Anmeldelse: Mig og Tyson, Teater Grob

Anmeldelse: Mig og Tyson, Teater Grob

Af Eva Gudmand

 

Som barn født i 1990’erne kan jeg ikke undgå at have hørt om Mike Tyson. Jeg kender ham som manden, der bed øret af Evander Holyfield – og så rækker min viden vist ikke længere. Det blev der for alvor lavet om på med denne forestilling ’Mig og Tyson’.

Ser jeg farlig ud?”, råber Paw Henriksen ud til publikum. Han ser alt andet end farlig ud i sit jakkesæt og det skæve smil. Han er placeret i en stor firkant, hvor han levende fortæller om sin hårde barndom og opvækst i Greve. Med stor indlevelse og entusiasme berettes om en barndom, hvor boksningen blev alternativet for volden.

Der går ikke længe, før han sammenligner sit eget liv med Tyson. Tyson var forbilledet der holdt ham væk fra gaden, de stod begge på en skillevej, hvor man enten ”accepterede eller kæmpede”, og de valgte det sidste. Paw Henriksen fører os gennem sit eget liv med Tyson som rollemodel ind i bokseverdenen. Tyson og Paw smelter sammen i denne forestilling om personlige og fysiske kampe.

Jeg kunne ikke undgå at leve mig ind i historien. Den personlige beretning er fortalt med så stor indlevelse, at man mærker hver en følelse. Man kommer bag boksningen hos både Tyson og Paw og forstår de kampe, der ligger i at nå til tops. Det hele er fortalt med god omgang humør, så man ikke kan undgå at sidde smilende tilbage.

Paw Henriksen står ene mand på scenen og jeg fascineret af, hvordan han kunne underholde mig i 1 time og 20 minutter. Jeg var ikke i tvivl om, hvornår han gik mellem rollerne fra den bekymrede kæreste eller til den læspende Mike Tyson. Han inddrager mange fortællinger og roller, men dette understreger blot hans dygtighed som skuespiller. De to livshistorier bliver både separeret og forenet, og man er aldrig i tvivl om, hvornår det er henholdsvis det ene og det andet.

Manuskriptforfatter Thomas Markmann leger på grænsen mellem, hvad der er fiktion og virkelighed. Stykket bevæger sig en del væk fra drama-genren og virker mere som en personlig fortælling, hvori der er indlagt dramaturgiske effekter. Man skal ikke forvente, man skal ind og se et klassisk teater, men man skal sætte sig ind i en meget personlig fortælling og lade sig rive med.

http---www.grob.dk-wp-content-uploads-2016-04-m_blafre_due [1600x1200]

Teater er bedst, når det overrasker – og jeg blev bestemt overrasket. Jeg havde ikke troet, at scenen skulle forvandles til en boksearena. For øjnene af publikum bokser Paw Henriksen mod en stor fyr med tatoveringer og man kan pludselig forstår alvoren, aggressionerne og fascinationen på en ny måde. Publikum står med hænderne for øjnene, mens andre klapper og griner. Boksning og teater forenes pludselig på en ny måde og det rammer mig som en uppercut i ansigtet (det skal bestemt ikke lyde negativt).

Jeg sidder tilbage med en stor sympati for både Paw Henriksen og Mike Tyson. Paws drøm om at blive en stor bokser og Mike Tysons indre kamp om at blive den bedste, som desværre ender ud i vold og stoffer. Vi har alle store rollemodeller, vi kan spejle os i og dette stykke understreger, hvor meget én person kan betyde for ens valg i livet.

Du behøver hverken at interessere dig for sport eller boksning for at se denne forestilling, man skal derimod sætte sig ind i den viljestyrke, det kræver at vælge til eller fra – har du modet til at kæmpe?

 

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 26. april–11. maj 2017

Set den: 26. april 2017

Foto: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.grob.dk/forestilling/mig-og-tyson/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *