Anmeldelse: MADness, Teater Grob (Teater FreezeProductions)

 

Af Rose Himmelstrup Hansen

 

Teater FreezeProduction gæster Teater Grob i disse dage med en utrolig interessant og informativ forestilling omkring fænomenet at skralde: ’MADness’. Du kan forvente dig en fantastisk (nærmest) lecture-performance, altså en blanding af forelæsning og performance, som både er hylende morsom, fyldt med performanceart og i høj grad informativ om det danske skraldermiljø.

Skraldning er et fænomen, der efterhånden bliver mere og mere udbredt i Danmark. Det handler grundlæggende om, at gå i butikkers containere efter lukketid og tage de madvarer, som butikkerne vurderede, at de ikke kunne/måtte sælge, som de så har smidt ud. Forestillingens instruktør, Hanne Trap Friis, har de sidste par år fulgt en kvindelig skralder og derigennem fået noget, der virker som et utrolig godt og velfunderet indblik i det danske skraldermiljø.

MADness2_Foto-Louise-Kirkegaard

På baggrund af disse observationer har hun bygget denne forestilling omkring skraldning op. Og i løbet af 1 time og 20 minutter formår hun at komme så vidt omkring skraldning, at man både føler, man har været til en forelæsning men også, at man har fået en dejlig kunstnerisk oplevelse. ’MADness’ er på en og samme tid en informativ, underholdende og kunstnerisk oplevelse. Kasper Hoffs manuskript rammer plet, og han behandler Hanne Trap Friis’ research sobert og fair. De to har fundet en fin balance imellem det informative og det underholdende.

Ud over det informative tager hun også mange af de dilemmaer op, der kommer i forbindelse med skraldning: Kan der være sygdomsmæssige konsekvenser af at tage mad fra containeren? Hvornår går madvarer fra madvarer til skrald? Er noget affald, fordi det har ligget i en container? Hvordan håndterer man skammen, hvis skraldning ikke er noget, man ligefrem er stolt af?

MADness7_fotosLouiseKirkegaard

I forestillingen kommer nogle begivenheder til at ændre en kvindes liv – også på den økonomiske side. Hun må derfor tage nye midler i brug, hvis hun vil levere mad på bordet til hende og hendes søn. Men hvordan gør man? Hvad skal man være opmærksom på? Og særligt, hvordan lever man med det?

De to skuespillere, Anne Voigt Christiansen og Olaf Højgaard, leverer en solid præstation. Det er dog til stadighed teksten og stoffet, der i centrum, men de præsenterer og formidler stoffet ærligt og retfærdigt, således både samspillet mellem de to imellem og samspillet mellem  de to og forestillingens emne, skraldning, fungerer rigtig godt.

Det er en uhyre spændende forestilling, som virkelig giver en noget at tænke over og, hvis du aldrig har prøvet at skralde før, så tror jeg faktisk du bliver lidt nysgerrig på det af forestillingen. Måske man møder et spændende menneske ved containeren?

 

 

Gæstespil af Teater FreezeProductions

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 21. januar-4. februar 2017

Set den 21. januar 2017

Fotos: Louise Kirkegaard

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.grob.dk/forestilling/madness-2/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Proof, That Theatre Company

Af Laura Munk Christensen   Æblet falder ikke langt fra stammen, vel? Ligner vi ...

Anmeldelse: Tilgiv mig, Rialto:Teatret (High Noon)

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen og Christian Skovgaard Hansen   Temaet i ’Tilgiv mig’ ...

Anmeldelse: American Spirit, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Aveny-T)

Af Michelle Holst Andersen, gæsteanmelder   Forestillingen er for dig der gerne vil ind ...

Anmeldelse: Svantes lykkelige dag, Nørrebro Teater

Af Eva Gudmand   Efter forestillingen stod jeg tilbage med en blanding af berigelse ...

Anmeldelse: Seebach, Fredericia Teater

Af Emilie Elisabeth Bundgaard   De fleste har en holdning eller noget de associerer ...

Anmeldelse: Abrahams børn, Teater V (Teatret/Hans Rønne)

Af Sofie Lystrøm   Islam, kristendom og jødedom er verdens tre største monoteistiske religioner, ...