Anmeldelse: MOMO eller Kampen om tiden, Team Teatret

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

 

I et døgn er det i alt 86.400 sekunder. Disse sekunder skal vi sørge for at bruge på noget fornuftigt, og helst spare så mange sekunder op som muligt. At spilde tiden er i hvert fald utroligt dumt. Dette er tilfældet, hvis man spørger de grå mænd, der pludseligt dukker op i landsbyen. For sparet tid er dobbelttid.

I en landsby bor Momo. Momo lytter til landsbyboerne, som har brug for at lette deres hjerter. Momo har tid til at lytte, og det er der ikke mange, der har i landsbyen. Mange voksne har travlt, og de prøver at spare så meget tid som muligt. Børnene er dem, der har mest tid i landsbyen. Forældrene i landsbyen har ikke længere tid til dem, så underholdning må de selv finde på. Tiden bruger de på at lege sammen med Momo. Men i takt med at de grå mænd dukker op i landsbyen, og de får de voksne i landsbyen til at spare så meget tid op som muligt, bliver børnene sendt væk til børnedepoter for, at forældrene sparer tiden, de bruger sammen med deres børn.

Kort efter jeg sætter mig på min plads blandt publikum, går lyset ned, og skuespillerne træder ind på scenen. De er alle klædt i sort, og de begynder med det samme at hænge deres tøj og rekvisitter op i torve, som kan hejses op og ned. En meget kreativ løsning i mine øjne. På denne måde skifter skuespillerne deres tøj inde på scenen, og publikum er på denne måde med til at se skiftet i karaktererne. Samtidigt er det ikke en forstyrrelse for øjet, da skuespiller skifter deres tøj uden at vække opsigt.

Forestillingen bærer præg af at være en børneforestilling. Der er godt nok reklameret for, at dette skulle være en eventyrlig forestilling for børn og voksne, men for mig trækker forestillingen lidt i langdrag, og fanger mig ikke helt. Forestillingen er i mine øjne lavet i børnehøjde, hvilket salen også bærer præg af. Der er mange børn med forældre eller bedsteforældre, og hvad jeg kan fornemme, er børnene i den grad interesseret. Dog fanger denne barnlige stemning mig ikke, og det virker derfor lidt underligt for mig.

Forestillingen præsenteres for en familieforestilling for børn over 7 år og deres voksne. Børnene vil nyde denne forestilling, der efter min mening er rettet mest mod dem. Det, der skal få de voksne til at more sig over forestillingen og tænke lidt også, mangler, og kan derfor være svært for de voksne at give sig hen til denne eventyrlige og barnlige verden, som forestillingen præsenterer.

Når det er sagt, går der stadig en ros til skuespillerne. Jeg vil ikke fremhæve en bestemt, men blot rose for deres fælles indsats. De laver nogle fine skift i karaktererne, og de har en dejlig energi. Energien på scenen er hele tiden oppe, især når de skal fange børnene. De har også en kontakt med publikum, når de træder så langt ud på scenen, at de er cirka en meter fra første publikumsrække. Deres blikke er intense og fastholdene. Øjnene flakker ikke rundt, men sidder fast på et bestemt punkt.

Selvom forestillingen ikke fanger mig, så bliver der stadig fortalt om nogle relevante dilemmaer. Ofte mener vi ikke, at vi har nok tid, til alt det vi skal nå. Vi har ikke nok tid til at være sammen med vores kære, fordi arbejdet kalder, lektierne tager alt for meget tid eller at pligterne i hjemmet tager al tiden. Men måske skal tid måles med hjertet i stedet for i sekunder, minutter og timer. Selvom tid er dyrebar, er samværet med de mennesker vi holder af ofte mere dyrebar.

Det er i hvert fald et dilemma, som børnene igennem forestillingen bedre vil kunne forstå, og som derfor sætter forestillingen i en større sammenhæng. Både for at give børnene en læring, men også for at få forældrene til at tænke en ekstra gang over tidsplanerne og samværet med familien.

 

Team Teatret, Østergade 32, 7400 Herning

Spilleperiode: 1.-22. december 2018

Set den 8. december 2018 

Fotos: Mingo Photo 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://teamteatret.dk/arrangement/momo-kampen-tiden/

Medvirkende: Sofie Ancher Vea, Olivia Franciska Fevel Borgels, Stig Reggelsen Skjold, Anders Cornelius Zoffmann, Robert Reinhold og Hanin Georgis (Afgangsstuderende fra Den danske scenekunstskole)

Bogforlæg: Michael Ende

Instruktør: Mikael Helmuth

Dramatiker: Anneli Mäkelä

Scenograf: Thomas Ravnsgård

Komponist: Michael Møller Andersen

Kostumedesigner: Malene Redder Ruby

Lydtekniker: Daniel Dynes-Dinesen

Teatertekniker: Dan Brantlov

Lysdesigner: Søren Lydersen

Varighed: 2 timer inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Sne, Blomster, Fjer & Fisk, Teater Får302

Af Jonathan Stahlschmidt, gæsteanmelder   Hvis du ikke har råd til LSD, og hvis ...

Anmeldelse: Højskolesangbogen, Det Kongelige Teater

Af Jonas Gudmand   ‘Højskolesangbogen’ på Det Kongelige Teater er en af de forestillinger, ...

Anmeldelse: Don Juan, Aalborg Teater

Af Sofie Trige   Når Aalborg Teater vælger at sætte forestillingen ’Don Juan’ op ...

Anmeldelse: Et Vintereventyr, Republique

Af Julius Gotthardt Møller   Trods den fabelagtige scenografi og nogle gode skuespillerpræstationer, så ...

Anmeldelse: Hjem, svære hjem, C:NTACT

Af Sidsel Stoustrup   ’Hjem, svære hjem’ er et politisk teaterstykke, der ikke blot ...

Anmeldelse, Rød Kanin Hvid Kanin, Teater V

Af Eva Gudmand, gæsteanmelder ”Det der betyder noget er ikke at vide noget”. Sådan ...