Anmeldelse: Melodien der blev væk, Nørrebro Teater

Af Eva Gudmand

 

Man kan ikke undgå at gå fløjtende ud af Nørrebro Teater, når man har genoplevet Kjeld Abells klassiker ’Melodien, der blev væk’. Hvor er livets melodi? Det må være de færreste, der ikke kan nikke genkende til følelsen af, at have mistet gløden og glæden i hverdagen. Et banalt budskab gemt i en lige så banal metafor, der formår at fange et fyldt Nørrebro Teater.

 

lswq2hpumcitd0bwgcz2

 

Vi gemmer alle en lille Larsen i maven; den helt almindelige mand, som lever efter hverdagens konventioner. Larsen forventer en masse af livet, men han bliver skuffet gang på gang: ”Det sku’ vær’ så godt, og så’ det faktisk skidt”. Da Larsen hører melodien, forvandles hans grå hverdag til en farvepalet fyldt med glæde og drømme.

 

Scenerummet består af kommunefarvet tapet, som passer overens med Larsens grå og kedelige hverdag. Den grå farve brydes til tider af farverige rekvisitter og skaber en stor kontrast mellem livets glæder og sorg. Gemt i det grå tapet står en musikpult, som giver musikken en central plads i stykket. Hannah Schneiders nyfortolkning af musikken moderniserer stykket og løfter teateroplevelsen gennem en blanding af elektronisk og virkelig lyd – musikken fortjener en central plads i dette stykke.

 

gaxxr7eezx4yqqxfz1y0

 

Stykkets brud med det naturalistiske teater bliver tydeligt gennem scenografien og skuespillerens spillestil. En imponerende og roterende scenografi danner rammen om Larsens hverdag, der byder på grå jakkesæt, en hverdag fra 8 til 16 og trivielle søndagsfrokostaftaler med svigerfamilien. Stykket overrasker tilskueren gennem den overdrevne og eksplicitte scenografi, bl.a. ved en kæmpehånd, der falder ned fra loftet, og Ediths mor, der bliver en kæmpe dukke.

 

Dette underbygges yderligere af de fremragende skuespillerpræstationer, som leger med det ekspressive og ekstreme. En yderst velspillende Tom Jensen træner publikums lattermuskler i 2. akt som døden, politimand, Bartoldus og tenor. Jens Jørn Spottag er et andet højdepunkt i sin rolle som den overdrevne tøffelhelt, der adlyder sin hustru. Kvinderne får en netop en markant rolle i denne opsætning, og både Julie Agnete Vang og Christiane Gjellerup Koch formår at skabe nogle stærke og kontrastfulde kvinder – hvor man ikke kan lade vær med, at sidde tilbage med et smil på læben.

 

um8rzf4siyhzlehc86vf

 

’Melodien der blev væk’ henvender sig til alle, der elsker en god teater- og musikoplevelse med overraskelser og stof til eftertanke. Jeg giver ikke stykket den sidste bloddråbe, da dialogerne ofte kan blive for lange og komplekse.

 

Forestillingen blev opført for første gang i 1935, men er stadig yderst aktuel i 2016. Vi har alle en tendens til at glemme melodien. Om man finder den på hittegodskontoret, kirken, naturen, døden eller hos barnet, kan du finde ud af, hvis du ser dette pragtfulde stykke. Sammen bør vi finde melodien: ”Vi ska’ gør’ den kendt, den melodi, så vi kan få endt det roderi, og få fundet livets sang, som I har glemt”.

 

 

Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N

 

Spiller indtil 17. april 2016

 

Spilledato: 20. februar 2016

Fotos: Ulrik Jantzen

 

Lyst til at købe billet? Læs nærmere her:

http://nbt.dk/forestillinger/melodien-der-blev-vaek

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Syng dansk, Bellevue Teatret

Af Jonas Lehmann Rasmussen   ’Spil Dansk Dagen’ er den sidste torsdag i oktober, ...

Anmeldelse: Domino Effekten, Rapid Eye

Af Sofie Lystrøm   Det er svært at beskrive stykket ’Domino Effekten’ ud fra ...

Anmeldelse: Svantes lykkelige dag, Nørrebro Teater

Af Eva Gudmand   Efter forestillingen stod jeg tilbage med en blanding af berigelse ...

Anmeldelse: Pang!, Det Kongelige Teater

Af Jonathan Stahlschmidt   Da jeg er på vej mod Kgs. Nytorv sker der ...