Anmeldelse: Ole Lukøje, Fredericia Teater

Af Jonas Gudmand

Alle, der synes, at det er spøjst, at en forestilling kan kaldes ’Ole Lukøje’ bør næsten se den alene af den grund. For det er pudsigt at se, hvordan en musical kan laves med dette navn, når vi alle nok har et forhold til navnet fra vores barndom. ’Ole Lukøje’ må være en forestilling, der egner sig allerbedst til de børnefamilier, der har nogle børn, der er blevet store nok til noget gys live på scenen.

Jeg sad med en masse goodwill til forestillingen fra start af, fordi min ledsager (min medredaktør Christian) og jeg tidligere på dagen havde set ’Bleeding Love’, hvor fire af de medvirkende gik igen. Så ekstra street credit herfra mig til Martin Konge (kapelmester), Maria Skuladottir (Fräulein Kaeseschweiss, gisp), Lars Mølsted (Doktor Copelius) og Thomas Jensen (Albert Strauss), fordi de nu skulle spille igen samme dag.

Jeg var dog også pænt forventningsfuld, da jeg endelig skulle se forestillingen, da jeg havde ventet i lige lovlig mange timer siden, at ’Bleeding Love’ på Fredericia Teater gik samme dag.

1

Det viser sig, at ’Ole Lukøje’ er en interessant og original historie. Det er en af de historier, hvor det bare er nærmest umuligt at regne slutningen af historien ud. Det holder jeg meget af ikke at kunne.

Fraülein Kaeseschweiss (godt jeg ikke skal udtale det!) bliver ansat til at passe børnene Nathaniel og Theresa, og jeg fornemmer fra start af, at der er noget mørkt over denne karakter, selv om hun også fremstår sympatisk. Hun er fremragende spillet af Maria Skuladottir, der formår at rumme denne kompleksitet i karakteren.

Udover at være barnepige er hun også den gennemgående fortæller i stykket. Karakteren minder lidt om konferencieren i ’Cabaret’, der både deltager i handlingen og betragter den, mens der er noget dystert og lystigt over karakteren på samme tid.

Doktor Copelius møder vi også; han bliver hidkaldt, fordi datteren i huset er meget syg. På mystisk vis ender det ikke godt for datteren. Omdrejningspunktet for resten af handlingen bliver, hvordan Doktor Copelius forsøger at udnytte faderens evner til at bygge ure, og hvordan sønnen Nathaniel forsøger at afsløre Doktor Copelius som den onde Ole Lukøje, der stjæler børns øjne.

Det kunne egentlig godt se ud som om, at der var noget med datteren Theresas øjne?! Hm hm!

Desværre har 1. akt nogle scener, der er sløve og langsommelige. Der er 22 sange med i 1. akt, og der er flere af dem, hvor jeg ikke kan begribe, at man kan lave en sang, der handler om så lidt og ikke bare fortælles med et par replikker, så vi kan komme videre i handlingen. Heldigvis er 2. akt noget helt andet, hvor der for alvor bliver skruet op for gyset, og hvor de 8 sange giver et meget bedre flow end tidligere set i musicalen.

2

Hvis 1. akt kunne komme op på samme niveau som 2. akt, så har vi altså at gøre med en musical, der er tæt på 6 ud af 6. Det ærgrer mig det ikke er sådan, fordi forestillingsrummet ellers rummer en masse stærk energi og levende atmosfære.

Hvis jeg må sammenligne med ’Cabaret’ igen, så går det igen, at det er den fortalte historie, der holder den samlede oplevelse lidt nede, mens de medvirkende gør sit til at stykket blomstrer. For eksempel er Lars Mølsted en fornøjelse at se som en ældre gal mand (Doktor Copelius), og specielt når han tidligere på dagen spillede halvretarderet. En lignende transformation ser vi Thomas Jensen lave, der går fra at spille skinhead og så til være fader Albert Strauss – imponerende.

Jeg vil også udvise min respekt overfor Oliver Monstrud Lundqvist (der spiller sønnen Nathaniel), Nanna Mathilde Veileborg Bjelka (datteren Theresa) og Annie Kathie Solmer (Clara, Nathaniels medsammensvorne mod Doktor Copelius). De går alle tre på 2. året på Musicalakademiet Fredericia og spiller alle et barn på ca. 10-12 år. Det er flot at spille det troværdigt, samtidigt med at det er roller, der er meget på – især Oliver Monstrud Lundqvists karakter.

Bemærk at det er den sidste uge at forestillingen spiller. Så du skal handle hurtigt for at få dig denne anderledes oplevelse, som du helt sikkert ikke glemmer lige foreløbigt, fordi der gemmer sig overraskelser rundt omkring i forestillingen.

 

Fredericia Teater, Prinsessegade 29, 7000 Fredericia

Spiller indtil d. 10. maj

Spilledato: 2. maj
Foto: Søren Malmose

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://www.fredericiateater.dk/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Illusioner, Husets Teater

Af Nikolaj Bomberg Simonsen   Spædende! Danmarkspræmiere på den nyere russiske dramatiker Ivan Vyrypaevs ...

Anmeldelse: Fornuft og følelse, Aarhus Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Aftenens forestilling er en dramatisering af Jane Austens berømte ...

Anmeldelse: Rock of Ages, Elite Teater

Af Emilie Elisabeth Bundgaard   Leopardbukser, crep hår og netstrømper er bare noget af ...

Anmeldelse: Efter brylluppet, Betty Nansen Teatret (i samarb. med Musikhuset Aarhus)

Af Laura Munk Christensen   ’Efter Brylluppet’ er en levende, sprudlende forestilling om kærlighed, ...

Anmeldelse: All Shook Up, Herlev Revy og Teater

Af Diana Marckmann Hansen   Charme, selvtillid og lækkert hår er indbegrebet af de ...