Anmeldelse: My Fair Lady, Aarhus Teater

Anmeldelse: My Fair Lady, Aarhus Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
 Forestillingen er for dig, der holder af en klassisk og gennemmusikalsk musical, som indeholder en række kendte og altid aktuelle elementer: kærlighed eller manglen på samme, kønspolitik og klasseforskelle sammen med forestillingens særkende: de sproglige pointer.
”My Fair Lady” er historien om professor i fonetik Henry Higgins og hans anstrengelser for at ændre den jævne blomsterpige Eliza Doolittles sprog fra et arbejdsklasseengelsk til et kultiveret sprog, og hans anstrengelser for at ændre hendes fremtoning, så folk i stedet vil tro, at hun er fra det bedre borgerskab. Historien tager sit udgangspunkt i væddemålet mellem professor Higgins og hans ven og kollega Pickering, om hvorvidt Higgins kan ændre Eliza på 6 måneder.  I løbet af den periode vender Eliza op og ned på Higgins’ hus og ikke mindst hans liv…
Forestillingen er morsom, og den rammer plet i forhold til hele forestillingens dilemma: det at være fanget mellem to verdener. Forestillingen sætter hele vejen fokus på kærligheden – selvom der ikke er megen romantik mellem Eliza og professor Higgins – forskellene og kampen mellem både kønnene og klasserne i samfundet og ikke mindst også på de sproglige finurligheder. Vi oplever igennem forestillingen, hvor meget det ”korrekte” sprog og den ”korrekte” væremåde kan gøre i en given situation.
Stort set alle skuespillere leverer en god og gedigen præstation. Skuespillerne er velvalgte på både de store og de mindre roller. Annette Heick leverer en fin, sød og køn Eliza Doolitle – en næsten for sød og køn. Annette Heick er bedst i rollen som den kultiverede Eliza, mens hun i stedet ikke brænder helt igennem som den jævne blomsterpige Eliza, som hun spiller næsten for pænt.
 
 
Overfor hende står Bue Wandahl som den stive, korrekte og videnskabelige professor Henry Higgins. Bue Wandahl leverer en perfekt, arrogant og til tider direkte øretæveindbydende professor Higgins, som er sikker i forestillingens mange sproglige perler.
 
Elsebeth Steentoft leverer en solid og karakterfast præstation som mrs. Higgins; professor Higgins’ mor. Hun besidder en stor snusfornuft og leverer en række tørre bemærkninger og stikpiller til professoren. Anders Baggesen er uforlignelig som Eliza far, skraldemanden Alfred Doolittle, og han leverer en solid indsats både skuespil- og sangmæssigt, og Merete Hegner spiller en Mrs. Pearce, Higgins’ husholderske, som stærk og klippefast vogter over huset, og hendes skuespil og ansigtsudtryk siger mere end tusind ord og dårlige replikker. Den eneste, som falder lidt ved siden af, er Carsten Svendsen i rollen som Freddie, som han ikke formår at fylde helt ud, så Freddie i stedet kommer til at fremstå som en lille kostskoledreng men uden hjerte.
I Aarhus Teaters opsætning har man hentet den roste, britiske musicalinstruktør og teaterdirektør Timothy Sheader for at instruere, mens hans landsmænd Colin Richmond og Alistair David er henholdsvis scenograf og koreograf. De tre har haft et fantastisk samspil. Scenografien er en af forestillingens styrker. Gennem hele forestillingen er scenografien visuelt flot og lækker, og den fungerer uanset, om der er tale om Covent Garden i London, professor Higgins toplansstue og bibliotek, Mrs. Higgins’ (professorens mor) havestue eller besøget på Ascot.
 
Ensemblet og danserne er yderst professionelle performere, og dansescenerne og musikken passer flot sammen, hvilket giver forestillingen varme, kraft og ikke mindst charme. Musikken og sangene går rent ind, og musikken ”leder” forestillingen og holder fortællingen oppe. Særligt er værd at fremhæve Alfred Doolittles (Anders Baggesen) ”Alfred skal giftes nu til morgen”, hvor både Baggesens skuespil, hans sang, scenografien, dansen og ikke mindst musikken leverer en pragtpræstation med liv og glade dage. Hele salen er med, og publikum klapper Alfred ind i ægteskabet.
 
En af de få anker ved forestillingen er dens længde på godt 3 timer. Det er lang tid, og visse steder føles det som om, at forestillingen kører lidt i tomgang. Særligt de indledende scener er lidt vel lange, og det varer lidt (for) længe, før forestillingen kommer op i gear, og vi får taget hul på historien om professor Higgins og blomsterpigen Eliza.
Dette ændrer dog ikke ved, at der samlet set er tale om en helstøbt forestilling, som i sin helhed bestemt fungerer godt og er seværdig.
Aarhus Teater, Store Scene, Teatergaden, 8000 Århus C
Spiller indtil 9. maj 2015 – der er netop frigivet billetter til ekstraforestillingerne 4.-9. maj 2015
Spilledato: 28. marts 2015
Fotos: Isak Hoffmeyer
Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/store-scene-og-scala/my-fair-lady/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *