Anmeldelse: Nøddebo Præstegaard, Odense Teater (Odense Teater og Folketeatret)

Af Nikoline Bræmhøj Grinsted

 

Pastor Blicher synger julen ind på Nøddebo Præstegaard, som i år lægger sin vej forbi Odeon i Odense som sidste stop på sin turné. Julestemningen er ikke til at tage fejl af, når de tre studerende træder ind i den varme præstestue til pastorens søde røst: ”Velkommen velsignede drenge, Velkommen hver eneste gæst.”

Odense Teater står sammen med Folketeateret for dette års juleforestilling; klassikeren ’Nøddebo Præstegaard’. Selveste Ove Sprogøes barnebarn Mathias Sprogøe Fletting spiller den selvsamme titelrolle, Nicolaj, som bedstefaren spillede i sin tid. Mere traditionelt bliver det ikke, men må det ikke også gerne det?

’Nøddebo Præstegaard’ handler om tre brødre, der studerer i København, men skal på landet for der at skulle holde jul hos Pastor Blicher og hans familie på Nøddebo Præstegaard, hvor det vrimler med nisser, romantik og spas. Spas, der dog mest laves af den yngste og livligste bror, Nicolaj. Det er en jul, som i de gode gamle dage. En ægte dansk jul!

Forestillingen nærhed og intimitet forsvandt dog en smule i den (meget) Store Sal i Odeon, hvor den gode gamle jul ville have udspillet sig bedre på den gode, gamle og mindre Store Scene i Odense Teater med plyssæder og prismelysekroner.  Det var kun de forreste rækker, der havde mulighed for at få det fulde udbytte, da det blev svært at se detaljer og mimik længere fra scenen. Scenografien af Christian Tom-Petersen er klassisk og virkede flot, men den ville også have stået flottere i en sal, der understøttede det klassiske og gamle.

Nøddebo Præstegaard 01 Mathias Sprogøe Fletting, Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet og Josefine Jahn Tvermoes [1600x1200]

Mathias Sprogøe Fletting gør det fremragende som spilopmageren Nicolaj, hvis charme når helt ud til bagerste række og tilbage igen. Den ungdommelige energi og rastløshed blusser ud af karakteren til stor fryd for publikum, børn såvel som voksne, når Nicolaj ihærdigt prøver og mislykkes i at forføre pastorens døtre på trods af brødrenes erklærede kærlighed til de unge damer.

De øvrige skuespillere spiller også deres elskelige roller flot, og de er alle med til at give forestillingen den hjertevarme, denne lykkelig julefortælling rummer.

Nøddebo Præstegaard

’Nøddebo Præstegaard’ er en forestilling som kan nydes på flere niveauer. Nisserne danser, synger og spiller fandango til stor glæde for børnene (og de voksne med), Nicolajs desperate forsøg på forførelse vækker ungdomsminder, og endelig Pastor Blichers overbærenhed og livsglæde når ud til alle generationer. Det er en juleforestilling lige præcis, som en juleforestilling skal være.

Nøddebo Præstegaard Githa Lehrmann Anders Gjellerup Koch

Der er intet originalt eller ”moderne” over ’Nøddebo Præstegaard’. I Kasper Wiltons bearbejdelse og iscenesættelse er den lige så perfekt traditionel, som julen er – og gudskelov for det. Den overrasker ikke publikum og giver dem, hvad de forventer, så de kan komme i den rigtige julestemning.

Forestillingen vækker smil hos både børn og voksne, så tag hele familien ind og se en jul som i de gode gamle dage inden Pastor Blicher for sidste gang synger: ”Farvel I velsignede drenge. Kom, alle, kom her til mit bryst!”

 

Odense Teater og Folketeateret (turnéforestilling)

Forestillingen spiller i Odeon, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C (turnéafslutning)

Spilleperiode: 13. december-23. december 2017

Set den 13. december 2017

Foto: Thomas Petri

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.odenseteater.dk/forestillinger/noeddebo-praestegaard-18

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Shu-bi-dua – The Musical, Fredericia Teater

Af Mette Herschend   Man kunne mærke en summen af spænding og tårnhøje forventninger ...

Anmeldelse: Seebach, Fredericia Teater

Af Emilie Elisabeth Bundgaard   De fleste har en holdning eller noget de associerer ...

Anmeldelse: Don’t leave me alone, Dansk Danseteater

Af Ea Melissa Christiansen   Dansk Danseteater havde premiere lørdag d. 20. januar 2018 ...

Anmeldelse: Kaldet, Aarhus Teater

Af Christian Skovgaard Hansen og Signe Birk Backs   “Stoler du på dine sanser?” ...

Anmeldelse: Elskovs Gækkeri, Shakes

Af Emilie Lykke Hartz   Sammen med en god veninde har jeg nu været ...

Anmeldelse: Footloose, Gorgerne

Af Mille Mikie Hansen   I en smukt belyst sal starter koret stærkt ud ...