Anmeldelse: Med mig selv i mine egne arme, Østerbro Teater, Revolver

Af Christian Skovgaard Hansen

Forfatter Christina Hagen skriver råt, kynisk og provokerende, og hun sætter ofte fokus på de ikke altid så flatterende emner – både for samfundet, men også for mennesket selv. De klassiske mønstre brydes, og fordommene spiddes og behandles. Hagen viser os livets grimme, uretoucherede og til tider infantile sider. Sådan som livet også er – og måske nok oftest er.

Er det egentlig det vigtigste for en kvinde at blive mor? Måske, måske ikke. Er hun først en rigtig kvinde, når hun har fået børn? Og hvem opstiller normerne? Er kvinder, der ikke er mødre, ikke kvinder?

Hagen har skrevet en helt ny tekst, Med mig selv i mine egne arme, om det svære, og i et vist omfang tabubelagte valg mellem moderskab og frihed til Revolver-scenen og skuespiller Ida Cæcilie Rasmussen. Instruktør Maria Kjærgaard-Sunesen formår at opsætte teksten til en hudløst ærlig, provokerende og underholdende opsætning.

Teksten er på en og samme tid oplysende, vild og provokerende, og tempoet er til tider hæsblæsende. Det er grotesk og humoristisk. Teksten sætter problemstillingen på spidsen i et meget billedligt sprog, som man netop kan relatere sig til. At være ”frivilligt burgerløs” vil formentlig ikke få mange til at løfte et øjenbryn – men hvorfor gør det så det, hvis man i stedet er ”frivillig barnløs”? Kan kvinden selv vælge? Og hvad pokker er det, der sker – med visse… – kvinder, når de pludselig får børn? Er børnene partout små helgener, og er børn egentlig lykken? Tja!

Det hele foregår i Christian Friedländers syrede, anderledes, men ikke mindst fantastiske scenografi. Præmissen at handle – frivilligt! – ensomt omsættes til en gennemført scenografi som et supermarked med alle varer, som man som menneske og også som kvinde, mor eller ej, har brug for. Samtidig mindes man også om alle de små børn og deres til tider irriterende forældre, når man egentligt bare gerne vil kunne handle sine syndige singleting i fred. Det er knivskarpt, og det passer perfekt til historien.

Bagvæggen består af en stor tilbudscollage med pladser til priserne som slagtilbud. Kødpålæg, røde pølser, dåsemajs og ikke mindst babyer dominerer collagen. Er børn lige så normalt som at købe almindelige dagligdagsvarer? Hvad er prisen? Er man villig til at betale den? Og hvorfor er diskussionen anderledes, når vi taler om, om vi vil betale den eller den pris for en pakke røde pølser, når den samme diskussion ikke er der ved børn?

Ida Cæcilie Rasmussen som kvinden, der ikke vil være mor, leverer en kraftpræstation. Den grimme og uretoucherede rolle ligger godt til hende; man behøver ikke være klædt perfekt og kunne sættes i en boks. Hagens spiddende og provokerende ligger samtidig godt i munden på hende, og det bliver aldrig forceret eller pinligt. Vi bliver mindet om, at livet ER en fest – også uden børn.

På scenen har Ida Cæcilie Rasmussen selskab af et hold af elever fra Scenekunst på Københavns Akademi for Musik, Dans og Teater. Det er desværre her, at forestillingen ikke rigtig fungerer helt. De har entusiasme og vildskab, og i visse scener passer deres utilpashed fint til forestillingen. Men generelt er de mere forstyrrende end gavnlige, og både Hagens tekst og Rasmussens omsætning af denne tekst fra tryk til talte ord ville have stået meget stærkere, hvis teksten og Rasmussens fremførelse af denne havde fået lov at have hovedfokusset.

Det er generelt med at holde fokus og ikke mindst at holde tungen lige i munden gennem teksten. Man får ikke nødvendigvis det hele med, og teksten er ord- og billedtung, som bomber dig igennem. Men ikke alle pointer sætter sig rigtig fast hos os, hvilket er forestillingens største – men mindre – svaghed. Det hele tager lidt pusten fra dig.

Der behøves ikke være et barn i kvindens arme. Det kan også være godt nok, være alene ”med sig selv i ens egne arme”! Det gælder i øvrigt også som mand, da samfundets normer også presser sig på overfor ham.

Livet kan godt leves uden passagersæde.

Østerbro Teater, Revolver på Republique, Østerfælled Torv 34, 2100 København Ø

Spilleperiode: 5. januar-2. februar 2019

Set den 9. januar 2019

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Ida Cæcilie Rasmussen samt 20 elever fra Scenekunst på Københavns Akademi for Musik, Dans og Teater (Hold 1: Line Olivia Heibon, Asbjørn Hays Elbækgaard Thøgersen, Casper Albrektsen, Anne Sofie Skovlund Nielsen, Rasmus Balling Larsen, Max Levin Kugler, Joos Rohrberg Sanden Støvelbæk, Ada Otilde Eide, Emma Weyde, Rosemarie Mosbæk, Andreas Graham. Hold 2: Hamun Maghsodlo, Clara Dessau, Clara Randum, Eskil Bøgh Tonnesen, Clint Ruben, Tue Lodberg Nyland, Line Olivia Heibon, Carla Viola Thurøe, Solvej Horn, Lukas Gregory, Rasmus Balling Larsen)

Forfatter: Christina Hagen

Instruktør: Maria Kjærgaard-Sunesen

Scenografi & kostumer: Christian Friedländer

Lysdesigner: Christoffer Gulløv

Lyddesigner: Erik Christoffersen

Dramaturg: Sanna Albjørk

Koreografisk konsulent: Lykke Meyer

Varighed: Ca. 1 time uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Grounded, Teatret Svalegangen

Af Caroline Schrøder    På den skæve, kvadratiske scene sidder kvinden. Publikum kan ikke ...

Anmeldelse, Rød Kanin Hvid Kanin, Teater V

Af Eva Gudmand, gæsteanmelder ”Det der betyder noget er ikke at vide noget”. Sådan ...

Anmeldelse: Udspring, Teatret ved Sorte Hest (Teater Rio Rose)

Af Carina Blangsbøll Er du til bankospil og fællessang? Akrobatiske numre, der næsten lykkes? Tryllekunst udfør,t ...

Anmeldelse: FELT, Teater Grob (FELT)

Af Laura Munk Christensen, gæsteanmelder    ‘FELT’ er noget af det mest interessante, forvirrende, ...

Anmeldelse: Ottetusinde, Teatret Svalegangen

Af Lea Damgaard   ”Aarhus – Danish for progress – English for bullshit!”   ...