elliott Crosset Hove. Han må også må siges, at have fået sparket sin skuespillerkarriere flot i gang ligesom Mikkel Boe Følsgaard gjorde, da Elliott Crosset Hove bl.a. har medvirket i filmene ‘Forældre’ og ‘I blodet’ og senest har været aktuel i Betty Nansen Teatrets opsætning af ‘Dekalog’.

3

Et teaterstykke skal ses på sine egne præmisser, men jeg kan ikke lade være med at have filmen ‘En kongelige affære’ kørende i baghovedet med karaktererne Christian VII, Strueense og Caroline Mathilde (der bliver gift med kongen). I denne teaterversion virker kongen mere skrøbelig og drømmende, men samtidigt også fuldt bevidst (og endda tilskyndende) om, hvad der foregår mellem Strueense og Caroline Mathilde, og hvad for oplysningstanker Strueense arbejder hårdt på at få gennemført i kongens sted. Det bliver en helstøbt skildring af et menneske. Måske er han slet ikke sindssyg, som hans rygte ellers siger?

Det er interessant at se, hvordan Christian VII prøver at klare sig på bedste vis i kongehuset, hvor hans væsen tydeligvis ikke passer ind i de stramme rammer. Og tænk at det er en livlæge til kongen, der dengang i 1771-72 var ved at ændre Danmark så meget, at den franske revolution slet ikke havde været lige så nyskabende, som hvis reformerne havde holdt ved i Danmark. Og samtidigt ser vi Dronning Caroline Mathilde, der forsøger at passe sin pligt og få sig et barn med kongen, men som ingen interesse har for hende. Og pludselig bliver det livlægen Strueense, der bliver omdrejningspunktet for begge personers liv, og dronningens udvikling mod at blive en mere selvstændig og livsnysgerrig kvinde.

2

Det er en benævningsværdig styrke ved forestillingen, at alle skuespillerne leverer på et højt niveau, der gør, at der hele tiden er noget for øjet at søge efter, hvis handlingen ikke altid er lige nervepirrende. Det er en fornøjelse f.eks. at ane, hvordan Guldberg (Nicolai Dahl Hamilton) snuser lidenskabeligt underspillet, da han mod slutningen skal af med Caroline Mathilde (Signe Egholm Olsen). Ligeledes er det skønt at høre Enkedronningens (Tina Gylling Mortensen) fiflige og dog bestemte sprogtone, samt følge de befriende varierende blikke fra Reventlow (Ole Lemmeke). Og ja, så er Asbjørn Krogh Nissen generelt bare skøn at følge igen, igen med det, han laver oppe på scenen, da han rummer en særlig form for nærvær, der, når det er bedst, er fængslende.

Og så skal Rikke Westi også nævnes, der er i scenetjeneste fra scenekunstskolen i København, og som spiller luderen Støvlet-Cathrine, der bliver hyret til at få støvet kongens lanse af, så han kan blive klar til at ligge med dronningen. Sikke en fin, ærlig og rørende kemi Rikke Westi og Elliott Crosset Hove har sammen, som samtidigt bliver pivvigtig for forståelsen af kongen. Der er ved at pible et nyt stjerneskud ud fra scenekunstskolen.

Deres dejlige samspil bliver et perfekt afsæt for mig til at påpege, hvad der et grundlæggende problem ved forestillingen. Jeg kan ikke mærke kærligheden mellem Strueense (Troels Thorsen) og Caroline Mathilde. Og det ændrer sig ikke i løbet af stykket. Og jeg kan ikke rigtigt mærke eller forstå Struuense.

1

1. akt er en halvtam affære, da tempoet til tider bliver for langsomt og bliver ikke opvejet af den intensitet, der skal til for at råde bod på det. Handlingens mere spændingsfyldte stunder er gemt til 2. akt, der også gør stykket mere følelsesbetonet og inddragende. Det ses bl.a. i Caroline Mathildes skæbne, der ender i stor smerte, som vi nemt kan følge hende i pga. Signe Egholm Olsens spil.

Men Strueense kommer vi aldrig ind på livet af. Vi kommer aldrig helt til at forstå, hvorfor han bliver livlæge, når han egentligt hellere vil lade være. Jeg kan godt tænke mig til hvorfor, men det er som om, at karakteren bare pludselig kan skifte mening meget hurtigt uden at vi andre skal have nogen chance for at forstå, hvad der foregår hos ham. Strueense er skildret som en holdt og alvorlig mand, der rummer et åbent sind. Men det er som om, at det bare bliver ved den form i det hele. Og her kan svaret måske findes på, hvorfor jeg aldrig mærker kærligheden mellem ham og Caroline Mathilde.

Setuppet er ellers perfekt til en uovertruffen forestilling, symboliseret ved Karin Betzs virkningsfulde scenografi og elegante kostumer og Troels Møllers lydside, der underbygger scenerne fortræffeligt. Særligt fint var det, da der lå en underliggende insisterende rumlen i en af de sidste afgørende scener med Strueense i fangekælderen.

‘Livlægens besøg’ er for dig, der synes, det kan være spændende at se en teaterversion af filmen ‘En kongelig affære’. Og det er for dig, der gerne vil se nogle stærke skuespilpræstationer skildre en vigtig del af Danmarks historie. Og så er det for dig, der har tålmodigheden til at vente på at teatermagien ikke kommer lige med det samme.

 

Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg

Spillerperioden varer til 31. december

Set den 17. november

Fotos: Natascha Thiara Rydvald

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.bettynansen.dk/da/oplev/forestillinger/livlaegens-besoeg/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Stedsans, Teater Momentum

Af Anne Lottrup Sørensen   I dansk teaters jagt på kreative spillesteder, må Momentums ...

Anmeldelse: Det mørke net, Det Kongelige Teater

Af Amalie Sloth de Fine Licht, gæsteanmelder Er du på jagt efter underholdning og ...

Anmeldelse: Slagballe Banke, ”TEATRET” og Teateriet Apropos

Af Signe Birk Backs   ’Slagballe Banke’… Hmm. Jeg må skamfuldt indrømme, at jeg ...

Anmeldelse: Thunder, Warrehouse9 (Helene Kvint)

Af Amalie Sloth de Fine Licht Lynet er slået ned i Warehouse9. Helene Kvint ...

Anmeldelse: NOMA, Sort/Hvid (- set fra to synsvinkler!)

Af Christian Skovgaard Hansen og Jonas Gudmand Nogle gange vil I opleve to anmeldelser ...

Anmeldelse: Jeppe på Bjerget, Grønnegårds Teatret

Af Jonas Gudmand   Min krop sitrer stilfærdigt af spænding, fordi jeg endelig skal ...