Anmeldelse: Madame de Sade, Betty Nansen Teatret

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Sæson 2015/16 på Betty Nansen Teatret starter, ligesom sæsonens første forestilling ’Madame de Sade’ slutter: Med et brag. Kan teatret holde samme standard hele sæsonen lover det godt! ’Madame de Sade’ er en stærkt, tankevækkende og forførende forestilling.

 

Forlægget for forestillingen er oprindeligt skrevet af den japanske forfatter Yukio Mishima i 1965, mens handlingen udspiller sig i 1700-tallets Frankrig. I dag, i 2015, er forestillingen oversat til dansk og fremføres nu på Frederiksberg. Forvirret? Og kan forestillingen så overhovedet bibringe noget til os? I høj grad!

 

Omdrejningspunktet i forestillingen er Markis de Sade og særligt Madame de Sade. Vi oplever ikke markisen overhovedet, da han sidder i fængsel for sine ugerninger. Forestillingen følger derfor i stedet kvinderne i og omkring markisens liv – naturligvis særligt Madame de Sade, men i høj grad også hendes mor, søster, veninder og husets tjenestepige. De to centrale skikkelser i forestillingen er Mademe de Sade, Renée, mesterligt spillet af Sonja Richter, og hendes mor, spillet af Kirsten Olesen.

 

3166-madamedeasade

 

Vi følger Renées kamp og liv – både gennem smerten, men også igennem kampen for og loyaliteten for hendes mand; den sadomasochistiske mand, markisen, som er besat af det onde. Vi følger hendes kampe. Kampe, som ikke blot er for markisen, men som i lige så høj grad er mellem hende og moderen. Der er både en generationskløft mellem de to, men også forskel i temperament, moral og status.

 

’Madame de Sade’ handler på en og samme tid om ondskab, magt, seksualitet, grænser, moral, skam og mangel på samme. Om end de færreste af os formentlig er gift med en sadomasochistisk mand/kvinde, er en række af forestillingens nævnte temaer stadig aktuelle i dag. Kulturforskelle, loyalitet, moral, status og livets kampe vil altid være til stede.

 

Scenografien af Rufus Didwiszus og kostumedesignet af Ann Bonander Looft er holdt enkelt, stramt og minimalistisk. Vi er vidne til en forestilling, hvor hele handlingen foregår inden for de samme vægge, men hvor diverse remedier og 6 stole – en til hver af kvinderne – danner grund for forestillingens tekst. Det fungerer rigtig godt, og fokus er på teksten, her i forfatter Josefine Klougarts glimrende oversættelse. Rummet er stort set nøgent, og alt fortælles. Vi ser ikke fortællingerne – fortællingerne om da markisen river det blodrøde hjerte ud af den hvide, dræbte kanin, fortællingerne om markisens orgier og fortællingerne om markisens og Renées forhold – vi hører blot fortællingerne om dem. Pisken svinges, Madame lemlæstes, blodet flyder – sidstnævnte visuelt mesterligt ned af de nøgne, høje vægge. Det fungerer!

 

3171-madamedesade

 

De 6 vidt forskellige kvinder giver liv til fortællingerne. De er alle 6 iltre kvinder med hvert deres sind og deres holdning til markisens og hans liv. Som allerede nævnt spilles Madame de Sade og hendes mor fantastisk af Sonja Richter og Kirsten Olesen. Særligt Sonja Richters Renée er både en stærk og klippefast kvinde, men også en sårbar og tvivlende kvinde. Men de 4 andre skuespillere gør det også fantastisk. Det er særligt disse 6 stærke kvinders skuespil, som holder forestillingen og fortællingen oppe. Wow!

 

Man er fanget af forestillingen og dens handling fra første gang, hvor kvinderne kommer ind i rummet, og fra første ord. Både min ledsager og jeg var fanget af forestillingen, og man sad ofte på det yderste på det yderste af teatersædet for at følge Madame de Sades liv, og for at følge hvilke uhyrligheder som hun udsættes for af markisen. Den ældre herre, som sad ved siden af mig, og som småblundede og småsnorkede igennem det meste af 1. akt – indtil konen prikkede til ham – er bestemt ikke sigende for forestillingen. Der er fart på, hvor man hele tiden kastes rundt i både markisens, Renées og resten af kvindernes liv og interne forhold og deres spændingerne.

 

3169-madamedesade

 

Den eneste større anke ved ’Madame de Sade’ er længden. Tiden gennem 1. akt flyver afsted, men 2. akt er lidt tung og langtrukkent. 2. akt kunne med fordel have været kortet lidt og samtidig skærpet lidt, så fortællingen og de forskellige pointer havde stået endnu skarpere. Kadencen falder nærmest, i stedet for at stige, hen i mod forestillingens slutning, dens klimaks.

 

Alt i alt er ’Madame de Sade’ dog en seværdig forestilling – også for det unge publikum. Er I to eller flere unge/studerende, kan I komme ind og se forestillingen for blot 100 kr. pr. person. Kom afsted til en fantastisk velspillende aften!

 

 

 

Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C

 

Spiller indtil 25. oktober 2015

 

Spilledato: 17. september 2015

Foto: Betty Nansen Teatret

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:

http://www.bettynansen.dk/madame-de-sade.html

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Vredens druer, Betty Nansen Teatret

Af Rose Himmelstrup Hansen og Christian Skovgaard Hansen   John Steinbeck er proletarernes forfatter ...

Anmeldelse: And over bord, Café Liva

Af Christian Skovgaard Hansen   I en lille båd, der gynger… Eller! Så lille ...

Anmeldelse: EDDA, Aarhus Teater (med Det Norske Teatret og Aarhus2017)

Af Lea Damgaard   Under vores nordiske himmelstrøg foregår der i øjeblikket en opblomstring ...

Anmeldelse: Sommer i Tyrol, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Aalborg Teater slutter sæsonen på Store Scene af med ...

Anmeldelse: Dancer in the Dark, Aarhus Teater

Af Trine Kinch   Dramatiseringen af Lars von Triers film Dancer in the Dark ...